Hanny Charlotte Woldum

Min kones oldemor, Hanny Charlotte Woldum er født i Randers den 14. juli 1849, hun var datter af skrædder Johan Frantz Christian Woldum og Juliane Caroline Randa. Hanny døde den 6. oktober 1929 i Skive.

Hanny blev gift med Søren Pedersen den 9. februar 1875 i Ejsing kirke. Søren, der arbejdede som tjenestekarl og senest som teglbrænder, Søren blev født i Ejsing den 24. maj 1848 og døde på sygehuset i Skive den 17. september 1901.

Hannys farfar Christian Nielsen Woldum født ca. 1775 i Nielstrup, Rud, Galten, Randers han var uddannet saddelmager og senest arbejdede han i som toldbetjent i Mariager, hvor han døde den 24. december 1844, og farmor Charlotte Marie Christensdatter Reventlov ca. 1779 i Harridslev ved Randers, hvor hun var datter af degnen Christian Reventlov. Christian var ud af skomagerslægt i Randers.

Hannys mor, Juliane født den 6. juni 1815 i Longelse på Langeland var datter af den Tjekkiske Lejesoldat Johannes Isidor von Randa, Juliane døde den 1. september 1851 i Randers.

Link til Hanny i Anne-Grethes slægtstræ

Hanny og Søren

Min kone, Anne-Grethes kusine Kirsten Agnete Sørensen kaldet Bitten har skrevet denne beretning om Hanny og Søren:

” Tirsdag den 9. februar 1875 giftede Hanny Charlotte Woldum sig i Ejsing kirke med Søren Pedersen.

Der var i hvert fald en god grund til, at hun gjorde det. Hun var gravid i 7 måned. Hanny havde måske også andre gode grunde til at gifte sig så langt fra byen Randers, hvor hun var født og opvokset. Hun var nok glad for Søren, hun ville måske gerne så langt væk fra familien i Randers som muligt, eller?

Ingen ved det, for hun har ikke efterladt sig dagbøger eller breve så vidt vides Hun og hendes Søren ejede kun til dagen og vejen. Det betød meget arbejde og ikke mange penge. Og de penge det blev til, ødtes ikke til tant og fjas f.eks. papir til at skrive dagbogsoptegnelser på. Ved vielsen var hun 25 år og han 26. Med den tids forhold har de sikkert begge været ude at tjene hos andre familier end deres egne i 10-12 års alderen.

Hvordan og hvor, hun og Søren traf hinanden, er foreløbig en gåde, og vil nok altid forblive en gåde. Søren havde ikke været soldat, så han havde ikke været på Randersegnen af den grund, der er intet, der tyder på, at han nogensinde havde været ret langt fra Ejsing sogn. Hvilken vej, der førte hende til Ejsing, har jeg ikke kunnet finde, trods ihærdig søgen i kirkebøger og folketællinger i mere end 20 omliggende sogne.

Det kan ses i folketællinger, at mange mennesker også i 1800 tallet flyttede rundt i landet, tit også over længere afstande end Randers-Ejsing.

Var hun mon på forhånd klar over, hvor fattigt livet var derude i det vestjyske? Ikke at livet vel havde været særlig rigt i hendes barndomshjem, faderen var skrædder. I 1851 døde Hannys mor efter en fødsel og efterlod sig 5 børn. Faderen fik en husbestyrerinde. Han giftede sig igen, det år Hanny blev konfirmeret. Da angives han at være skræddermester. Livet i en by var dengang som nu forskelligt fra livet på landet.

Selvfølgelig vidste Hanny, hvad der forventedes af en kone: Arbejdet med hus, husholdning, børn, måske også have og høns. Det gjaldt både i by og på land. På den tid omtaltes en kvinde som sin mands kone, ikke som en selvstændig person. Men det kunne nok være en fordel, om konen trods alt var en selvstændig person, der kunne klare lidt mere end de daglige gøremål.

Hanny var ved vielsen blevet Søren Pedersens kone, dertil kom, at hun i sognet blev til Johanne Pedersen, ikke kun uofficielt, men også i folketællinger, og da der var tre med navnet Søren Pedersen i sognet, og de to havde koner, der hed eller blev kaldt Johanne, måtte jeg helt hen til Hannys og Sørens børns navne, som jeg kendte, for at finde den rette familie.

En månedstid efter at deres datter Kirsten Maria var født, flyttede familien til nabosognet Handbjerg, hvor de boede til leje i “Kirkhuset”‘ Der er desværre ikke fundet en lejekontrakt i Sørens navn. Men der er fundet en lejekontrakt på den næste beboer, hvor der står:

“1. Jeg bortlejer hermed den mellemste stue og som lejeren skal betale mig på min bopæl til 11. juni termin og 11. december termin 1878, hver gang med det halve.

  1. Lejeren må ikke udleje det til nogen anden.
  2. Lejeren må ikke nedbryde eller spolere noget af bygningerne, sker dette bliver det lejerens bekostning at istandgøre det.
  3. D. 1. maj 1879 er lejeren pligtig at fratræde det lejede og aflevere det i den stand, det nu forefindes.
  4. Lejeren har ret til at afhente det fornødne vand af stedets brønd.
  5. Lejeren har ikke ret til at sælge det affald eller aske, men det tilhører ejeren.”

Søren arbejdede som teglbrænder, i de år familien boede i Handbjerg. Da de kom dertil, havde de Kirsten Maria (født 18.04.1875) og den 24. maj 1876 fik de Johan Frantz, opkaldt efter Hannys far, den 17.12.1877 kom Jens Christian til verden. Tre så små børn gav garanteret moderen utrolig meget arbejde de praktiske forhold taget i betragtning. Og der er slet ingen sammenligningsmuligheder med mødres forhold i vores tid.

I FT (Folketællingen) for Ejsing 1880 finder man familien i et hus i Raast:

  1. Else Marie Sørensdatter, ug., 67 år, husmoder f. i sognet
  2. Søren Pedersen, g., 31 år, indsidder, daglejer, f. i sognet
  3. Johanne Sjarlotte Pedersen, g., 30 år, hans kone, f. i Randers
  4. Kirsten Maria Pedersen, ug., 4 år, barn, f. i sognet
  5. Johan Frantz, Pedersen, ug., 3 år, barn, f. i Handbjerg sg.
  6. Jens Christian Pedersen, ug., 2 år, barn, f. i Handbjerg sg.

Else Marie Sørensdatter var Sørens mor. Hun havde fået Søren med en mand i sognet, der enten ikke ville have hende eller omvendt. Sørens far var Peder Laursen, snedker, han var ugift, da Søren blev født. Else Marie havde selv klaret alle udgifter, havde aldrig ansøgt om hjælp i sognet.

I FT. 1850 var hun tjenestepige på godset Landting, og Søren, 2 år, boede sammen med sin mormor, Kirsten Jensdatter i et hus i Raast. Der er anført, at mormoderen lever af mandens fortjeneste som tjenestekarl. Han bor der ikke. Der er desuden en insidder i huset. En insidder er en lejer af et rum, evt. anbragt af sognet, som i dette tilfælde.

Else Marie havde åbenbart klaret sig godt nok i sognet med sit barn, hun var altså en selvstændig person.

I FT 1860 bor Søren 12 år garnmel og hans mormor, enke Kirsten Jensdatter, stadig i huset, her anføres, at Kirsten Jensdatter lever af sin jordlod. To år senere dør mormoderen, og derefter er der flere ting, der tyder på, at Else Marie må have været ejer af huset, selvom der ikke er fundet papirer på det.

I “Extra fattigforsørgelse i Ejsing sogn i året 1870” står imellem andre udgifter: “15. marts betalt Else Marie Sørensen for husly til Maren Kræmmers til 1. maj d.å. 1 rigsdaler, for sengeklæder 5 mark.” Else Marie var med på en restanceliste vedrørende ejendomme i Ejsing i 1890’erne. Else Marie er i skatterestance for året 1892 tll udpantning i januar 1893. Den årlige skat var 27 øre. Pengene var betalt og afkrydset af sognefogeden Chr. Møgeltoft. Ifølge skattelisten var hun ikke den eneste restant med beløbet 27 øre.

Hanny var i Ejsing, da hun blev gift. Da hun var syv måneder henne, har hun sikkert været i sognet nogen tid, måske fra novembersdag, den dato, som var skiftedag for tjenestefolk. Desværre er tilgangslisterne til sognet ikke ført, så vi ved derfor ikke tidspunktet for hendes ankomst til sognet. Hvor har hun opholdt sig? Hos Else Maria? Hun havde jo selv engang været i en lignende situation og må vel have haft en forståelse for Hannys og Sørens situation. Søren var i Handbjerg sogn, hvor han var teglbrænder. Han rejste derfra kort før vielsen l følge afgangslisten i Handbjerg. Da parret vendte tilbage til Ejsing i 1878, boede de i Else Maries hus.

De boede under samme tag, indtil Else Marie døde i 1896. 18 år, det kan ikke have været helt slemt, men det har krævet noget af alle parter, for det skulle gå både familiemæssigt og økonomisk.

Den 2. marts 1880 fik Hanny og Søren datteren Johanne Cecilie. I 1882 fik de Søren Julius, den 24. april. Andreas Marius (kaldet Dress) blev født 2. iuli 1885. Min bedstemor blev barn nr. 7, født 28.09.1887. Hun blev beæret med tre fornavne Dorthea Kirstine Sørine. Charles kom til 01.10.1892 og til slut Harald Emanuel født 11.10.1895.

Ni børn er set med nutidens øjne en utrolig stor børneflok. Men langt op i 1900-årene var der familier med lige så mange om ikke flere børn. Man havde den gang aldrig hørt om svangerskabsforebyggelse. Man skulle et meget stort antal år op i 1900-tallet, før det blev almindeligt.

Men hvordan fandt man navne til alle de børn. I gammel tid var der bestemte regler for navngivning. Den første søn fik farfaderens navn, den anden søn fik morfaderens navn. Den første datter fik farmoderens navn den anden mormoders. For de derpå følgende børn var der lidt mere frit slag. Hannys og Sørens første barn, Kirsten Maria (Marie) fik åbenbart navn efter Sørens mormoder og Maria/Marie efter hans mor og muligvis efter Hannys ældste søster, der hed Charlotte Amalia Maria. Da der ikke var nogen farfar, fik den første søn Hannys fars navn, Johan Frantz. Søn nummer to fik nok sit navn efter mormoderens far, Jens Andersen, og Johanne Cecilie fik tilsyneladende navn efter Hannys fars anden kone. Søren Julius fik navn efter Else Maries far, Julius er der ingen tråd til, med mindre det er Hannys mors navn Juliane i hankønsform.

De sidste fire bøms navne har jeg ikke nogen andre personer at knytte til, men at navnene var lidt specielle kunne måske tyde på, at Hanny og Søren ikke var bundne af de navne, der ellers var almindelige på egnen på den tid.

Hos en person i slægten findes der et billede af huset, hvor man ser gavlen. Huset kom på et eller andet tidspunkt til at hedde (blive kaldt) Tønninghus. Det var af mursten, men størrelsen af huset er ubekendt. I år 2000 blev det gamle faldefærdige hus revet ned.

Man kan kun gætte på husets indretning. Sikkert ikke mere end to stuer, Else Marie og før hende hendes mor Kirsten Jensdatter havde hver kun haft en insidder ad gangen, et sovekammer og et køkken sikkert til fælles afbenyttelse. Det var måske lettere mellem to kvinder med familiebånd end mellem to hinanden fremmede kvinder.”

Svar på Bittens spørgsmål

Kirsten stiller spørgsmålet om hvordan Hanny var endt i Vestjylland og hvor hun havde mødt Søren, jeg mener at have løst det spørgsmål.

Hanny rejser som 18-årig i 1867 fra Randers til Godset Charlottendal i Udbyneder sogn, der er ejet af jagtjunker Arentstorff.

1854-1868 Udbyneder Sogn opslag 161 lbnr. 63
tilgang 1867 Hanny Charlotte Woldum 18 Charlottendal fra Randers

Charlottendal blev solgt af Jagtjunker Arentstorff i september 1868 til rtm Allan Dahl for 60.000 rd, han har da overtaget Ausumgård, der var hans kones fødehjem, og Hanny er flyttet med.

1854-1868 Udbyneder Sogn opslag 193 lbnr. 79
Afgang 1868 Hanny Charlotte Woldum 19 C. v. Arentstorff til Aussumgaard

1868-1881 Vejrum Sogn opslag 119 lbnr.9
tilgang 1868 10. December Hanny Charlotte Woldum 20½ Tjenestepige paa Ausumgaard /Arentstorff/ fra Udbyneder ved Randers 1. November 1868

ved folketællingen i 1870 er hun stadig tjenestepige på Ausum gård.

FT- 1. feb 1870 Ausumgaard, Vejrum, Hjerm, Ringkøbing opslag 15
Nanny Charlotte Johanne Woldum K 21 U Randers Kjøbstad Tjenestetyende

Hanny forbliver i tjeneste på Ausumgård indtil 1872, hvor hun rejser til Ryde sogn, formentlig til Godset Rydhave.

1868-1881 Vejrum Sogn opslag 110 lbnr.15
1872 27.Oktober Hanne Charlotte Woldum 23 Tjenestepige paa Ausumgaard /Arentstorf til Ryde

Det er ikke usandsynligt at Hanny og Søren på tidspunktet for det første barns undfangelse, juli-august måned 1874, begge har tjent på Rydhave, i 1870 tjente Søren på Landting i Ejsing og Ryde er nabosogne.

Om Ivans oldefar Jens Christian Pedersen

Jens Christian havde mødt min oldemor Ane Rosine i Sejling, hvor hun var tjenestepige. Ved folketællingen 1870 befinder hun sig hos gårdmand Jens Christian Munch
Hun er stadig i Sejling i 1873, hvor hun rejser til Årslev sogn til gårdmand Peter Kjeldsen, hun er da gravid i syvende måned og Møllersvend Jens Kristian Pedersen er udlagt som barnefar, og dermed min oldefar.

KB 1856-1875 Sejling, Hids, Viborg opslag 28 lbnr. 15
afgang 1873 1/11 Ane Rosine Kristensen, 25 Aar, Tjenestepige hos Gmd. Jens Kristian Munch i Sejling til Aarslev Sogn.

KB 1872-1890 Årslev, Hasle, Århus opslag 114 lbnr. 23
tilgang 1873 1/11 Ane Rosine Kristensen, 25 Aar, Tjenestepige P. Kjeldsen fra Sejling

Ane Rosine nedkommer med datteren, min farmor, Jensine Kristine Kristensen den 3. januar 1874.


Viborg Stiftamt 1874

Ane Rosine havde gennem Sejling sogneråd anlagt paternitetsag mod Jens Christian ved Viborg Stiftsamt den 13. april 1874, det endte med et forlig den 20. maj på 17 Rdr årligt.

Jens Christian Pedersen blev født i Hestlund, Bording sogn den 23. juli 1844, han var søn af gårdmand Peder Pedersen Bisballe og Ellen Marie Jensdatter.

Hans familie var flyttet til Almind sogn i Lysgaard Herred, hvor han blev konfirmeret 3. oktober 1858.

Jens Christian arbejdede som tjenestekarl og møllersvend, og rejste en del rundt i sine yngre år.

Ved hjælp af af- og tilgangslisterne fra kirkebogen kan vi følge ham.

Allerede samme år som han blev konfirmeret får han tjeneste hos gårdejer Jens kierk i Middelhede i Sønder Rind sogn.

KB 1846-1875 Sønder Rind sogn opslag 28 lbnr. 19

tilgang 1858 15/11, Jens Christian Pedersen 14 af Vranum Almind Sogn Lysgaard Herred fra Vium 14/11 58

KB 1846-1875 Sønder Rind sogn opslag 87 lbnr. 25

afgang 1860 3/11, Jens Christian Pedersen 16 Tjenestetyende fra Kierk i Middelhede til Vrads Sogn Skanderborg Amt, flytter med sin Husbond

Folketællingen 1860
Viborg, Middelsom, Sønder Rind, Rind Skoledistrikt, Middelhede, En Gaard
Jens Kierk 55 Gift Husfader. Gaardmand Hvidbjerg Sogn, Viborg Amt
Margrethe Kathrine Nielsdatter 59 Gift Hans Kone Vester Ørum Sogn, Randers Amt
Margrethe Kathrine Andersen 6 Ugift Deres Datters Barn Them Sogn, Skanderborg Amt
Jens Kierk Andersen 3 Ugift Deres Datters Barn Them Sogn, Skanderborg Amt
Anders Pedersen 26 Ugift Tjenestekarl Hvidbjerg Sogn, Viborg Amt
Sven Olsen 34 Ugift Tjenestekarl Sverige
Jens Frederik Raupach 19 Ugift Tjenestekarl Vinding Sogn, Skanderborg Amt
Jens Christian Pedersen 16 Ugift Tjenestekarl Bording Sogn, Ringkøbing Amt
Bodil Marie Jensen 24 Ugift Tjenestepige Balle Sogn, Viborg Amt
Ane Marie Christensen 25 Ugift Tjenestepige Resen Sogn, Viborg Amt
Henrik Reiler 30 Ugift Mergelarbejder Mecklenborg
Johan Fatter 32 Ugift Mergelarbejder Holsten
Frank Havel 34 Ugift Mergelarbejder Holsten

I 1860 flytter han sammen med sin husbond, Jens Kierk og medtjenestekarl, Jens Frederik Raupach til Ansø Mølle i Vrads sogn, som Jens Kierk har købt ved en auktion samme år. Jens Kierk dør i 1865.

KB 1814-1869 Vrads sogn opslag 226 lbnr. 25
tilgang 1860 Jens Christian Petersen 16 Tjener i Ansø Mølle fra Rind
Han bliver ikke længe her da han allerede året efter flytter han til Gjessø i Them sogn.

KB 1814-1869 Vrads sogn opslag 279 lbnr. 16
afgang 1861 Jens Christian Petersen 17 Tjente i Ansø Mølle til Them

KB 1859-1868 Them sogn opslag 243 lbnr. 39
tilgang 1861 3. November Jens Christian Petersen 17 Tjener Gjessø fra Vrads Sogn

Han opholder sig i Them sogn indtil 1865, hvor han flytter til Silkeborg.

KB 1859-1868 Them sogn opslag 292 lbnr. 9
afgang 1865 29/4, Jens Christian Pedersen 20 Tjenende til Silkeborg

KB 1845-1875 Silkeborg sogn opslag 144 lbnr. 17
tilgang 1865 29. April, Jens Christian Pedersen 21 Tjenestekarl fra Them Sogn

Hvor han allerede samme efterår flytter tilbage til Løvenholt ved Salten i Them sogn.

KB 1845-1875 Silkeborg sogn opslag 49 lbnr. 76
afgang 1865 1. November, Jens Christian Petersen 21 Tjenestekarl til Them Sogn

KB 1859-1868 Them sogn opslag 256 lbnr. 71
tilgang 1865 1. November, Jens Christian Pedersen 21 Tjener paa Løvenholt fra Silkeborg

Han opholder sig stadig i Them sogn indtil 1871, hvor han rejser til Kjærsgaard Mølle i Balle sogn.

KB 1869-1878 Them sogn opslag 234 lbnr. 65
afgang 1871 1. November, Jens Christian Pedersen 27 Tjenende til Balle Sogn


Kjærsgaard mølle som blev flyttet til Grauballe 1885

KB 1861-1875 Balle sogn opslag 23 lbnr. 25
tilgang 1871 25. November, Jens Kristian Pedersen 27, tjener Prop Kabel i Kjærsgaard Mølle fra Them

1873 ca. 1. april bliver Jensine undfanget, kort tid efter flytter han tilbage til Krude Mølle Bryrup sogn.

KB 1861-1875 Balle sogn opslag 53 lbnr. 7
afgang 1873 29. April, Jens Kristian Pedersen 29, tjenende i Kjærsgaard Mølle til Vinding

KB 1860-1882 Bryrup sogn opslag 183 lbnr. 7
tilgang 1873 9. Maj, Jens Christian Petersen 28 ¾ tjenende i Krude Mølle fra Balle Sogn

I 1873 er han tilbage i Kjærsgaard Mølle.

KB 1861-1875 Balle sogn opslag 27 lbnr. 52
tilgang 1873 25. December, Jens Kristian Pedersen 29, tjenende i Kjærsgaard Mølle fra Bryrup

Jensine bliver født den 3. januar 1874, Jensine er min bedstemor og Jens Kristian Pedersen min oldefar.

Jens Christian bliver gift den 14. november 1874 i Balle kirke, med Kristine Juliane Rahbæk, født 29. januar 1848 i Gludsted, Ejstrup sogn.

Jens Christian og Kristine Juliane får følgende børn:

i. Ellen Margrethe Pedersen 28. feb. 1876 Balle sogn
ii. Mathilde Kristine Pedersen 9. juli 1878 Silkeborg
iii. Johan Peder Pedersen 5. aug. 1881 Borris sogn
iv. Emilie Margrethe Pedersen 27. nov. 1885 Silkeborg

I 1880 er de gårdbestyrere i Skannerup

Folketællingen 1880
Skanderborg, Gjern, Skannerup, Skannerup, En Gaard
Jens Kristian Pedersen 35 Gift Bestyrer Bording Sogn, Viborg Amt
Juliane Kristine Røbek 32 Gift hans Hustru Eistrup Sogn, Aarhus Amt
Eline Magrete Pedersen 3 Ugift deres Børn Balle Sogn, Aarhus Amt
Matilde Krestine Pedersen 1 Ugift deres Børn Silkeborg

I 1890 bor de i Østergade, Silkeborg. Jens Christian er indlagt på Sindsygeanstalten i Vejlby-Risskov, hvor han har været indlagt siden 1885:

”1885 19. Juli fra Herning Sygehus, Jens Christian Pedersen (Bording) Fattiglem, Bording Sogn, 41 gift. Diagnose Forvirring flere år? 1893 6. Marts udskrevet som helbredt til Hjemsognet, patient nr. 4648 Journalnr. 159/85.”

Folketællingen 1890
Patienter i Sindsygehospitalet ved Aarhus Vejlby-Risskov
Jens Christian Pedersen M 45 G Bording Sogn Ringkøbing Amt Fattiglem

Jens Christian havde været syg i flere år inden han blev indskrevet på Sindsygeanstalten i Vejlby-Risskov, hvor han i 1885 blev overført fra Herning Sygehus. Han blev udskrevet i 1893 til hjemkommunen, dvs. Bording i 1893.

Hans kone Juliane har taget arbejde på papirfabrikken for at kunne forsørge famillien.

Folketællingen 1890
Skanderborg, Gjern, Silkeborg Handelsplads, Silkeborg Købstad, Østergade Mat 30 Baghuset
Juliane Petersen 42 Gift Husmoder Fabrikarbejderske Ajstrup Sogn
Manden har i længere tid været indlagt paa Hospital for Sindsygdom
Ellen Magrete Petersen 13 Ugift Barn Balle Sogn Viborg Amt
Mathilde Christine Petersen 11 Ugift Barn Silkeborg
Johan Petersen 8 Ugift Barn Sparkær, Nørre Borris Sogn Viborg Amt
Emilie Magrethe Petersen 4 Ugift Barn Silkeborg

Kristine Juliane døde i Silkeborg i 1900, vi kan af kirkebogen se, at hun har været selvforsørgende som fabriksarbejderske, Jens Christian er blevet alumne på fattiggården i Bording og opholdt sig der ved hendes død.

”1900 10. Oktober, Silkeborg, Horsensvejen begravet Silkeborg Ny Kirkegaard den 14. Oktober. Juliane Kirstine Pedersen født Rahbek
Fabriksarbejderske i Silkeborg, Gift med Arbejdsmand Jens Kristian Pedersen f. T. i Bording. Datter af Gaardejer Jens Rahbek Født i Ejstrup 28. Januar 1848.”

Jens Christian opholdt sig i Bording fattiggård ved folketællingerne i 1901, 1906, 1911 og 1916 og døde der den 2. marts 1919, 74 år gammel.

” 1919 2. Marts Hestlund, Jens Christian Pedersen, begravet Bording Kirkegaard 7. Marts 1919. Fattiglem paa Fattiggaarden i Hestlund, Søn af Gaardejer Peder Pedersen, Risballe og Hustru Ellen Marie Jensdatter, født i Hestlund 23. Juli 1844, Gift, 74 Aar.”

Han havde da været syg i ca. 10 år med forskellige indlæggelser, inden sognerådet i Bording beslutter at indskrive ham på fattiggården, hvor han kom til at opholde sig i 26 år.