Ivan Peter Solgaard

Demokraten (Århus) 27. juni 1941 side 1

Det er denne fortælling jeg har fået fortalt som barn, min mors bror Ivan som jeg i øvrigt er blevet opkaldt efter, omkom som følge af at hans skib, Agnete Mærsk blev beskudt af en Italiensk ubåd, Veniero og sank i nordatlanten den 24. marts 1941.

Mindesmærket Tower Hill i London

Mindesmærket over allierede i den britiske handelsflåde, der omkom i 2. verdenskrig

Vessels Lost in WW2 Recorded on the Memorial at Tower Hill

Billede af Ivan kort før han stak til søs den 4. april 1940, nålen han bærer i reverset er fra Dansk Søfyrbøder Forbund

Dette fotografi har hængt på væggen i mit barndomshjem, så længe jeg kan huske, min mor var meget glad for sin bror. Det er samme billede,som illustrerer artiklen i Demokraten øverst.

Men der selvfølgelig mere at tilføje, han var uddannet som mejerist og senere fik han et kedelpassercertifikat.

Ved at følge ham gennem folketællinger kan vi lære mere om hans liv.

FT 1911 Malling opslag 40
Jens Solgaard, 4/3-1884, Tvenstrup, 1910 fra Skivholme, Smedemester
Johanne Solgaard, 22/1-1883, Malling, 1910 fra Skivholme
Sigfred Micael Solgaard, 05-05-1905, Malling, 1910 fra Skivholme
Ivan Peter Solgaard, 18/10-1906, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Gudrun Agnethe Solgaard, 02/4-1908, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Frida Marie Solgaard, 12/12-1909, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Niels Jensen, 8/11-1988, Malling, 1910 fra Skivholme, Smedesvend
Karl Wilhelm Nielsen, 28/9-1889, København, 1910 fra Aarhus, Smedesvend
Aksel Rasmussen, 07/8-1895, Borum, 1910 fra Skivholme, Smedelærling

Ivan Peter er her fem år gammel og bor sammen med sin familie i Malling. Hans far var Smed Jens Solgård, de var nyetablerede i Malling, de kom fra Skivholme i 1910, hans mor Johanne Jensen, hans ældre broder Sigfred Michael og hans søstre Gudrun Agnete, der blev gift med Villy Larsen, nævnt i artiklen i Demokraten, Frida Marie, der blev gift med Harry Laursen, det var mine forældre.

FT 1916 Odder, Tvenstrup opslag 497
Barn hos Jørgen Andersen, Tvenstrup

Johanne og Jens blev skilt kort efter de fik deres sidste barn Johanne Ingrid sammen  i 1914. Familien blev splittet Sigfred og Ivan blev sat i pleje hos nogle landmænd i Tvenstrup ved Odder, Gudrun og Frida var dels på børnehjem og i privat pleje. Ingrid blev boende hjemme hos sin mor.

Ivan fik yderlig fire halvsøskende, som hans mor, Johanne fik med Rasmus Rasmussen Færgemann, tvillingerne Aage og Holger i 1918, Hugo i 1920 og Ester i 1926. Johanne og Rasmus blev først gift i 1932 og de blev senere skilt ca.1950.

Ivan kom som skrevet i lære som mejerist, vi finder ham da også som 15 årig i Hyllested på Djursland

FT- 1. feb. 1921 Skovgaarde, Hyllested, Randers
Ivan Solgård 18/10 1906 Skivholme Mejerist

Ivan blev optaget i lægdsrullen i 1924, han boede da i Odder, han trækker frinummer og optræder derfor ikke mere i lægdsrullen, i 1925 er han mejerist i Boulstrup ved Odder.

FT-5. nov. 1925, Boulstrup, Bjerager
Ivan Solgård 18/10 1906 Skovby, Aarhus, Undermejerist, 5. nov. 1924: Ejby, Odense

DKP

Ivan blev medlem af DKP i 1928, han figurerer her samme år i en Nytårshilsen i Arbejderbladet

Arbejderbladet 28 december 1928 side 8

Vi finder ham i enslydende nytårshilsner i  Arbejderen den 20. december 1929

Ved folketællingen i 1930 finder vi ham ikke, han har været på partiskole i Moskva, som maleren Carl Henning Pedersen udtaler i sin selvbiografisk bog:

Det står skrevet i stjernerne – en bog om Carl Henning Pedersen
Af Anne Wolden-Ræthinge

 “Selv flytter jeg kort tid efter ind i to værelser på den pæne side af Nyhavn, næsten henne ved Holbergsgade. Jeg betaler 25 kr. om måneden, men en overgang har jeg hele Tages familie boende, som også betaler noget af huslejen. De har levet i et kolonihavehus ude ved Frederikssundsvej og lejer nu et værelse hos mig. Køkken er der ikke noget af, men vi klarer os som vi bedst kan. Der bor også en af ungkommunisternes ledere, Ivan Solgaard. Han er lige kommet hjem fra fra Moskva, og vi indretter en slags kontor i mit værelse.”

I kominterns arkiver findes disse skrivelser der fortæller om Ivans vej til partiskolen i Moskva august 1930, gengivet i bogen:

Датские кадры Москвы в сталинское время

Danske Moskvakadrer i Stalintiden

DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI
SEKTION AF KOMM. INTERNATIONALE
CENTRALKOMMITEEN SEKRETARIATET
København de 18. August 1930

Solgaard Aarhus

Kammerat
politbureau har igaar paa sit Møde besluttet, at udtage dig til Deltagelse i Kursuset paa Vestens Universitet i Moskva.
Du maa med det samme forberede Dig paa afrejsen som vil finde sted omkring 1. September – nøjagtigt kan vi først meddele det om et par Dage, da der ikke findes direkte Forbindelse København-Leningrad mere men det skal blive dig meddelt omgaaende. Rejsepenge skal du selv skaffe antageligt minimum 100 kr.), eventuelt ved Hjælp af Din Afdeling. Før Rejsen skal du overfor Sekretariatet med Lægeattest kunne Dokumentere, at du ikke lider af kroniske eller smitsomme Sygdomme, som vil kunne hindre Din Deltagelse i Undervisningen eller Dit Arbejde her i Danmark senere (f.eks. Tuberkulose, Sukkersyge, Kønsygdomme e.l.). Du vil gøre vel i at være nogenlunde forsynet med tøj, altsaa helst to sæt og et Stykke Vinterovertøj;desuden rigeligt med Undertøj og Strømper, samt helst to Sæt Fodtøj (Raagummisaaler fraraades, ligesom stive Flipper !!!). Almindeligt Pas (gyldigt til “Udlandet”) udfordres; for at faa Visum skal leveres tre Pasfotos ekstra. Da din Fagforeningsbog ikke kan overflyttes til det Russiske Forbund, bør da saavidt muligt bevare Dine Rettigheder (f.eks. som ‘Hvilende Medlem’) i Dit forbund herhjemme. Om yderlige Oplysninger, skriv til Sekretariatet.
Med Kommunistisk hilsen Aksel Larsen

DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI
SEKTION AF KOMM. INTERNATIONALE
CENTRALKOMMITEEN SEKRETARIATET
København de 22. August 1930

Solgaard

Afrejsen er nu fastsat til Fredag den 29. Ds. kL.16 Med “C.P.A. Koch” fra København via Stettin til Leningrad, ankomst Mandag. Billetprisen er København – Stettin 11 Kr, Stettin – Leningrad 40 Mark, altsaa ialt smaa 50 Kr. Dette er dog kun Billetprisen alene, dertil kommer Kost undervejs, og der maa ogsaa regnes med andre Udgifter, deriblandt Visum 10 Kr. Altsaa maa Du regne med fra København at skulle bruge en 75 Kr. alt i alt.
Du maa som tidligere meddelt straks sørge for Pas, som Du gør bedst i at indsende hertil (i forsvarligt lukket Konvolut, anbefalet) saa snart som gørligt, for at vi kan bestille Visum til Dig. Vi, venter iøvrigt at høre nærmere fra Dig i Anledning af Rejsen.
Med Kommunistisk hilsen Aksel Larsen

På partiskolen skriver han en kort selvbiografi, den findes oversat til tysk også i Kominterns arkiver, Opbygningen af biografierne var som hovedregel skematisk omkring social baggrund,uddannelse, politisk virksomhed, familieforhold,
bekendtskabskreds og eventuelle straffe. Ud fra denne forudbestemte
skabelon noteredes vigtige meritter i personernes liv af både negativ og positiv karakter.:

Selbstbiographie.   Solgaard.

“Ich Wurde am 18. oktober 1906 im Dorfe Skivholme bei Aarhus geboren un bin dänisher Staatsbürger.

Meine Vater ist maschinenarbeiter, bis 1913 war meine Mutter Heimarbeiterin. Bis 1913 waren ihre wirtschaftlichen Verhältnisse recht gut, als aber meine Vater arbeitslos wurde, wurden die wirtschatlichen Verhältnisse recht elend. 1914 trennten sich meine Eltern, die Familie wurde aufgelöst und ich und meine Geschwister wurden in verschiedenen Stellen untergebracht, in Kinderheimen usw. Mein Bruder und ich wurden auf das Land geschickt als Knechte bei zwei Grossbauern im selben Dorf. Ich bleib bei dem Grossbauern wo ich untergebract worden war, bis zu meinen 14. Lebensjahr. Seit 1914 hatte ich keine eigenliche Verbindung mit meinen Eltern, meine Mutter lebte seit 1916 mit einem Tischlergesellen zusammen, meine Vater arbeitete in verschiedenen Fabrikken in Dänemark und Schweden, doch ging er, soweit mir bekant ist, längeren Zeit auf der ”Walze”, er ist etwas wie ein Saufbold und sehr heruntergekommen. Bis 1913 war er eifriger Socialdemokrat, doch glaube ich nicht, das er seitdem irgendwie mit Politik beschäftigt hat.

Ich begann in Alter von 7½ Jahren zu arbeiten als Arbeitsbursche (bei einem Milchwagen, der milch auf den Strassen verkaufte und in einem Milchgeschäft), mit 8 Jahren kam ich auf das Land und war dort Knecht bis zum 14. Jahre, dann kam ich in einer Meierei in die lehre, war dort 4 Jahre und während dieser Zeit erhielt ich von niemanden irgendwelche Unterstützung, sowie ich niemals irgendwelche materielle Unterstützung erhalten habe. Bis 1930 habe ich in der dänischen Milchindustrie gearbeitet.

Im Dänischen Heer habe ich nicht gedient, weil ich das freilos bei der Musterung sog. In revolutionäeren Armeen oder in kämpfenden Abteilungen war ich nie beteiligt.

Ich bin unverheiratet, niemand ist von mir abhängig und ich habe keinerlei Veplichtungen irgendwelcher art. Von meinen nächsten verwandten kenne ich niemanden ausser meinen Geschwistern und einen Onkel. Dieser Onkel ist Brauereiarbeiter, politisch Sozialdemokrat, doch glaube ich nichts, dass er Mitglied der Sozialdemokratie ist. Mein Bruder ist Maschinenarbeiter und soweit ich weiss (ich hatte ca 5 Jahre keine Verbindung mit ihm) nichts Mitglied irgendeiner poltichen Partei. 1 Schwester ist Näherin, eine andere Expedientin, eine dritte ist Büglerin (Flätterin) und mit einem Maschinenarbeiter verheiratet, der im kommunalen Wasserwerk von Aarhus angestelt ist. Dieser war 1929-30 ca ½ Jahre Mitglied der Sozialdemokratie und ist heute parteilos. Mit einem Vetter, der in 1931 verstarb, hatte ich nähere Berührung, er war eine Zeit lang der einzigste meiner Verwandten, mit dem ich Verbindung hatte. Er hielt sich im Ausland von 1924-1931 und er war bis zu seine Abrise in der Ausland 1924 Mitglied des kommunistischen Jugendverbandes und 1920 in der Leitung des Lehrlingklubs in Aarhus und Leiter des Lehrlingesklub der Maler.

Ich erhielt allgemeine Volksshulbildung, doch besuchte ich nur die Volkschule bis zu meinen 13. Jahre, der Grossbauer, bei dem ich war, hielt mich von der Schule fern um meine Arbeitskraft besser auszunützen.

Politische Bücher und Brochüren begann ich im Alter von 12-13 Jahren zu lessen, es waren das hauptsächlich die damals von sozialdemokratischen Jugendverband und von den lehrlingeklubs herausgegeben. Ich musste damit aufhören als ich in ein abseits gelegnes Provinsdorf kam, wo ich kein Möglichkeit hatte, Bücher zu erhalten oder Verbindungen herzustellen. 1925 begann ich wieder politische Bücher zu lessen und nachdem ich 1927/28 mit Johannes Hansen zusammen gekommen war (dem jetzigen Distriktsleiter des Själland-Distriktes) auf der Arbeiterhochschule in Esbjerg, begann ich Bücher von Marx, Engels, Lenin und Bucharin (Die ABC-Bücher las man damals viel) zu lesen.

Später habe ich in meheren Studienzirklen teilgenommen, doch kann ich nichts sagen, dass ich ein wirkliches Selbststudium betrieben habe. 1930 wurde ich von der Partei in die Sowjetunion gesandt auf die Vestuniversität zur politschen Ausbildung.

Ich kann einigermassen deutsch, verstehe es recht gut, spreche es aber sehr schlecht, ausserdem kenne ich keine anderen Sprachen (ein wenig russisch, doch minimal).

Vor meinem Eintritt in die kommunistische Partei war ich nicht Mitglied einer anderen Partei. Ich wurde mitglied der komm. Partei am 1. Februar 1928, wurde in der Abteilung in Aarhus aufgenommen, ich war zusammen mit Johannes Hansen in Esbjerg und nachdem ich von dort wegfuhr, trat ich in Aarhus in die Partei ein. In der Zeit, da ich in der Partei bin, war ich von der Parteiarbeit 1928 ca 3 Monate entfernt, weil ich mich in Arbeit in einer Landmeierei befand. Bis zum 1.9.1930 war ich in der Aarhus-Abteilung, wo ich verschiedene Arbeiten Verrichtete, war ca 1 Jahr mitglied der Leitung, arbeitete in der Agitprop, war der Vertreter der Partei in der Jugendabteilung. An Parteikongressen habe ich nicht teilgenommen, doch an Distriktskonferenzen, zum erstenmal bei der Errichtung des Mitteljyllands- Distriktes. Ich habe keine Parteiverwarnung erhalten, in der ersten Periode des Kampfes gegen die Thögersenfraktion im Frühjahr 1930 unterstütze ich diese und in der Realität war meine Stellungsnahme bis zu meine Abreise in die Sowjetunion eine Unterstützung der Thögersen-Fraktion.

Ich war mitglied der der Gewerkschaft der Meiereiarbeiter von 1924, die Gewerkschaft ist reformistisch, innerhalb derselben hatte ich keine Funktion und ich war in folgenden Abteilungen Mitglied: Roskilde, Horsens, Esbjerg, Aarhus, Ich habe immer in der Milchindustrie gearbeitet. Ich nahm an einen Streike teil, den ich führte, doch umfasste er nur meinen Arbeitsplatz und ich war damals 16 Jahre. Unsere Forderung wurde angenommen:

Ein älterer Kollege, der entlassen worden war, wurde wieder eingestelt und wir erhielten Lohnerhöhung.

Im Sommer 1930 nahm ich an einer Demonstration teil gegen die Deuschen Scouts (Schupo) bei ihrem besuch in Aarhus. Diese und die nachfolgende Aktion war geleitet von Karl Andersen, Svend Hansen und mir und wir wurden alle drei arretiert und zu Geldstrafen verurteillt, welche von beiden genossen abgesessen wurde, während ich davon reiste.

Arbeitstätten seit 1920: (die Handschrift ist für den Übersetzer schwer leserlich, es können daher Fehler unterlaufen, W. Nz.)

Aktien-Meierei-Ebeltoft, Aktienmeierei-Esbjerg, dito Østbirk, dito Horsens, dito Roskilde, dito Aarhus.

Folgenden Parteigenossen können in den wesentlichen Punkten diese Selbstbiographie bestätigen: Ths. Petersen-Aarhus, Johannes Hansen, Svend Hansen.

Moskau, den 7.4.1932

Mikael Jakobsen.”

På partiskolen brugte han sin bedstefars navn, det var praksis at man ikke brugte sit eget navn.

Jeg har oversat til dansk, så selvbiografien lider af at være oversat fra dansk til tysk og tilbage til dansk igen af to forskellige oversættere:

Selvbiografi. Solgaard.

“Jeg blev født den 18. oktober 1906 i landsbyen Skivholme nær Aarhus og er dansk statsborger.

Min far (Jens Solgaard) er smed, indtil 1913 var min mor (Johanne Jensen) hjemmearbejdende. Indtil 1913 var deres økonomiske forhold ganske gode, men da min far blev arbejdsløs, blev de økonomiske forhold ret elendige. I 1914 blev mine forældre skilt, familien blev opløst, og jeg og mine søskende blev anbragt forskellige steder, på børnehjem mv. Min bror (Sigfred Solgaard) og jeg blev sendt ud for at tjene på Landet som drenge ved to storbønder i samme landsby. Jeg blev hos storbonden, hvor jeg var blevet anbragt indtil min 14 års fødselsdag. Siden 1914 har jeg ikke haft forbindelse med mine forældre, min mor har siden 1916 boet sammen med en snedkersvend (Rasmus Færgemann), min far arbejdede på forskellige fabrikker i Danmark og Sverige, men så vidt jeg ved har han vagabonderet i længere tid, han er noget af en drukkenbolt og er gået i hundende. Han var en ivrig socialdemokrat indtil 1913, men jeg tror ikke, han har beskæftiget sig med politik siden da.

Jeg begyndte at arbejde i en alder af 7½ år som arbejdsdreng (ved en mælkevogn, der solgte mælk på gaderne og i en mejeributik), da jeg blev 8 år gammel kom jeg ud at tjene på landet som dreng, jeg blev der indtil mit 14. år, hvor jeg så kom i lære som mejerist, læretiden varede 4 år, og i den tid fik jeg ingen støtte fra nogen som helst, såvel som jeg har aldrig har modtaget nogen materiel støtte i det hele taget. Indtil 1930 arbejdede jeg i den danske Mælkeindustri.

Jeg tjente ikke i den danske hær, fordi jeg trak frinummer på sessionen. Jeg har aldrig været involveret i revolutionære hære eller kampafdelinger.

Jeg er ugift, ingen er afhængig af mig, og jeg har ingen forpligtelser af nogen art. Af mine nærmeste slægtninge kender jeg kun mine søskende og en onkel. Denne onkel (Søren Peter Solgaard) er bryggeriarbejder, og politisk socialdemokrat, men jeg tror ikke, at han er medlem af socialdemokratiet.

Min bror er smed og så vidt jeg ved (jeg har ikke haft forbindelse med ham i ca. 5 år), har han aldrig været medlem af noget politisk parti i det hele taget. En søster er syerske (Ingrid Johanne Solgaard), en anden ekspeditrice (Frida Marie Solgaard), en tredje er Strygerske (Gudrun Agnete Solgaard) og gift med en maskinarbejder (Villy Knud Ole Larsen), der er ansat ved Århus kommunale vandværk. Disse var i 1929-30 medlem af socialdemokratiet i et halvt års tid, og er nu ikke medlem af noget parti. Jeg havde tidligere tæt kontakt med en fætter (Axel Marius Petersen), der døde i 1931, han var i et stykke tid den eneste af mine slægtninge, som jeg havde kontakt med. Han opholdt sig i udlandet fra 1924-1931, og han var indtil sin afrejse til udlandet i 1924 medlem af den kommunistiske ungdomsforening og i 1920 i ledelsen af lærlingeklubberne i Århus og leder af lærlingeklubben for ​​malere.

Jeg modtog den almindelige folkeskoleuddannelse, men jeg deltog kun i grundskolen indtil mit trettende år, storbonden, jeg arbejdede for, holdt mig væk fra skolen for bedre at kunne udnytte min arbejdskraft.

Jeg begyndte at læse politiske Bøger og Pamfletter i en alder af 12-13 år, hovedsageligt udgivet af det Socialdemokratiske Ungdomsforbund og lærlingeklubber. Jeg blev nødt til at holde, da jeg kom til en afsidesliggende landsby, hvor jeg ikke havde nogen mulighed for at få bøger eller til at få dem tilsendt. I 1925 begyndte jeg at læse politiske bøger igen, og efter at jeg sammen med Johannes Hansen (nuværende distriktsleder i Sjællands distrikt) havde været på Esbjerg Arbejderhøjskole i 1927/28 begyndte jeg at læse bøger af Marx, Engels, Lenin, og Bukharin (de bekendte ABC-bøger). Senere har jeg deltaget i flere studiecirkler, men jeg kan ikke sige, at jeg har udført et reelt selvstudium. I 1930 blev jeg af partiet sendt til Sovjetunionen til Vestuniversitetet for politisk uddannelse.

Jeg kan tysk nogenlunde, jeg forstår det ganske godt, men taler det meget dårligt, derudover kender jeg ikke andre sprog (lidt russisk, men det er minimalt).

Før jeg blev medlem af det kommunistiske parti, var jeg ikke medlem af noget andet parti. Jeg blev medlem af det kommunistiske parti den 1. februar 1928, jeg blev optaget i Aarhusafdelingen, jeg var i Esbjerg med Johannes Hansen, og da jeg rejste hjem derfra, meldte jeg mig ind i partiet i Århus. Efter jeg var meldt ind i partiet, var der en periode på ca. 3 måneder i 1928, hvor jeg ikke deltog i partiarbejder, da jeg arbejdede på et landmejeri. Indtil 1.9.1930 var jeg i Århus-afdelingen, hvor jeg lavede forskelligt arbejde, var medlem af ledelsen i ca. 1 år, arbejdede i Agitprop, var partiets repræsentant i ungdomsafdelingen. Jeg deltog ikke i partikongresser, men på distriktskonferencer, første gang var ved etableringen af ​​Midtjyske distrikt. Jeg har ikke modtaget nogen partiadvarsler. I den første periode i kampen mod Thøgersen fraktionen i foråret 1930 støttede jeg denne, og indtil min afrejse til Sovjetunionen var min stillingtagen i realiteten en støtte til Thøgersen fraktionen.

Jeg blev medlem af Fagforeningen for ​​mejeriarbejderne i 1924, foreningen er reformistisk, i foreningen havde jeg ingen betroede poster, og jeg var medlem i følgende afdelinger: Roskilde, Horsens, Esbjerg, Århus, jeg har altid arbejdet i Mejeriindustrien. Jeg deltog i en strejke, som jeg ledede, men den dækkede kun min arbejdsplads, jeg var dengang 16 år gammel. Vores krav blev accepteret: En ældre kollega, der var blevet afskediget, blev genansat, og vi fik lønforhøjelser.

I sommeren 1930 deltog jeg i en demonstration mod tyske Schupoer under deres besøg i Århus. Denne og den efterfølgende aktion blev ledet af Karl Andersen, Svend Hansen og mig selv, og vi blev alle anholdt og fik en bøde, som af begge kammerater blev siddet af, mens jeg rejste derfra.

(I 1930 turnerede et tysk politiorkester fra Berlin rundt i Danmark og den 21. juni var turneen kommet til Århus.)

om denne demonstration skriver Svend Hansen i sin selvbiografi:

Svend Hansen selvbiografi 4/4 1932
“I 1930 var jeg organisatorer og deltager af Schupo-demonstrationen, sammen med kammeraterne Ivan Solgaard og Karl Andersen, jeg blev arresteret og blev idømt en bøde på 60 kr. Bøden er afsonet.”

og Aarhus Stiftstidende 22. juni 1930:

“Kommunisterne demonstrerer.

De rejsende, som ville overvære Schupoernes Modtagelse, og som ogsaa gerne ville have en vis Chance for at finde deres Paarørende i Land, nægtede at gaa fra Borde. Et øjeblik herskede der Raadvildhed paa Pladsen, saa lød der pludselig høje Raab fra Børsbygningen.

I samme Øjeblik brød den interimistiske Afspærring sammen, og Folk vendte som paa Kommando Ryggen til Gæsterne, der stod og ventede paa at komme fra Borde.

Paa Taget af Bygningen stod to Kommunister med et stort hvidt Banner i Hænderne og kastede under høje Raab røde Løbesedler ned over Mængden. Paa Banneret stod: “Ned med de Berlinske Arbejdermordere! Ned med Socialfacisterne!” Løbesedlerne opfordrede til et Protestmøde paa Havnepladsen og annoncerede baade tyske og danske Talere.”

Arbejdspladser siden 1920: (Håndskriften er svær at læse for oversætteren, hvorfor fejl kan forekomme, W. Nz.) Andelsmejeriet-Ebeltoft, Andelsmejeriet-Esbjerg, dito Østbirk, dito Horsens, dito Roskilde, dito Aarhus.

Følgende partikammerater kan på alle væsentlige punkter bekræfte denne selvbiografi: Ths. Petersen-Aarhus, Johannes Hansen, Svend Hansen.

Moskva, 7.4.1932

Mikael Jakobsen.”

Ivan bliver valgt som formand for DKU i 1932:

Kampens ungdom, 50 års socialistisk ungdomsbevægelse i Danmark

“I 1931-32 (DKU) begyndte fremgangen rigtigt at gøre sig mærkbar. I vinteren 1932-33 overtog Ivan Solgaard formandsposten. Der blev igen udgivet blad, denne gang med navnet ‘Unge Garde’, der begyndte at udkomme i 1932. Og i de to valgkampagner i 1932, landstingsvalget i september og folketingsvalget i november (hvor partiet fik sit parlamentariske gennembrud og fik valgt to folketingsmedlemmer) ydede ungdomsforbundet en virkelig indsats for partiet, der her for første gang i mange år noterede fremgang ved valgene.”

“D.K.U.s 15. kongres afholdtes i februar 1934 i København, hvor Ivan Solgaard genvalgtes til formand. Blandt de nye navne i ledelsen kan nævnes Alvilda Larsen, Max Kaplan, Gerda Petersen, Villy Fuglsang, Evald Riemenschneider, Børge Astrup, Heinrich Arp, Kai Hansen, Kai Andersen og Frode Toft.”

“I december 1936 holdt D.K.U. sin 16. kongres i København. Åbningstalen blev holdt af Martin Andersen-Nexø, medens Ivan Solgaard aflagde beretningen, og Eske Sørensen indledte en diskussion om emnet ‘Hvorledes sikres ungdommens fremtid?’
Et særligt punkt på dagsordenen var naturligvis også Spanien, og her fremlagde Ib Nørlund et forslag om iværksættelse af en omfattende kampagne for at støtte det spanske folk.
Den tidligere formand Ivan Solgaard ønskede ikke genvalg og blev hyldet stærkt ved sin afgang og takket for den hårde tørn, han havde taget i årene 1932-36 og derved i høj grad bidraget til D.K.U.s genrejsning. Herefter valgtes med akklamation Alvilde Larsen til formand som den første kvindelige formand i en politisk ungdomsbevægelse.”

Medelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie: Meddelser 19 1982
Morten Thing. “Ledelsen i Danmarks Kommunistiske Parti 1918-1941”

“Alvilda Larsen bliver valgt til formand for DKU i december 1936 og optaget i CK 1937. Muligvis sidder indtil da den hidtidige formand Ivan Solgaard i CK”

Ivan er nu i årene frem til december 1936 meget aktiv i DKU med stor mødeaktivitet, hvor han oftest er hovedtaleren. Her et eksempel fra den 1. august 1933 i Fælledparken.

Arbejderen 1. august 1933 side 1

Eksempler på mødeindkaldelser

16. maj 1935

1. maj 1934

Ivan fra hans revolutionære periode

Folketings val 23 oktober 1935

Afstemningsresultatet folketingsvalget 1935

Arbejderen 11. august 1936 side 6

Arbejderen 27. december 1936 side 8

Ivan tid i DKP ender tilsyneladende i begyndelsen af 1937, det var meningen at han skulle afløse Arne Munch-Petersen i EKKI:

fra Ole Sohns bog om Arne Munch-Petersen: Fra folketinget til celle 290

“Partiledelsen havde endnu ikke svaret på Kominterns henvendelse fra januar måned (1937), hvor de anmodede om forslag til ny repræsentant til EKKI. hvad værre var, partiledelsen havde heller ikke fundet en afløser for Arne. Det gav anledning til hårde diskussioner i partisekretariatet. Arne var sur og bitter. For han var blevet lovet en afløser. Selv pegede han på Johannes Hansen, som var formand for Sjællands distrikt. Men han ville ikke.
Efter flere diskussioner besluttede partisekretariatet sig for en ung kammerat, der hed Ivan Solgaard. Han havde været sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom siden afslutningen af 1932, men var fratrådt i december 1936, hvorefter han havde arbejdet i DKPs centralkomite. Partisekretariatets indstilling skulle først forelægges til godkendelse i EKKI, derefter i partiets forretningsudvalg. Før denne procedure var overstået, kunne Ivan Solgaard ikke rejse. Arne blev derfor pålagt igen at rejse til Moskva for en kort periode.”

fra brev af Arne Munch-Petersen til EKKI’s sekretariat 1. april 1937:

“I december 1935 besluttede forretningsudvalget i DKP at uddelegere mig som partiets repræsentant ved EKKI for en periode af ét år. Da jeg i marts måned dette år var i Danmark, besluttede partiet forretningsudvalg at tilbagekalde mig til Danmark, for at jeg igen kunne arbejde i partiets centralkomité, og valgte kammerat Ivan Solgaard som DKPs repræsentant ved EKKI …. i den anledning beder jeg sekretariatet fritage mig funktionen som partirepræsentant, og godkende kammerat Solgaard som min efterfølger.”

Arne Munch-Petersen forsvandt i NKVD’s fangehuller, Ivan kom ikke til Moskva, han var tilsyneladende stadig i vinteren og foråret 1937 beskæftiget i DKP’s centralkomité.

Ivans videre livsforløb er efter hvad jeg kan tolke, han er taget ud at sejle, han er flyttet tilbage til Århus, han er blevet forlovet med sin kusine Gunda Malling Lænø.  Efter artiklen i Demokraten, er han udmeldt af DKP og meldt ind i Socialdemokratiet.

Her i 1939 var Ivan søfyrbøder og lå med sit skib i Livorno

Det skæve tårn i Pisa

Brevkort fra Ivan til mine forældre

Familien Laursen
Poppelhuset
Thorshavnsgade
Aarhus
Dänemark!

Pisa 11-6-39
Kære Søster og Svoger!
Sender jer en Hilsen fra Italien. Vi ligger i Livorno 20 km herfra og har benyttet Søndagen til at Bese Pisa med den berømte skæve Taarn. Har det godt. Hils Ingrid og Ejnar – husker ikke deres Adresse.
Hilsen Ivan

Artikel i søfyrbødernes fagblad Faklen februar 1940, hvor Ivan bliver taget under en meget grov behandling af daværende forbundsformand Richard Jensen, der bliver ikke “lagt fingre imellem”, det tyder på et stort modsætningsforhold mellem forbundslederen og Ivan.

Faklen mørkemændene arbejder

Ivan sidste hyre begyndte den 6. april 1940 blot tre dage før Hitlers overfald af Danmark, han havde fået hyre på SS Agnete Mærsk der overgav sig til de allieredes flåde og blev overtaget af det engelske flådeministerium.

S/S AGNETE MÆRSK, forsvandt i marts 1941 med hele besætningen

AGNETE MAERSK SS was a Danish Cargo Steamer of 2,104 tons built in 1921 by Yarrow Shipbuilders, Scotstoun for Nord-Psterso red. (A Krohn), Copenhagen as the AABENRAA SS. In 1924 she was acquired by A.P.Moller, Copenhagen and renamed AGNETE MAERSK SS. Put into Foynes 10 April 1940 and surrendered herself to UK control in Irish Sea off Dublin on 11 Feb 1941. In 1941 she was acquired by the Min. of Shipping, UK (Mark Whitwill & Co.), Belfast.

On the 24th March 1941 AGNETE MAERSK was torpedoed by Italian submarine VENIERO when on passage from Ardrossan for St. John N.B. in ballast.

kilde

Ivan havde i november 1940 adresse ved sin søster Gudrun på Jyllands Allé i Århus.

FT- 5. November 1940 Jyllands Allé 33, 1 etage, Århus opslag 34
Villy Knud Ole Larsen M 27/8 1902 Aarhus G 9/6 28 Husfader Maskinarbejder Vandværk
Gudrun Agnete Larsen K 7/4 1908 Skivholme G Husmoder
Ivan Peter Solgaard “fraværende” England M 18/10 1906 Skivholme U Slægtning Søfyrbøder