Min kones oldemor, Hanny Charlotte Woldum er født i Randers den 14. juli 1849, hun var datter af skrædder Johan Frantz Christian Woldum og Juliane Caroline Randa. Hanny døde den 6. oktober 1929 i Skive.

Hanny blev gift med Søren Pedersen den 9. februar 1875 i Ejsing kirke. Søren, der arbejdede som tjenestekarl og senest som teglbrænder, Søren blev født i Ejsing den 24. maj 1848 og døde på sygehuset i Skive den 17. september 1901.

Hannys farfar Christian Nielsen Woldum født ca. 1775 i Nielstrup, Rud, Galten, Randers han var uddannet saddelmager og senest arbejdede han i som toldbetjent i Mariager, hvor han døde den 24. december 1844, og farmor Charlotte Marie Christensdatter Reventlov ca. 1779 i Harridslev ved Randers, hvor hun var datter af degnen Christian Reventlov. Christian var ud af skomagerslægt i Randers.

Hannys mor, Juliane født den 6. juni 1815 i Longelse på Langeland var datter af den Tjekkiske Lejesoldat Johannes Isidor von Randa, Juliane døde den 1. september 1851 i Randers.

Link til Hanny i Anne-Grethes slægtstræ

Hanny og Søren

Min kone, Anne-Grethes kusine Kirsten Agnete Sørensen kaldet Bitten har skrevet denne beretning om Hanny og Søren:

” Tirsdag den 9. februar 1875 giftede Hanny Charlotte Woldum sig i Ejsing kirke med Søren Pedersen.

Der var i hvert fald en god grund til, at hun gjorde det. Hun var gravid i 7 måned. Hanny havde måske også andre gode grunde til at gifte sig så langt fra byen Randers, hvor hun var født og opvokset. Hun var nok glad for Søren, hun ville måske gerne så langt væk fra familien i Randers som muligt, eller?

Ingen ved det, for hun har ikke efterladt sig dagbøger eller breve så vidt vides Hun og hendes Søren ejede kun til dagen og vejen. Det betød meget arbejde og ikke mange penge. Og de penge det blev til, ødtes ikke til tant og fjas f.eks. papir til at skrive dagbogsoptegnelser på. Ved vielsen var hun 25 år og han 26. Med den tids forhold har de sikkert begge været ude at tjene hos andre familier end deres egne i 10-12 års alderen.

Hvordan og hvor, hun og Søren traf hinanden, er foreløbig en gåde, og vil nok altid forblive en gåde. Søren havde ikke været soldat, så han havde ikke været på Randersegnen af den grund, der er intet, der tyder på, at han nogensinde havde været ret langt fra Ejsing sogn. Hvilken vej, der førte hende til Ejsing, har jeg ikke kunnet finde, trods ihærdig søgen i kirkebøger og folketællinger i mere end 20 omliggende sogne.

Det kan ses i folketællinger, at mange mennesker også i 1800 tallet flyttede rundt i landet, tit også over længere afstande end Randers-Ejsing.

Var hun mon på forhånd klar over, hvor fattigt livet var derude i det vestjyske? Ikke at livet vel havde været særlig rigt i hendes barndomshjem, faderen var skrædder. I 1851 døde Hannys mor efter en fødsel og efterlod sig 5 børn. Faderen fik en husbestyrerinde. Han giftede sig igen, det år Hanny blev konfirmeret. Da angives han at være skræddermester. Livet i en by var dengang som nu forskelligt fra livet på landet.

Selvfølgelig vidste Hanny, hvad der forventedes af en kone: Arbejdet med hus, husholdning, børn, måske også have og høns. Det gjaldt både i by og på land. På den tid omtaltes en kvinde som sin mands kone, ikke som en selvstændig person. Men det kunne nok være en fordel, om konen trods alt var en selvstændig person, der kunne klare lidt mere end de daglige gøremål.

Hanny var ved vielsen blevet Søren Pedersens kone, dertil kom, at hun i sognet blev til Johanne Pedersen, ikke kun uofficielt, men også i folketællinger, og da der var tre med navnet Søren Pedersen i sognet, og de to havde koner, der hed eller blev kaldt Johanne, måtte jeg helt hen til Hannys og Sørens børns navne, som jeg kendte, for at finde den rette familie.

En månedstid efter at deres datter Kirsten Maria var født, flyttede familien til nabosognet Handbjerg, hvor de boede til leje i “Kirkhuset”‘ Der er desværre ikke fundet en lejekontrakt i Sørens navn. Men der er fundet en lejekontrakt på den næste beboer, hvor der står:

“1. Jeg bortlejer hermed den mellemste stue og som lejeren skal betale mig på min bopæl til 11. juni termin og 11. december termin 1878, hver gang med det halve.

3. Lejeren må ikke udleje det til nogen anden.
4. Lejeren må ikke nedbryde eller spolere noget af bygningerne, sker dette bliver det lejerens bekostning at istandgøre det.
5. D. 1. maj 1879 er lejeren pligtig at fratræde det lejede og aflevere det i den stand, det nu forefindes.
6. Lejeren har ret til at afhente det fornødne vand af stedets brønd.
7. Lejeren har ikke ret til at sælge det affald eller aske, men det tilhører ejeren.”

Søren arbejdede som teglbrænder, i de år familien boede i Handbjerg. Da de kom dertil, havde de Kirsten Maria (født 18.04.1875) og den 24. maj 1876 fik de Johan Frantz, opkaldt efter Hannys far, den 17.12.1877 kom Jens Christian til verden. Tre så små børn gav garanteret moderen utrolig meget arbejde de praktiske forhold taget i betragtning. Og der er slet ingen sammenligningsmuligheder med mødres forhold i vores tid.

I FT (Folketællingen) for Ejsing 1880 finder man familien i et hus i Raast:

1. Else Marie Sørensdatter, ug., 67 år, husmoder f. i sognet
2. Søren Pedersen, g., 31 år, indsidder, daglejer, f. i sognet
3. Johanne Sjarlotte Pedersen, g., 30 år, hans kone, f. i Randers
4. Kirsten Maria Pedersen, ug., 4 år, barn, f. i sognet
5. Johan Frantz, Pedersen, ug., 3 år, barn, f. i Handbjerg sg.
6. Jens Christian Pedersen, ug., 2 år, barn, f. i Handbjerg sg.

Else Marie Sørensdatter var Sørens mor. Hun havde fået Søren med en mand i sognet, der enten ikke ville have hende eller omvendt. Sørens far var Peder Laursen, snedker, han var ugift, da Søren blev født. Else Marie havde selv klaret alle udgifter, havde aldrig ansøgt om hjælp i sognet.

I FT. 1850 var hun tjenestepige på godset Landting, og Søren, 2 år, boede sammen med sin mormor, Kirsten Jensdatter i et hus i Raast. Der er anført, at mormoderen lever af mandens fortjeneste som tjenestekarl. Han bor der ikke. Der er desuden en insidder i huset. En insidder er en lejer af et rum, evt. anbragt af sognet, som i dette tilfælde.

Else Marie havde åbenbart klaret sig godt nok i sognet med sit barn, hun var altså en selvstændig person.

I FT 1860 bor Søren 12 år garnmel og hans mormor, enke Kirsten Jensdatter, stadig i huset, her anføres, at Kirsten Jensdatter lever af sin jordlod. To år senere dør mormoderen, og derefter er der flere ting, der tyder på, at Else Marie må have været ejer af huset, selvom der ikke er fundet papirer på det.

I “Extra fattigforsørgelse i Ejsing sogn i året 1870” står imellem andre udgifter: “15. marts betalt Else Marie Sørensen for husly til Maren Kræmmers til 1. maj d.å. 1 rigsdaler, for sengeklæder 5 mark.” Else Marie var med på en restanceliste vedrørende ejendomme i Ejsing i 1890’erne. Else Marie er i skatterestance for året 1892 tll udpantning i januar 1893. Den årlige skat var 27 øre. Pengene var betalt og afkrydset af sognefogeden Chr. Møgeltoft. Ifølge skattelisten var hun ikke den eneste restant med beløbet 27 øre.

Hanny var i Ejsing, da hun blev gift. Da hun var syv måneder henne, har hun sikkert været i sognet nogen tid, måske fra novembersdag, den dato, som var skiftedag for tjenestefolk. Desværre er tilgangslisterne til sognet ikke ført, så vi ved derfor ikke tidspunktet for hendes ankomst til sognet. Hvor har hun opholdt sig? Hos Else Maria? Hun havde jo selv engang været i en lignende situation og må vel have haft en forståelse for Hannys og Sørens situation. Søren var i Handbjerg sogn, hvor han var teglbrænder. Han rejste derfra kort før vielsen l følge afgangslisten i Handbjerg. Da parret vendte tilbage til Ejsing i 1878, boede de i Else Maries hus.

De boede under samme tag, indtil Else Marie døde i 1896. 18 år, det kan ikke have været helt slemt, men det har krævet noget af alle parter, for det skulle gå både familiemæssigt og økonomisk.

Den 2. marts 1880 fik Hanny og Søren datteren Johanne Cecilie. I 1882 fik de Søren Julius, den 24. april. Andreas Marius (kaldet Dress) blev født 2. iuli 1885. Min bedstemor blev barn nr. 7, født 28.09.1887. Hun blev beæret med tre fornavne Dorthea Kirstine Sørine. Charles kom til 01.10.1892 og til slut Harald Emanuel født 11.10.1895.

Ni børn er set med nutidens øjne en utrolig stor børneflok. Men langt op i 1900-årene var der familier med lige så mange om ikke flere børn. Man havde den gang aldrig hørt om svangerskabsforebyggelse. Man skulle et meget stort antal år op i 1900-tallet, før det blev almindeligt.

Men hvordan fandt man navne til alle de børn. I gammel tid var der bestemte regler for navngivning. Den første søn fik farfaderens navn, den anden søn fik morfaderens navn. Den første datter fik farmoderens navn den anden mormoders. For de derpå følgende børn var der lidt mere frit slag. Hannys og Sørens første barn, Kirsten Maria (Marie) fik åbenbart navn efter Sørens mormoder og Maria/Marie efter hans mor og muligvis efter Hannys ældste søster, der hed Charlotte Amalia Maria. Da der ikke var nogen farfar, fik den første søn Hannys fars navn, Johan Frantz. Søn nummer to fik nok sit navn efter mormoderens far, Jens Andersen, og Johanne Cecilie fik tilsyneladende navn efter Hannys fars anden kone. Søren Julius fik navn efter Else Maries far, Julius er der ingen tråd til, med mindre det er Hannys mors navn Juliane i hankønsform.

De sidste fire bøms navne har jeg ikke nogen andre personer at knytte til, men at navnene var lidt specielle kunne måske tyde på, at Hanny og Søren ikke var bundne af de navne, der ellers var almindelige på egnen på den tid.

Hos en person i slægten findes der et billede af huset, hvor man ser gavlen. Huset kom på et eller andet tidspunkt til at hedde (blive kaldt) Tønninghus. Det var af mursten, men størrelsen af huset er ubekendt. I år 2000 blev det gamle faldefærdige hus revet ned.

Man kan kun gætte på husets indretning. Sikkert ikke mere end to stuer, Else Marie og før hende hendes mor Kirsten Jensdatter havde hver kun haft en insidder ad gangen, et sovekammer og et køkken sikkert til fælles afbenyttelse. Det var måske lettere mellem to kvinder med familiebånd end mellem to hinanden fremmede kvinder.”

Svar på Bittens spørgsmål

Kirsten stiller spørgsmålet om hvordan Hanny var endt i Vestjylland og hvor hun havde mødt Søren, jeg mener at have løst det spørgsmål.

Hanny rejser som 18-årig i 1867 fra Randers til Godset Charlottendal i Udbyneder sogn, der er ejet af jagtjunker Arentstorff.

1854-1868 Udbyneder Sogn opslag 161 lbnr. 63
tilgang 1867 Hanny Charlotte Woldum 18 Charlottendal fra Randers

Charlottendal blev solgt af Jagtjunker Arentstorff i september 1868 til rtm Allan Dahl for 60.000 rd, han har da overtaget Ausumgård, der var hans kones fødehjem, og Hanny er flyttet med.

1854-1868 Udbyneder Sogn opslag 193 lbnr. 79
Afgang 1868 Hanny Charlotte Woldum 19 C. v. Arentstorff til Aussumgaard

1868-1881 Vejrum Sogn opslag 119 lbnr.9
tilgang 1868 10. December Hanny Charlotte Woldum 20½ Tjenestepige paa Ausumgaard /Arentstorff/ fra Udbyneder ved Randers 1. November 1868

ved folketællingen i 1870 er hun stadig tjenestepige på Ausum gård.

FT- 1. feb 1870 Ausumgaard, Vejrum, Hjerm, Ringkøbing opslag 15
Nanny Charlotte Johanne Woldum K 21 U Randers Kjøbstad Tjenestetyende

Hanny forbliver i tjeneste på Ausumgård indtil 1872, hvor hun rejser til Ryde sogn, formentlig til Godset Rydhave.

1868-1881 Vejrum Sogn opslag 110 lbnr.15
1872 27.Oktober Hanne Charlotte Woldum 23 Tjenestepige paa Ausumgaard /Arentstorf til Ryde

Det er ikke usandsynligt at Hanny og Søren på tidspunktet for det første barns undfangelse, juli-august måned 1874, begge har tjent på Rydhave, i 1870 tjente Søren på Landting i Ejsing og Ryde er nabosogne.