Birkedommergården den senere Gammelgård matrikel 1a i Neder Fløjstrup

Gammelgård Neder Fløjstrup også kaldet Birkedommergården. Elmosevej 41 Matrikel 1a Neder Fløjstrup. Oprindelig bygget i 1691, udbygningerne i 1764 og 1774. Gården brændte i maj 1998. maleri 1929

Olle Christensen (1648-1733) er den første registrerede Birkedommer og besidder af gården.

Olle blev begravet 16. januar 1733 85 år gammel.

Skifte efter Olle Christensen
29 Oluf Christensen, birkedommer for Vilhelmsborg Birk i Neder Fløjstrup. 5.2.1733, fol.94B.
B: Oluf, handelsmand i Århus, afdøde Christen i Århus’ arvinger, Søren sst, Anne i Pøel, [enke efter Rasmus Nielsen sst, skifte 15.6.1730 lbnr.24].

Adkomst til gården efter Olle Christensen, man ser en familiemæssig sammenhæng med flere indgifte, man kan inddele i tre grupper, hvor Kirsten Øvlisdatter er forbindelsesleddet mellem gruppe ét og to, og Niels Jensen mellem gruppe to og tre. Den fremhævede tekst vise forældre/børn forholdet.

Rasmus Jensen, Overgård (1715-1772) ~ Maren Mikkelsdatter (- 1768)
Rasmus Mikkelsen (1734-1789) ~ 1761 Karen Rasmusdatter, Overgård (1738-1800) Peder Rasmussen (1771-1799) ~ 1794 Kirsten Øvlisdatter (1770-1839)

Rasmus Jensen (1764-1817) ~ Kirsten Øvlisdatter (1770-1839)
Niels Jensen (1797-1874) ~ 1826 Birthe Rasmusdatter (1802-1831)

Niels Jensen (1797-1874) ~ 1832 Maren Sørensdatter (1811-1889)
Rasmus Nielsen (1838-1913) ~ 1889 Mette Kirstine Jensen (1869-1940)
Svend Aage Jønsson (1897-1971) ~1918 Jenny Nielsen (1898-1986)

Olle overgiver sit fæste til Rasmus Jensen Overgaard fra Nølev i 1726

Fæstebrev Rasmus Jensen
”Jeg Christen Güldencrone Friherre af Wilhelmsborg, Herre til Leebeck, Moesgaard, Østergaard og Høÿgaard, Ridder, Kongl Majestæts Conference Raad og Deputeret for Financerne paa det Kongelige Rentecammer, Kiender og hermed Vitterliggiør at have Stæd og Fæste Saa og hermed stæder og fæster Rasmus Jensen Barnefød i Nöllef udi Hats Herrit, Een min Gaard i Neder Fløÿstrup udi Malling Sogn, som Birkedommer Olle Christensen sidst paaboede og til hannem Afstod bestaaende af Hartkorn Agger og Eng 8 Td, 5 Skp 2½ alb efter nÿe Landmaalings Matricul, hvor af forbenævnt Rasmus Jensen Svarer alle Kongl. Skatter og Contributioner som nu ere eller herefter Paakommende vorder, Samt ÿder dend der af gaaende Langilde og leverer i rette tide efter Jordebogen, som Sædvanlig haver været, dog maa den hvis der af til Olle Christensen for Birkedommer i øvrigt svarer aarlig og naar Olle Christensen ved død afgaar, er førnævnt Rasmus Jensen tilsagt Birkedommer tieneste at nÿde, lige som Olle Christensen paa samme fæste haver, Gaarden holder Rasmus Christensen vedlige og forbedrer, Til Indfæstning har Rasmus Jensen betalt Rigsdaler Courant, af 100 Sølv Rd til mig og af 50 Rd paa Wilhelmsborg til Morthen Jensen leveret, I øfrigt have Rasmus Jensen at rette sig efter hans Kongl. Majest. allernaadigste Lov og Forordninger, Samt være mig eller sit Herskab og Fuldmægtig Hørig og Lÿdig. Naar bemeldte Rasmus Jensen ovenstaaende Efterkommer, maa hand Bemeldte Gaard sin lifstid nÿde, bruge og beholde og besidde. Til bekræftelse under min Egen Haand og Friherlig Zigneth.
Kiøbenhafn den 21 December, Anno 1726 C. Güldencrone.”

Fæsteprotokollen Moesgaard Gods, Rasmus Jensens fæstebrev 13. januar 1726

Rasmus Jensen Overgaard overtager altså fæstet med den klausul, at han skal overtage hvervet som birkedommer ved sin forgængers død, der indgår ikke nogen bestemmelse om hoveri i fæstebrevet og landgilden er blot beskreven som den hidtil har været i Olle Christensens tid.


Moesgård gods Skifteprotokol 1719-1787

97 Maren Mikkelsdatter i Neder Fløjstrup. 30.1.1769, fol.194B.
E: Rasmus Jensen, forrige birkedommer. B: Kirsten g.m. Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev, Anne Cathrine g.m. Anders Rasmussen sst, Karen g.m. Rasmus Mikkelsen på stedet, Kirstine Overgaard 29. Desuden nævnes afdødes bror Jens Mikkelsen, der døde for et halvt år siden i Christiania i Norge.

“Efter Forige Birkedommer Rasmus Jensens Hustrue Afgs Marren Michelsdatter i Nederfløÿstrup
Anno 1769 den 30. Januarii Som er 30. dag efter dødsfaldet med forige Birkedommer Rasmus Jensen i Nederfløÿstrup, hands Hustrue Afgangene Marren Michelsdatter Indfandt sig paa Høj og Velbaarne Kgl. Kammerherre og Baron Christian Friderich Guldencrone Friherre til Wilhelmsborg etc: Hands vegne forvalteren Søren Thierbye paa Wilhelmsborg i Sterfboen hos bemelte Rasmus Jensen som havde sin opholdssted hos Rasmus Mikkelsen i bemelte Nederfløÿstrup for at Registrere og Vurdere hvis Efterladenskab efter den Sl: afdøde bemelte til videre Skifte og Deling i mellem Enkemanden Rasmus Jensen og den Sl: Kones sammenaulede børn og arfinger som ere een Datter Kirsten Rasmusdatter gift med Rasmus Nielsen Soelgaard, een anden Datter Anne Kathrine Rasmusdatter gift med Anders Rasmussen begge i Randlef, Een Tredie Datter Karen Rasmusdatter gift med Rasmus Mikkelsen på stedet, og een Fierde Datter Kirstine Rasmusdatter 29 aar ugift, hvor da paa denne sidste Datters vegne siden Faderen som hendes Formÿnder er gl: og Skrøbelig var tilligemed Tilstæde hendes Svoger Rasmus Mikkelsen ligeledes og tillige paa hands Hustrues vegne, af de andre 2. Svigersønneer af Randlef var ingen tilstede blev med 2 tiltagne Vurderings Peder Vesten af Nederfløÿstrup og Peder Pedersen af Overfl: i Rasmus Jensens sammensteds foretagen og forrettet som følger:

Her følger en optælling og vurdering af Sengested, En egekiste, den salige kones gangklæder samt noget køkkenudstyr alt opgjort til: 16Rd 3₻ 12ß

“Enkemanden blev tilsport om mere at vedtegnes, hvor til hand svarede ikke noget
Bidrager da Boets Formue saal: til Penge 16Rd 3₻ 12ß”

Boets formue 16Rd 3₻ 12ß
Dertil kommer en arv fra hendes afdøde bror Jens Mikkelsen
i Christiania i Norge på

149Rd 2₻ 7ß
deraf blev betalt til Justitsråd Cortsens fuldmægtig Diderich Cortsen i
Horsens for havde umage med Arven at forskrive fra Norge

4₻
Igien til Indtægt148Rd 2₻ 7ß
Er Boens hele Indtægt165Rd 3ß

Derimod er boens udgift og afgang saaledes.
Den afdøde Marren Michelsdatters Begravelsesbekostning er af Sviger Sønnen Rasmus Mikkelsen bekostet ret efter Hands Contract ved Gaardens Tiltrædelse. Hvorefter og ikke heller noget til Enkemandens begravelse blev aftaget.

Den af S Anders Jensen i Kÿsing giorde fordring efter Enkemandens
Egenhændige Skriftlige Bevis af 14.de december 1735 er

29 Rd 1₻ 8 ß
Skiftets bekostning
Stemplet Papir til Skiftebrevet1 Rd
Skifte Salarium 1 prct1 2
Skriver Salarium1 3
Vurderingsmændende 3
Summa4 2
Summa afgang33Rd 3₻ 8ß
Bliver saa til Deling imellem Enkemanden og Arvingerne131Rd 2₻ 11ß
Bliver saa til Deling imellem Enkemanden og Arvingerne65Rd 4₻ 5½ß
og Børnene eller Arvingerne den anden halve part hvilke ere
Rasmus Nielsen Soelgaard i Randlef 16Rd 2₻ 9 3/8 ß
Anders Rasmussen i bemelte Randlef 16Rd 2₻ 9 3/8 ß
Rasmus Mikkelsen paa Stedet16Rd 2₻ 9 3/8 ß
Jfr. Stine Overgaard16Rd 2₻ 9 3/8 ß
udgiør65Rd 4₻ 5½ß

107 Rasmus Jensen, forrige birkedommer i Neder Fløjstrup. 11.2.1772, fol.204B. Enkemand efter [Maren Mikkelsdatter, skifte 30.1.1769 lbnr.97]. B: Kirsten g.m. Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev, Anne Cathrine g.m. Anders Rasmussen sst, Karen g.m. Rasmus Mikkelsen på stedet, Kirstine 32.

Ifølge skifterne er der 4 overlevende børn Kirsten, Anne-Cathrine, Karen og Kirstine

Kirsten Rasmusdatter (1723-1891) gift med Rasmus Nielsen Solgaard i Randlev er min indgang, de er mine 3 tipoldeforældre efter min morfar Jens Solgaards 1884-1954) side.

Anne-Cathrine Rasmusdatter (1728-1784) gift med Anders Rasmussen (1735-1776) i Randlev

Kirstine Rasmusdatter (1740-1785) eller Stine Overgaard som hun blev kaldt forblev ugift og døde blot 44 år gammel i 1785, hun boede hos søsteren Karen og hendes mand Rasmus, fra skiftet: “at Jomfrue Stine Overgaard som i en Tid lang har opholdt sig hos Gaard-Beboer Rasmus Mikelsen i Neder Fløÿstrup”
Stine efterlod sig en ganske stor arv da hun døde, mere end 1200 rigsdaler, hun har tilsyneladende været aktiv i Christiania, det nuværende Oslo. Mere om det når hendes skifte er studeret nærmere.

Begravelse 19. januar 1785

Skifte Moesgård gods Skifteprotokol 1719-1787

Transkription skifte

170 Stine Overgaard, ugift i Neder Fløjstrup. 22.2.1785, fol.365.
A: søster Karen Rasmusdatter g.m. Rasmus Mikkelsen i Neder Fløjstrup, søster Kirsten Rasmusdatter, enke efter Rasmus Nielsen i Randlev. LV: Niels Pedersen i Neder Fløjstrup, søster Cathrine Rasmusdatter, død, var g.m. Anders Rasmussen i Randlev Hovgård. 2B: Rasmus 22, Anne 19. FM: stedfar Jens Møller i Randlev Hovgård.

Gammelgårds historie følger Kirstens søster, Karen Rasmusdatter (1738-1800) gift med Rasmus Michelsen (1734-1789). Svigersønnen Rasmus fra Stornor overtager fæstet på gården i 1761:

Fæstebrev Rasmus Michelsen
”Jeg Frederica Hedevig Albertine, Salig Baron Mathias Guldencrones efterladte Enke friherreinde af Goertz, Frue til Moesgaard, Rethwisch og Breiteneiche. Giøre vitterlig at ieg i min Søns Baron Christian Frideric Guldencrones formÿnderskab haver stæd og Fæste som ieg hermed Stæder og Fæster Rasmus Michelsen af Stor Nord den Gaard i Neder Fløjstrup som Birkedommeren Rasmus Jensen hidtil har haft i fæste og beboet, men nu formedelst alderdom og skrøbelighed haver afstanden, hvilken gaardens derved tilliggende Jorder er efter Nye Matricul bestaaende af Hartkorn Agger og Eng 3 Tdr, 5 Skp 2 Fjk 2 alb, hvor af foranførte Rasmus Michelsen svarer alle kongelige Skatter og  Contributioner som nu ere, eller og herefter Paakommende vorder, Saa og udi rette tide ÿder og Clarerer den der af gaaende aarlig Landgielde som er Rug 3 Tdr Biug 2 Fjk Haure ..Jord…  og Hoverie penge 9 Rdr hvad ogsaa skulde vorde befalet at giøre min eller … Laugeting … dog nu saa længe Rasmus Jensen Lever og Birkedommer Embedet besører og ikke heller i benæfnte tiid at hoveri af den foreskreven Landgielde om aaret svarrer til 12 Skp Rug. Gaardens Bÿgning haver hand at forbedre og i standsat     , og derfor i tiid udi god stand at holde, Jorden Redelig at dÿrke, giøde og handle, intet derfra at borttage eller Lade frakommen, næstfølgende vaar 50 piile at sætte og dennem der efter varlig at holde vedlige, Rede og forholde sig efter Hans Kongelige Majest Allernaadigste Love og Forordninger, som og at være sit Herskab og Fuldmægtig Hørig og Lÿdig alt under dette sit fæstes fortabelse og naar ovenmeldte Rasmus Michelsen det som skreven efterkomme maa hand bemeldte Gaard med sine tilliggende Jorder, sin Livstid nÿde, bruge, beholde og besidde, givet i Indfæstning 70 Rdr Til bekræftelse under min Haand og friherlig Signet.
Hamborg den 16. Januari 1761
FMatt Guldencrones Enke friformÿnder  Friherreinde af Goertz”

Moesgaard Skifteprotokol, Rasmus Michelsens fæstebrev 19. januar 1761

Rasmus Michelsen overtager fæstet på lempelige vilkår, der forettes ikke hoveri sålænge Rasmus Jensen Overgaard bestrider sit embede som birkedommer.
Arvtageren til Birkedommer embedet er Søren Thierbye fra Fulden Mølle, hvilket også fremgår af skiftet efter Rasmus Jensen Overgaard.

Vi finder familien ved folketællingen i 1787

Aarhus, Ning, Malling, Neder Fløjstrup, , 63, FT-1787
Rasmus Michelsen 52 gift Husbonde
Karen Rasmusdatter 49 gift Madmoder
Peder Rasmussen 15 ugift Barn
Maren Rasmusdatter 19 ugift Barn
Jakob Laursen 19 ugift Tjenestekarl
Maren Hansdatter 22 ugift Tjenestepige
Ane Nielsdatter 14 – Tjenestepige

Skifte efter Rasmus Michelsen: Vilhelmsborg gods Skifteprotokol 1780-1813

425 Rasmus Mikkelsen i Neder Fløjstrup. 19.11.1789, fol.168B, 181.
E: Karen Rasmusdatter. LV: Mikkel Pedersen i Pøel. B: Kirsten g.m. Søren Rasmussen i Malling, Maren 20, Peder 18. FM: farbror Hans Pedersen i Storenor, Christen Jensen
Over Fløjstrup.

Ved Rasmus Michelsen død i 1789 overtages fæstet af hustruen Karen Rasmusdatter, sønnen Peder Rasmussen (1771-1799) overtager fæstet efter moderen Karen Rasmusdatter i 1794.

Fæstebrev Peder Rasmussen
”Neder Fløjstrup Peder Rasmussen
Friderich Julius Christian Baron af Güldencrone Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard – Kongelig Majestæts Kammerherre.
Giør Vitterligt: At jeg haver stedet og fæstet, ligesom jeg hermed steder og fæster til Bondekarlen Peder Rasmussen den Gaard paa mit Gods i Neder Fløjstrup under Hovedgaarden Moesgaard, som hans Moder afgangne Rasmus Michelsens Enke tilforn haver afstaaet.- Peder Rasmussen maae og skal altsaa strax tiltræde for nævnte Gaard der staar for Hartkorn 4 Td 6 Skp ,, 2 2/3 alb; foruden 2 Td 2 Skp Hartkorn, der tilhører mit Baroni Wilhelmsborg, og sammes Jorder ere særskildt afgælede ved Bÿens udskiftning.- Gaarden selv, med Hartkornet under Moesgaard, beholder han i fæste sin Livstid, saafremt han derved opfører sig i alle maader overensstemmende med fæstens almindelige bestemmelser: betaler alle Konglige contributioner i rette Tid, samt Landgilde til hver Martinidag, Penge 3 Rd 2 mark 5 skilling, Rug 6 Skp 3 3/4 Fjk, Bÿg 2 Td ½ Fjk, Havre 1 Td 1 Skp ½ Fjk.- Foretter en Halvgaards Hoverie til Hovedgaarden, naar jeg det forlanger med tre maaneders frist, ligesom ere at de andre Beboere i Bÿen forretter, efter de Bestemmelser der der indeholdes i Hoveriforeningen for Godset, som der skal følges paa begge Steder, men – saalænge han bliver Hov frie skal han betale Arbeidspenge 16 Rd, skriver sexten Rixdaler Aarlig i to eller tre Terminer, efter min nærmere Bestemmelse.- Holder Gaardens Bÿgning, Besætning og Inventarium i vedbørlig stand, saaledes som de Kongelige anordninger foreskriver, og i henhold til den Sÿnsforretning der bliver vedhæftet dette Fæstebrev- item bruger og dÿrker Gaardens Jorder forsvarlig. Wilhelmsborgs Hartkorn overlades ham, imod at han ogsaa, i hensigt hertil, skal opfÿlde alle almindelige fæstepligter og svare aarlig Landgilde Penge 2 Rd 2 Mark 3 Skilling, Rug 3 Skp 1 1/3 Fjk, Bÿg 1 Td 7 Skp 1 1/3 Fjk, Havre Td 4 Skp, hvor hos tillige er anorderet: At Fæsteren skal afstaae denne Ejendom til 1. Maii, efter at han 6 maaneder forud derom videre fæste er advaret, og foruden at den herfor betalte afgift da naturligviis ophører, skal han i saa Fald, nÿde en Trende Deel af forbrugte Indfæstning tilbage betalt.- I øvrigt skal Peder Rasmussen vise vedbørlig lÿdighed mod mig, min Forvalter eller andre som udrette mine lovlige Befalinger.- Indfæstningen er betalt med 120 Rd, hvorimod Moderens Restance eftergives.- Til Bekræftelse under min Haand og Forsegling.- Moesgaard den 30 Janv: 1794
F:J:C: B v: Guldencrone
Ligelydende Original Fæstebrev til efterlevelse modtaget af Peder Rasmussen”

Moesgaard Skifteprotokol, Peder Rasmusens fæstebrev, 30. januar 1794
Moesgaard Skifteprotokol, Peder Rasmusens fæstebrev, 30. januar 1794
Moesgaard Skifteprotokol, Peder Rasmusens fæstebrev, 30. januar 1794
Moesgaard Skifteprotokol, Peder Rasmusens fæstebrev, 30. januar 1794

Peder Rasmussen bliver gift i 1794 med Kirsten Øvlisdatter (1770-1839) samme år som han fæster gården. Ægteskabet bliver dog ikke langt da Peder allerede dør fem år efter i 1799.

Kirsten Øvlisdatter gifter sig igen i 1799 med Rasmus Jensen (1764-1817) fra Over Fløjstrup , der overtager fæstet i 1800:

Fæstebrev Rasmus Jensen
“Friderich Julius Christian Baron af Güldencrone Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard – Kongelig Majestæts Kammerherre og Amtmand over Randers Amt:
Giør Vitterligt: At jeg haver stædet og fæstet, ligesom jeg hermed steder og fæster til Gaardmand og Bondekarl Rasmus Jensen af Over-Fløÿstrup, den Gaard i N: Fløÿstrup, som Peder Rasmussen er fradød.
Rasmus Jensen maae og skal altsaa strax fratræde sin sidste beboede Gaard i Over-Fløÿstrup, og tiltræde fornævnte Gaard i N: Fløÿstrup, som haver Hartkorn efter Udskiftnings…, Jordskyld 6 Td 4 Skp 2 2/3 Albm heraf 1 Td 6 Skp hører under Baroniet Wilhelmsborg og Resten 4 Td 6 Skp 2 2/3 Albm under Moesgaard, og samme beholde sin Livstid saafremt han derved opfører sig i alle Maader overensstemmende med Fæsterens almindelige Pligter og især betaler alle paabudne og paabÿdende Kongelige Kontributioner i rette Tid, samt svarer udi Landgilde til hvert aars Martini Dag, af Wilhelmsborg Hartkorn, Penge 2 Mark 10 2/3 Skilling, Rug 1 Td 3 2/3 Fjk, Bÿg 5 Skp 6 Fjk og Havre 6 Skp 2 Fjk og af Moesgaards Hartkorn, Penge 3 Rd 1 mark 14 Skilling, Rug 6 Skp 3 3/4 Fjk, Bÿg 2 Td ½ Skp og Havre 1 Td 1 Skp 3½ Fjk tilsammen udgør aarlig Landgilde 3 Rd 4 Mark 8 2/3 Skilling, Rug 1 Td, ,, 3 5/12 Fjk, Bÿg 2 Td 5 Skp 2/3 Fjk og Havre 2 Td ,, 2 3/8 Fjk, bruger og dÿrker Jorden forsvarlig, holder Gaardens Bÿgning, Besætning og Inventarium i forsvarlig og god Stand saaledes, som de Kongelige Anordninger i henhold til den sÿnsforretning som vedhæftes dette Fæstebrev; I steden for Hoveriarbeide at forrette betaler Rasmus Jensen foranførte Landgilde, Penge 16 Rd, skriver Sexten Rixdaler til hvert Aars Martinidag, hvorimod intet Hoverie nogensinde skal paalægges ham, med mindre han skulle blive Forsømmelig i at betale Hoveripengene i rette Tid, thi da forbefalder sig en halvgaards Hoverie til Moesgaard, efter dette Godses Hoveriforening, imod at Hoveripengene nemlig bortfalder Saalænge Hoveriet forrettes; endelig viser han tilbørlig Lÿdighed mod mig min Forvalter og andre som maatte mine Lovlige Bestemmelser. indfæstningen er betalt med 70 Rd skriver Halvfjerdsindstÿve Rigsdaler. Til Bekræftelse under min Haand og forsegling.
Moesgaard den 22 Julii 1800. Guldencrone
En ligelÿdende Original Fæstebrev modtaget til efterlevelse af Rasmus Jensen”

Fæsteprotokollen Moesgaard Gods, Rasmus Jensens fæstebrev 22. juli 1800
Fæsteprotokollen Moesgaard Gods, Rasmus Jensens fæstebrev 22. juli 1800
Fæsteprotokollen Moesgaard Gods, Rasmus Jensens fæstebrev 22. juli 1800

Folketællingen 1801 viser Kirsten og Rasmus med Kirstens datter, Kirsten Pedersdatter af ægteskabet med Peder Rasmussen og Maren Rasmusdatter af sidste ægteskab.

Aarhus, Ning, Malling, Neder Fløystrup, 16de Familie, 125, FT-1801
Rasmus Jensen 36 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer
Kirsten Øvlisdatter 31 Gift Hans Kone
Kirsten Pedersdatter 4 Ugift Deres Børn
Maren Rasmusdatter 1 Ugift Deres Børn
Kirsten Nielsdatter 8 Ugift Hosbondens Syster Datter
Niels Sørensen 49 Ugift Tienestefolk
Ane Sørensdatter 24 Ugift Tienestefolk
Jacob Sørensen 16 Ugift Tienestefolk

Niels Jensen er den næste fæstegårdmand under Moesgaard gods med adkomst til gården.

Ning Herredsfoged Realregister 1855

Niels Jensen bliver gift med Birthe Rasmusdatter 1826 Birthe dør blot fem år efter i 1831.
Niels Jensen bliver gift med Maren Sørensdatter i 1832.

Ved folketællingen i 1834 finder vi Niels og Maren med deres søn Jens Nielsen af første ægteskab

Aarhus, Ning, Malling, Neder Fløistrup, en Gaard, 77, FT-1834
Niels Jensen 37 gift Gaardmand
Maren Sørensdatter 23 gift hans Kone
Jens Nielsen 7 ugift deres Søn
Jens Jakobsen 16 ugift tjenestekarl
Mette Pedersdatter 20 ugift tjenestepige
Søren Jakobsen 13 ugift tjenestedreng
Kirsten Øvlisdatter 64 Enke lever af Aftægt

Ved folketællingen i 1850 finder vi foruden sønnen, Jens af første ægteskab og sønnen Rasmus Nielsen, der senere får adkomst til gården

Aarhus, Ning, Malling, Neder Fløjstrup, Gård, 26 , FT-1850
Niels Jensen 53 Gift Gårdmand, Sogneforstander
Maren Sørensdatter 39 Gift Hans kone
Jens Nielsen 23 Ugift
Birthe Nielsdatter 16 Ugift
Rasmus Nielsen 12 Ugift
Maren Nielsen 9 Ugift
Kirsten Nielsen 7 Ugift
Ane Marie Nielsen 4 Ugift
Jensine Severine Nielsen 2 Ugift
Hans Peter Sørensen 23 Ugift Tjenestekarl
Jens Andersen 15 Ugift Tjenestekarl
Maren Rasmusdatter 27 Ugift Tjenestepige

Rasmus Nielsen, søn af Niels Jensen er den den næste i rækken med adkomst til gården. Rasmus bliver gift for anden gang med Mette Kirstine Jensen i 1889. Rasmus får skøde på gården den 12. juli 1873. Mette Kirstine overtager gåden 5. juni 1915.

Ning Herredsfoged Realregister 1860

Vi slutter af med Svend Aage Jønsson, der blev gift med datteren af Rasmus Nielsen, Jenny Nielsen i 1918. Svend Aage får skøde på gården den 5. marts 1929.

Domstolsstyrelsen Indskannede Tingbøger 1927-2000

Ivan Peter Solgaard

Demokraten (Århus) 27. juni 1941 side 1

Det er denne fortælling jeg har fået fortalt som barn, min mors bror Ivan som jeg i øvrigt er blevet opkaldt efter, omkom som følge af at hans skib, Agnete Mærsk blev beskudt af en Italiensk ubåd, Veniero og sank i nordatlanten den 24. marts 1941.

Mindesmærket Tower Hill i London

Mindesmærket over allierede i den britiske handelsflåde, der omkom i 2. verdenskrig

Vessels Lost in WW2 Recorded on the Memorial at Tower Hill

Billede af Ivan kort før han stak til søs den 4. april 1940, nålen han bærer i reverset er fra Dansk Søfyrbøder Forbund

Dette fotografi har hængt på væggen i mit barndomshjem, så længe jeg kan huske, min mor var meget glad for sin bror. Det er samme billede,som illustrerer artiklen i Demokraten øverst.

Men der selvfølgelig mere at tilføje, han var uddannet som mejerist og senere fik han et kedelpassercertifikat.

Ved at følge ham gennem folketællinger kan vi lære mere om hans liv.

FT 1911 Malling opslag 40
Jens Solgaard, 4/3-1884, Tvenstrup, 1910 fra Skivholme, Smedemester
Johanne Solgaard, 22/1-1883, Malling, 1910 fra Skivholme
Sigfred Micael Solgaard, 05-05-1905, Malling, 1910 fra Skivholme
Ivan Peter Solgaard, 18/10-1906, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Gudrun Agnethe Solgaard, 02/4-1908, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Frida Marie Solgaard, 12/12-1909, Skivholme, 1910 fra Skivholme
Niels Jensen, 8/11-1988, Malling, 1910 fra Skivholme, Smedesvend
Karl Wilhelm Nielsen, 28/9-1889, København, 1910 fra Aarhus, Smedesvend
Aksel Rasmussen, 07/8-1895, Borum, 1910 fra Skivholme, Smedelærling

Ivan Peter er her fem år gammel og bor sammen med sin familie i Malling. Hans far var Smed Jens Solgård, de var nyetablerede i Malling, de kom fra Skivholme i 1910, hans mor Johanne Jensen, hans ældre broder Sigfred Michael og hans søstre Gudrun Agnete, der blev gift med Villy Larsen, nævnt i artiklen i Demokraten, Frida Marie, der blev gift med Harry Laursen, det var mine forældre.

FT 1916 Odder, Tvenstrup opslag 497
Barn hos Jørgen Andersen, Tvenstrup

Johanne og Jens blev skilt kort efter de fik deres sidste barn Johanne Ingrid sammen  i 1914. Familien blev splittet Sigfred og Ivan blev sat i pleje hos nogle landmænd i Tvenstrup ved Odder, Gudrun og Frida var dels på børnehjem og i privat pleje. Ingrid blev boende hjemme hos sin mor.

Ivan fik yderlig fire halvsøskende, som hans mor, Johanne fik med Rasmus Rasmussen Færgemann, tvillingerne Aage og Holger i 1918, Hugo i 1920 og Ester i 1926. Johanne og Rasmus blev først gift i 1932 og de blev senere skilt ca.1950.

Ivan kom som skrevet i lære som mejerist, vi finder ham da også som 15 årig i Hyllested på Djursland

FT- 1. feb. 1921 Skovgaarde, Hyllested, Randers
Ivan Solgård 18/10 1906 Skivholme Mejerist

Ivan blev optaget i lægdsrullen i 1924, han boede da i Odder, han trækker frinummer og optræder derfor ikke mere i lægdsrullen, i 1925 er han mejerist i Boulstrup ved Odder.

FT-5. nov. 1925, Boulstrup, Bjerager
Ivan Solgård 18/10 1906 Skovby, Aarhus, Undermejerist, 5. nov. 1924: Ejby, Odense

DKP

Ivan blev medlem af DKP i 1928, han figurerer her samme år i en Nytårshilsen i Arbejderbladet

Arbejderbladet 28 december 1928 side 8

Vi finder ham i enslydende nytårshilsner i  Arbejderen den 20. december 1929

Ved folketællingen i 1930 finder vi ham ikke, han har været på partiskole i Moskva, som maleren Carl Henning Pedersen udtaler i sin selvbiografisk bog:

Det står skrevet i stjernerne – en bog om Carl Henning Pedersen
Af Anne Wolden-Ræthinge

 “Selv flytter jeg kort tid efter ind i to værelser på den pæne side af Nyhavn, næsten henne ved Holbergsgade. Jeg betaler 25 kr. om måneden, men en overgang har jeg hele Tages familie boende, som også betaler noget af huslejen. De har levet i et kolonihavehus ude ved Frederikssundsvej og lejer nu et værelse hos mig. Køkken er der ikke noget af, men vi klarer os som vi bedst kan. Der bor også en af ungkommunisternes ledere, Ivan Solgaard. Han er lige kommet hjem fra fra Moskva, og vi indretter en slags kontor i mit værelse.”

I kominterns arkiver findes disse skrivelser der fortæller om Ivans vej til partiskolen i Moskva august 1930, gengivet i bogen:

Датские кадры Москвы в сталинское время

Danske Moskvakadrer i Stalintiden

DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI
SEKTION AF KOMM. INTERNATIONALE
CENTRALKOMMITEEN SEKRETARIATET
København de 18. August 1930

Solgaard Aarhus

Kammerat
politbureau har igaar paa sit Møde besluttet, at udtage dig til Deltagelse i Kursuset paa Vestens Universitet i Moskva.
Du maa med det samme forberede Dig paa afrejsen som vil finde sted omkring 1. September – nøjagtigt kan vi først meddele det om et par Dage, da der ikke findes direkte Forbindelse København-Leningrad mere men det skal blive dig meddelt omgaaende. Rejsepenge skal du selv skaffe antageligt minimum 100 kr.), eventuelt ved Hjælp af Din Afdeling. Før Rejsen skal du overfor Sekretariatet med Lægeattest kunne Dokumentere, at du ikke lider af kroniske eller smitsomme Sygdomme, som vil kunne hindre Din Deltagelse i Undervisningen eller Dit Arbejde her i Danmark senere (f.eks. Tuberkulose, Sukkersyge, Kønsygdomme e.l.). Du vil gøre vel i at være nogenlunde forsynet med tøj, altsaa helst to sæt og et Stykke Vinterovertøj;desuden rigeligt med Undertøj og Strømper, samt helst to Sæt Fodtøj (Raagummisaaler fraraades, ligesom stive Flipper !!!). Almindeligt Pas (gyldigt til “Udlandet”) udfordres; for at faa Visum skal leveres tre Pasfotos ekstra. Da din Fagforeningsbog ikke kan overflyttes til det Russiske Forbund, bør da saavidt muligt bevare Dine Rettigheder (f.eks. som ‘Hvilende Medlem’) i Dit forbund herhjemme. Om yderlige Oplysninger, skriv til Sekretariatet.
Med Kommunistisk hilsen Aksel Larsen

DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI
SEKTION AF KOMM. INTERNATIONALE
CENTRALKOMMITEEN SEKRETARIATET
København de 22. August 1930

Solgaard

Afrejsen er nu fastsat til Fredag den 29. Ds. kL.16 Med “C.P.A. Koch” fra København via Stettin til Leningrad, ankomst Mandag. Billetprisen er København – Stettin 11 Kr, Stettin – Leningrad 40 Mark, altsaa ialt smaa 50 Kr. Dette er dog kun Billetprisen alene, dertil kommer Kost undervejs, og der maa ogsaa regnes med andre Udgifter, deriblandt Visum 10 Kr. Altsaa maa Du regne med fra København at skulle bruge en 75 Kr. alt i alt.
Du maa som tidligere meddelt straks sørge for Pas, som Du gør bedst i at indsende hertil (i forsvarligt lukket Konvolut, anbefalet) saa snart som gørligt, for at vi kan bestille Visum til Dig. Vi, venter iøvrigt at høre nærmere fra Dig i Anledning af Rejsen.
Med Kommunistisk hilsen Aksel Larsen

På partiskolen skriver han en kort selvbiografi, den findes oversat til tysk også i Kominterns arkiver, Opbygningen af biografierne var som hovedregel skematisk omkring social baggrund,uddannelse, politisk virksomhed, familieforhold,
bekendtskabskreds og eventuelle straffe. Ud fra denne forudbestemte
skabelon noteredes vigtige meritter i personernes liv af både negativ og positiv karakter.:

Selbstbiographie.   Solgaard.

“Ich Wurde am 18. oktober 1906 im Dorfe Skivholme bei Aarhus geboren un bin dänisher Staatsbürger.

Meine Vater ist maschinenarbeiter, bis 1913 war meine Mutter Heimarbeiterin. Bis 1913 waren ihre wirtschaftlichen Verhältnisse recht gut, als aber meine Vater arbeitslos wurde, wurden die wirtschatlichen Verhältnisse recht elend. 1914 trennten sich meine Eltern, die Familie wurde aufgelöst und ich und meine Geschwister wurden in verschiedenen Stellen untergebracht, in Kinderheimen usw. Mein Bruder und ich wurden auf das Land geschickt als Knechte bei zwei Grossbauern im selben Dorf. Ich bleib bei dem Grossbauern wo ich untergebract worden war, bis zu meinen 14. Lebensjahr. Seit 1914 hatte ich keine eigenliche Verbindung mit meinen Eltern, meine Mutter lebte seit 1916 mit einem Tischlergesellen zusammen, meine Vater arbeitete in verschiedenen Fabrikken in Dänemark und Schweden, doch ging er, soweit mir bekant ist, längeren Zeit auf der ”Walze”, er ist etwas wie ein Saufbold und sehr heruntergekommen. Bis 1913 war er eifriger Socialdemokrat, doch glaube ich nicht, das er seitdem irgendwie mit Politik beschäftigt hat.

Ich begann in Alter von 7½ Jahren zu arbeiten als Arbeitsbursche (bei einem Milchwagen, der milch auf den Strassen verkaufte und in einem Milchgeschäft), mit 8 Jahren kam ich auf das Land und war dort Knecht bis zum 14. Jahre, dann kam ich in einer Meierei in die lehre, war dort 4 Jahre und während dieser Zeit erhielt ich von niemanden irgendwelche Unterstützung, sowie ich niemals irgendwelche materielle Unterstützung erhalten habe. Bis 1930 habe ich in der dänischen Milchindustrie gearbeitet.

Im Dänischen Heer habe ich nicht gedient, weil ich das freilos bei der Musterung sog. In revolutionäeren Armeen oder in kämpfenden Abteilungen war ich nie beteiligt.

Ich bin unverheiratet, niemand ist von mir abhängig und ich habe keinerlei Veplichtungen irgendwelcher art. Von meinen nächsten verwandten kenne ich niemanden ausser meinen Geschwistern und einen Onkel. Dieser Onkel ist Brauereiarbeiter, politisch Sozialdemokrat, doch glaube ich nichts, dass er Mitglied der Sozialdemokratie ist. Mein Bruder ist Maschinenarbeiter und soweit ich weiss (ich hatte ca 5 Jahre keine Verbindung mit ihm) nichts Mitglied irgendeiner poltichen Partei. 1 Schwester ist Näherin, eine andere Expedientin, eine dritte ist Büglerin (Flätterin) und mit einem Maschinenarbeiter verheiratet, der im kommunalen Wasserwerk von Aarhus angestelt ist. Dieser war 1929-30 ca ½ Jahre Mitglied der Sozialdemokratie und ist heute parteilos. Mit einem Vetter, der in 1931 verstarb, hatte ich nähere Berührung, er war eine Zeit lang der einzigste meiner Verwandten, mit dem ich Verbindung hatte. Er hielt sich im Ausland von 1924-1931 und er war bis zu seine Abrise in der Ausland 1924 Mitglied des kommunistischen Jugendverbandes und 1920 in der Leitung des Lehrlingklubs in Aarhus und Leiter des Lehrlingesklub der Maler.

Ich erhielt allgemeine Volksshulbildung, doch besuchte ich nur die Volkschule bis zu meinen 13. Jahre, der Grossbauer, bei dem ich war, hielt mich von der Schule fern um meine Arbeitskraft besser auszunützen.

Politische Bücher und Brochüren begann ich im Alter von 12-13 Jahren zu lessen, es waren das hauptsächlich die damals von sozialdemokratischen Jugendverband und von den lehrlingeklubs herausgegeben. Ich musste damit aufhören als ich in ein abseits gelegnes Provinsdorf kam, wo ich kein Möglichkeit hatte, Bücher zu erhalten oder Verbindungen herzustellen. 1925 begann ich wieder politische Bücher zu lessen und nachdem ich 1927/28 mit Johannes Hansen zusammen gekommen war (dem jetzigen Distriktsleiter des Själland-Distriktes) auf der Arbeiterhochschule in Esbjerg, begann ich Bücher von Marx, Engels, Lenin und Bucharin (Die ABC-Bücher las man damals viel) zu lesen.

Später habe ich in meheren Studienzirklen teilgenommen, doch kann ich nichts sagen, dass ich ein wirkliches Selbststudium betrieben habe. 1930 wurde ich von der Partei in die Sowjetunion gesandt auf die Vestuniversität zur politschen Ausbildung.

Ich kann einigermassen deutsch, verstehe es recht gut, spreche es aber sehr schlecht, ausserdem kenne ich keine anderen Sprachen (ein wenig russisch, doch minimal).

Vor meinem Eintritt in die kommunistische Partei war ich nicht Mitglied einer anderen Partei. Ich wurde mitglied der komm. Partei am 1. Februar 1928, wurde in der Abteilung in Aarhus aufgenommen, ich war zusammen mit Johannes Hansen in Esbjerg und nachdem ich von dort wegfuhr, trat ich in Aarhus in die Partei ein. In der Zeit, da ich in der Partei bin, war ich von der Parteiarbeit 1928 ca 3 Monate entfernt, weil ich mich in Arbeit in einer Landmeierei befand. Bis zum 1.9.1930 war ich in der Aarhus-Abteilung, wo ich verschiedene Arbeiten Verrichtete, war ca 1 Jahr mitglied der Leitung, arbeitete in der Agitprop, war der Vertreter der Partei in der Jugendabteilung. An Parteikongressen habe ich nicht teilgenommen, doch an Distriktskonferenzen, zum erstenmal bei der Errichtung des Mitteljyllands- Distriktes. Ich habe keine Parteiverwarnung erhalten, in der ersten Periode des Kampfes gegen die Thögersenfraktion im Frühjahr 1930 unterstütze ich diese und in der Realität war meine Stellungsnahme bis zu meine Abreise in die Sowjetunion eine Unterstützung der Thögersen-Fraktion.

Ich war mitglied der der Gewerkschaft der Meiereiarbeiter von 1924, die Gewerkschaft ist reformistisch, innerhalb derselben hatte ich keine Funktion und ich war in folgenden Abteilungen Mitglied: Roskilde, Horsens, Esbjerg, Aarhus, Ich habe immer in der Milchindustrie gearbeitet. Ich nahm an einen Streike teil, den ich führte, doch umfasste er nur meinen Arbeitsplatz und ich war damals 16 Jahre. Unsere Forderung wurde angenommen:

Ein älterer Kollege, der entlassen worden war, wurde wieder eingestelt und wir erhielten Lohnerhöhung.

Im Sommer 1930 nahm ich an einer Demonstration teil gegen die Deuschen Scouts (Schupo) bei ihrem besuch in Aarhus. Diese und die nachfolgende Aktion war geleitet von Karl Andersen, Svend Hansen und mir und wir wurden alle drei arretiert und zu Geldstrafen verurteillt, welche von beiden genossen abgesessen wurde, während ich davon reiste.

Arbeitstätten seit 1920: (die Handschrift ist für den Übersetzer schwer leserlich, es können daher Fehler unterlaufen, W. Nz.)

Aktien-Meierei-Ebeltoft, Aktienmeierei-Esbjerg, dito Østbirk, dito Horsens, dito Roskilde, dito Aarhus.

Folgenden Parteigenossen können in den wesentlichen Punkten diese Selbstbiographie bestätigen: Ths. Petersen-Aarhus, Johannes Hansen, Svend Hansen.

Moskau, den 7.4.1932

Mikael Jakobsen.”

På partiskolen brugte han sin bedstefars navn, det var praksis at man ikke brugte sit eget navn.

Jeg har oversat til dansk, så selvbiografien lider af at være oversat fra dansk til tysk og tilbage til dansk igen af to forskellige oversættere:

Selvbiografi. Solgaard.

“Jeg blev født den 18. oktober 1906 i landsbyen Skivholme nær Aarhus og er dansk statsborger.

Min far (Jens Solgaard) er smed, indtil 1913 var min mor (Johanne Jensen) hjemmearbejdende. Indtil 1913 var deres økonomiske forhold ganske gode, men da min far blev arbejdsløs, blev de økonomiske forhold ret elendige. I 1914 blev mine forældre skilt, familien blev opløst, og jeg og mine søskende blev anbragt forskellige steder, på børnehjem mv. Min bror (Sigfred Solgaard) og jeg blev sendt ud for at tjene på Landet som drenge ved to storbønder i samme landsby. Jeg blev hos storbonden, hvor jeg var blevet anbragt indtil min 14 års fødselsdag. Siden 1914 har jeg ikke haft forbindelse med mine forældre, min mor har siden 1916 boet sammen med en snedkersvend (Rasmus Færgemann), min far arbejdede på forskellige fabrikker i Danmark og Sverige, men så vidt jeg ved har han vagabonderet i længere tid, han er noget af en drukkenbolt og er gået i hundende. Han var en ivrig socialdemokrat indtil 1913, men jeg tror ikke, han har beskæftiget sig med politik siden da.

Jeg begyndte at arbejde i en alder af 7½ år som arbejdsdreng (ved en mælkevogn, der solgte mælk på gaderne og i en mejeributik), da jeg blev 8 år gammel kom jeg ud at tjene på landet som dreng, jeg blev der indtil mit 14. år, hvor jeg så kom i lære som mejerist, læretiden varede 4 år, og i den tid fik jeg ingen støtte fra nogen som helst, såvel som jeg har aldrig har modtaget nogen materiel støtte i det hele taget. Indtil 1930 arbejdede jeg i den danske Mælkeindustri.

Jeg tjente ikke i den danske hær, fordi jeg trak frinummer på sessionen. Jeg har aldrig været involveret i revolutionære hære eller kampafdelinger.

Jeg er ugift, ingen er afhængig af mig, og jeg har ingen forpligtelser af nogen art. Af mine nærmeste slægtninge kender jeg kun mine søskende og en onkel. Denne onkel (Søren Peter Solgaard) er bryggeriarbejder, og politisk socialdemokrat, men jeg tror ikke, at han er medlem af socialdemokratiet.

Min bror er smed og så vidt jeg ved (jeg har ikke haft forbindelse med ham i ca. 5 år), har han aldrig været medlem af noget politisk parti i det hele taget. En søster er syerske (Ingrid Johanne Solgaard), en anden ekspeditrice (Frida Marie Solgaard), en tredje er Strygerske (Gudrun Agnete Solgaard) og gift med en maskinarbejder (Villy Knud Ole Larsen), der er ansat ved Århus kommunale vandværk. Disse var i 1929-30 medlem af socialdemokratiet i et halvt års tid, og er nu ikke medlem af noget parti. Jeg havde tidligere tæt kontakt med en fætter (Axel Marius Petersen), der døde i 1931, han var i et stykke tid den eneste af mine slægtninge, som jeg havde kontakt med. Han opholdt sig i udlandet fra 1924-1931, og han var indtil sin afrejse til udlandet i 1924 medlem af den kommunistiske ungdomsforening og i 1920 i ledelsen af lærlingeklubberne i Århus og leder af lærlingeklubben for ​​malere.

Jeg modtog den almindelige folkeskoleuddannelse, men jeg deltog kun i grundskolen indtil mit trettende år, storbonden, jeg arbejdede for, holdt mig væk fra skolen for bedre at kunne udnytte min arbejdskraft.

Jeg begyndte at læse politiske Bøger og Pamfletter i en alder af 12-13 år, hovedsageligt udgivet af det Socialdemokratiske Ungdomsforbund og lærlingeklubber. Jeg blev nødt til at holde, da jeg kom til en afsidesliggende landsby, hvor jeg ikke havde nogen mulighed for at få bøger eller til at få dem tilsendt. I 1925 begyndte jeg at læse politiske bøger igen, og efter at jeg sammen med Johannes Hansen (nuværende distriktsleder i Sjællands distrikt) havde været på Esbjerg Arbejderhøjskole i 1927/28 begyndte jeg at læse bøger af Marx, Engels, Lenin, og Bukharin (de bekendte ABC-bøger). Senere har jeg deltaget i flere studiecirkler, men jeg kan ikke sige, at jeg har udført et reelt selvstudium. I 1930 blev jeg af partiet sendt til Sovjetunionen til Vestuniversitetet for politisk uddannelse.

Jeg kan tysk nogenlunde, jeg forstår det ganske godt, men taler det meget dårligt, derudover kender jeg ikke andre sprog (lidt russisk, men det er minimalt).

Før jeg blev medlem af det kommunistiske parti, var jeg ikke medlem af noget andet parti. Jeg blev medlem af det kommunistiske parti den 1. februar 1928, jeg blev optaget i Aarhusafdelingen, jeg var i Esbjerg med Johannes Hansen, og da jeg rejste hjem derfra, meldte jeg mig ind i partiet i Århus. Efter jeg var meldt ind i partiet, var der en periode på ca. 3 måneder i 1928, hvor jeg ikke deltog i partiarbejder, da jeg arbejdede på et landmejeri. Indtil 1.9.1930 var jeg i Århus-afdelingen, hvor jeg lavede forskelligt arbejde, var medlem af ledelsen i ca. 1 år, arbejdede i Agitprop, var partiets repræsentant i ungdomsafdelingen. Jeg deltog ikke i partikongresser, men på distriktskonferencer, første gang var ved etableringen af ​​Midtjyske distrikt. Jeg har ikke modtaget nogen partiadvarsler. I den første periode i kampen mod Thøgersen fraktionen i foråret 1930 støttede jeg denne, og indtil min afrejse til Sovjetunionen var min stillingtagen i realiteten en støtte til Thøgersen fraktionen.

Jeg blev medlem af Fagforeningen for ​​mejeriarbejderne i 1924, foreningen er reformistisk, i foreningen havde jeg ingen betroede poster, og jeg var medlem i følgende afdelinger: Roskilde, Horsens, Esbjerg, Århus, jeg har altid arbejdet i Mejeriindustrien. Jeg deltog i en strejke, som jeg ledede, men den dækkede kun min arbejdsplads, jeg var dengang 16 år gammel. Vores krav blev accepteret: En ældre kollega, der var blevet afskediget, blev genansat, og vi fik lønforhøjelser.

I sommeren 1930 deltog jeg i en demonstration mod tyske Schupoer under deres besøg i Århus. Denne og den efterfølgende aktion blev ledet af Karl Andersen, Svend Hansen og mig selv, og vi blev alle anholdt og fik en bøde, som af begge kammerater blev siddet af, mens jeg rejste derfra.

(I 1930 turnerede et tysk politiorkester fra Berlin rundt i Danmark og den 21. juni var turneen kommet til Århus.)

om denne demonstration skriver Svend Hansen i sin selvbiografi:

Svend Hansen selvbiografi 4/4 1932
“I 1930 var jeg organisatorer og deltager af Schupo-demonstrationen, sammen med kammeraterne Ivan Solgaard og Karl Andersen, jeg blev arresteret og blev idømt en bøde på 60 kr. Bøden er afsonet.”

og Aarhus Stiftstidende 22. juni 1930:

“Kommunisterne demonstrerer.

De rejsende, som ville overvære Schupoernes Modtagelse, og som ogsaa gerne ville have en vis Chance for at finde deres Paarørende i Land, nægtede at gaa fra Borde. Et øjeblik herskede der Raadvildhed paa Pladsen, saa lød der pludselig høje Raab fra Børsbygningen.

I samme Øjeblik brød den interimistiske Afspærring sammen, og Folk vendte som paa Kommando Ryggen til Gæsterne, der stod og ventede paa at komme fra Borde.

Paa Taget af Bygningen stod to Kommunister med et stort hvidt Banner i Hænderne og kastede under høje Raab røde Løbesedler ned over Mængden. Paa Banneret stod: “Ned med de Berlinske Arbejdermordere! Ned med Socialfacisterne!” Løbesedlerne opfordrede til et Protestmøde paa Havnepladsen og annoncerede baade tyske og danske Talere.”

Arbejdspladser siden 1920: (Håndskriften er svær at læse for oversætteren, hvorfor fejl kan forekomme, W. Nz.) Andelsmejeriet-Ebeltoft, Andelsmejeriet-Esbjerg, dito Østbirk, dito Horsens, dito Roskilde, dito Aarhus.

Følgende partikammerater kan på alle væsentlige punkter bekræfte denne selvbiografi: Ths. Petersen-Aarhus, Johannes Hansen, Svend Hansen.

Moskva, 7.4.1932

Mikael Jakobsen.”

Ivan bliver valgt som formand for DKU i 1932:

Kampens ungdom, 50 års socialistisk ungdomsbevægelse i Danmark

“I 1931-32 (DKU) begyndte fremgangen rigtigt at gøre sig mærkbar. I vinteren 1932-33 overtog Ivan Solgaard formandsposten. Der blev igen udgivet blad, denne gang med navnet ‘Unge Garde’, der begyndte at udkomme i 1932. Og i de to valgkampagner i 1932, landstingsvalget i september og folketingsvalget i november (hvor partiet fik sit parlamentariske gennembrud og fik valgt to folketingsmedlemmer) ydede ungdomsforbundet en virkelig indsats for partiet, der her for første gang i mange år noterede fremgang ved valgene.”

“D.K.U.s 15. kongres afholdtes i februar 1934 i København, hvor Ivan Solgaard genvalgtes til formand. Blandt de nye navne i ledelsen kan nævnes Alvilda Larsen, Max Kaplan, Gerda Petersen, Villy Fuglsang, Evald Riemenschneider, Børge Astrup, Heinrich Arp, Kai Hansen, Kai Andersen og Frode Toft.”

“I december 1936 holdt D.K.U. sin 16. kongres i København. Åbningstalen blev holdt af Martin Andersen-Nexø, medens Ivan Solgaard aflagde beretningen, og Eske Sørensen indledte en diskussion om emnet ‘Hvorledes sikres ungdommens fremtid?’
Et særligt punkt på dagsordenen var naturligvis også Spanien, og her fremlagde Ib Nørlund et forslag om iværksættelse af en omfattende kampagne for at støtte det spanske folk.
Den tidligere formand Ivan Solgaard ønskede ikke genvalg og blev hyldet stærkt ved sin afgang og takket for den hårde tørn, han havde taget i årene 1932-36 og derved i høj grad bidraget til D.K.U.s genrejsning. Herefter valgtes med akklamation Alvilde Larsen til formand som den første kvindelige formand i en politisk ungdomsbevægelse.”

Medelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie: Meddelser 19 1982
Morten Thing. “Ledelsen i Danmarks Kommunistiske Parti 1918-1941”

“Alvilda Larsen bliver valgt til formand for DKU i december 1936 og optaget i CK 1937. Muligvis sidder indtil da den hidtidige formand Ivan Solgaard i CK”

Ivan er nu i årene frem til december 1936 meget aktiv i DKU med stor mødeaktivitet, hvor han oftest er hovedtaleren. Her et eksempel fra den 1. august 1933 i Fælledparken.

Arbejderen 1. august 1933 side 1

Eksempler på mødeindkaldelser

16. maj 1935

1. maj 1934

Ivan fra hans revolutionære periode

Folketings val 23 oktober 1935

Afstemningsresultatet folketingsvalget 1935

Arbejderen 11. august 1936 side 6

Arbejderen 27. december 1936 side 8

Ivan tid i DKP ender tilsyneladende i begyndelsen af 1937, det var meningen at han skulle afløse Arne Munch-Petersen i EKKI:

fra Ole Sohns bog om Arne Munch-Petersen: Fra folketinget til celle 290

“Partiledelsen havde endnu ikke svaret på Kominterns henvendelse fra januar måned (1937), hvor de anmodede om forslag til ny repræsentant til EKKI. hvad værre var, partiledelsen havde heller ikke fundet en afløser for Arne. Det gav anledning til hårde diskussioner i partisekretariatet. Arne var sur og bitter. For han var blevet lovet en afløser. Selv pegede han på Johannes Hansen, som var formand for Sjællands distrikt. Men han ville ikke.
Efter flere diskussioner besluttede partisekretariatet sig for en ung kammerat, der hed Ivan Solgaard. Han havde været sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom siden afslutningen af 1932, men var fratrådt i december 1936, hvorefter han havde arbejdet i DKPs centralkomite. Partisekretariatets indstilling skulle først forelægges til godkendelse i EKKI, derefter i partiets forretningsudvalg. Før denne procedure var overstået, kunne Ivan Solgaard ikke rejse. Arne blev derfor pålagt igen at rejse til Moskva for en kort periode.”

fra brev af Arne Munch-Petersen til EKKI’s sekretariat 1. april 1937:

“I december 1935 besluttede forretningsudvalget i DKP at uddelegere mig som partiets repræsentant ved EKKI for en periode af ét år. Da jeg i marts måned dette år var i Danmark, besluttede partiet forretningsudvalg at tilbagekalde mig til Danmark, for at jeg igen kunne arbejde i partiets centralkomité, og valgte kammerat Ivan Solgaard som DKPs repræsentant ved EKKI …. i den anledning beder jeg sekretariatet fritage mig funktionen som partirepræsentant, og godkende kammerat Solgaard som min efterfølger.”

Arne Munch-Petersen forsvandt i NKVD’s fangehuller, Ivan kom ikke til Moskva, han var tilsyneladende stadig i vinteren og foråret 1937 beskæftiget i DKP’s centralkomité.

Ivans videre livsforløb er efter hvad jeg kan tolke, han er taget ud at sejle, han er flyttet tilbage til Århus, han er blevet forlovet med sin kusine Gunda Malling Lænø.  Efter artiklen i Demokraten, er han udmeldt af DKP og meldt ind i Socialdemokratiet.

Her i 1939 var Ivan søfyrbøder og lå med sit skib i Livorno

Det skæve tårn i Pisa

Brevkort fra Ivan til mine forældre

Familien Laursen
Poppelhuset
Thorshavnsgade
Aarhus
Dänemark!

Pisa 11-6-39
Kære Søster og Svoger!
Sender jer en Hilsen fra Italien. Vi ligger i Livorno 20 km herfra og har benyttet Søndagen til at Bese Pisa med den berømte skæve Taarn. Har det godt. Hils Ingrid og Ejnar – husker ikke deres Adresse.
Hilsen Ivan

Artikel i søfyrbødernes fagblad Faklen februar 1940, hvor Ivan bliver taget under en meget grov behandling af daværende forbundsformand Richard Jensen, der bliver ikke “lagt fingre imellem”, det tyder på et stort modsætningsforhold mellem forbundslederen og Ivan.

Faklen mørkemændene arbejder

Ivan sidste hyre begyndte den 6. april 1940 blot tre dage før Hitlers overfald af Danmark, han havde fået hyre på SS Agnete Mærsk der overgav sig til de allieredes flåde og blev overtaget af det engelske flådeministerium.

S/S AGNETE MÆRSK, forsvandt i marts 1941 med hele besætningen

AGNETE MAERSK SS was a Danish Cargo Steamer of 2,104 tons built in 1921 by Yarrow Shipbuilders, Scotstoun for Nord-Psterso red. (A Krohn), Copenhagen as the AABENRAA SS. In 1924 she was acquired by A.P.Moller, Copenhagen and renamed AGNETE MAERSK SS. Put into Foynes 10 April 1940 and surrendered herself to UK control in Irish Sea off Dublin on 11 Feb 1941. In 1941 she was acquired by the Min. of Shipping, UK (Mark Whitwill & Co.), Belfast.

On the 24th March 1941 AGNETE MAERSK was torpedoed by Italian submarine VENIERO when on passage from Ardrossan for St. John N.B. in ballast.

kilde

Ivan havde i november 1940 adresse ved sin søster Gudrun på Jyllands Allé i Århus.

FT- 5. November 1940 Jyllands Allé 33, 1 etage, Århus opslag 34
Villy Knud Ole Larsen M 27/8 1902 Aarhus G 9/6 28 Husfader Maskinarbejder Vandværk
Gudrun Agnete Larsen K 7/4 1908 Skivholme G Husmoder
Ivan Peter Solgaard “fraværende” England M 18/10 1906 Skivholme U Slægtning Søfyrbøder

Søren og Christen i Over Fløjstrup

Søren og Christen er sønner af mine 4 tip oldeforældre, Jens Sørensen og Maren Hansdatter, de bosatte sig henholdsvis i Malling by og Over Fløjstrup. Søren var svigerfar til min 2 tipoldefar Hans Jacobsen, der ligeledes var gårdmand i Neder Fløjstrup og nabo til Christens søn Peder Christensen.

Over og Neder Fløjstrup Beder og  Malling sogn

Matrikelkort Over Fløjstrup

matrikler i Over og Neder Fløjstrup

for at se billeder i stor størrelse, højreklik og vælg ny fane.

Søren og Christens forældre Jens Sørensen og Maren Hansdatter stifter vi bekendtskab med ved Marens død i 1738, hvor der foretages en skifteforretning:

Efter Jens Sørrensens Hustru Salig Marren Hansdatter i Overfløÿstrup

“Anno 1738 d. 16 Aprilÿ indfandt sig i Sterfboen efter Afgangne, Salige Maren Hansdatter i Overfløÿstrup, Paa Høÿ=Welbaarne Herskabets vegne, Ridefogeden Anders Jensen, paa Rettens vegne Birkedommeren Rasmus Jensen, med tiltagne  2.de Wurderingsmænd Laurs Lauritsen den Ældre og Laurs Lauritsen den ÿngre i bemelte Fløÿstrup, Til at foretage Regestering og Wurdering efter bemelte afgangne til Skifte og Deling Imellem hendes og efterladte Jens Sørrensen og deris Sammen aulede Børn som ere 2 Sønner Navnlig Sørren Jensen 3 aar og Christen Jensen 1¼ aar, hvor der blef Sammentalt og af Enkemanden foregivet som følger.”

Skifte

Sønnernes fæstebreve

Søren Jensen, bosætter sig i Malling by og overtager sin svigerfars, Niels Hansens gård der

“Jeg Christian Friederich Güldencrone Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard, Deres Kongl. Majts: Cammerherre. Giøre vitterlig at sig haver Stæd og Fæst, og hermed Stæder og Fæster Søren Jensen af Overfløÿstrup den Gaard i Malling som Niels Hansen sidst har beboet og nu til hannem formedelst alderdom og svaghed afstanden og overladt samme, samme er bestaaende efter nye Matricul af Hartkorn, Agger og Eng 4 td 3 skp 1 fkr hvoraf forannævnte Søren Jensen svarer alle Kongelige Skatter og Paabud de som nu er, eller herefter maatte paabudet vorde så og Yder og Clarerer den skyld i Gaarden navnlig Landgield efter Jordebogen tilligemed Ægt og Arbejde alt til sin rette tiiden. Gaardens Bygninger samme hand at forbedre og stedse at holde vedlige og i forsvarlig stand, samme rettelig at Dÿrke, giøde og handle, Indtet derfra at bortleÿe eller lade frakommen, saa haver hand og saalænge Rum og Leÿlighed dertil ved Gaarden nu samme aarligen at plandte og sætte 10 Pieletræer eller andre gode træer, hvilke hand holder vedlige at de kommer til fremvæxt, Og allene Ærbødigest at rette og forholde sig efter hands Kongl: Majes: allernaadigste love og Forordninger, samt mig og min fuldmægtig hørig og lydig, altsammen under dette til fæstens fortabelse, til Indfæstning betalt 30 Rdr naar ovenmelte Søren Jensen dette foreskrevne efterkommer maa hand bemelte Gaard med sine tilliggende Jorder sin Livstid nyde, bruge, beholde og besidde. Til Bekræftelse under min Haand og Personlige Signette Wilhelmsborg d1 april 1770.

C:F:B: Güldencrone (L.S.)”

Fæste Søren Jensen

Sørens søn Niels overtager fæstet efter sin far i 1809. Gården i Malling har mtr. 4, som ses af matrikelkortet og hartkornsextrakten

“1809 Malling Niels Sørensen
Friderich Julius Christian Baron Güldencrone Friherre til Baroniet Wilhelmsborg herre til Baroniet Marselisborg og Moesgaard Kongelig Majestæts Kammerherre Stifts og Amtmand over Aarhus Amt Storkors af Dannebroge. Giør vitterligt at sig herved Gaard bortfæster til Bondekarl Niels Sørensen af Malling, den Gaard i Malling Bye, under Baroniet Wilhelmsborg som hans fader Søren Jensen til ham haver afstaaet og som staaer for Hartkorn 5 tdr. Bemelte Niels Sørensen modtager altsaa fornævnte Gaard i den Stand samme efter vedhæftede Synsforretning forefindes, tillige med alle dens Jorder, af Hauge Agger og Eng, med hvad min for den nærværende tid rettelig tillægger og paa livstid til Beboelse og Brug beholder, imod deraf at betale alle Kongelige Contributioner i rette Tid, erlægger sin Landgilde til hvert aars Mortensdag, Penge 2 Rdr Rug 1 td 1 skp 2 fkr, Byg 2 tdr og Havre 1 td 4 skpr, forretter en halv Gaards Hoverie til Wilhelmsborg i overensstemmelse med Godsets Bønders sluttede hoveriforening, og vedhæftede Hoverifortegnelse eller i fald jeg skulle blive fundet at forvise ham hoverifrihed derfor aarlig betaler 16 Rdr: Holder Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium i forsvarlig og god stand; dyrker dens Jorder paa beste muulige maade; viser og vedbørlig Lydighed mod mig min Forvalter; og andre som udretter mine lovlydige Befalinger og i øvrigt holder sig Lovene aldeles efterrettelige, alt under dette fæstes forbrydelse og anden lovlig Straf. Udi Indfæstning er betalt 80 Rdr.
Til Bekræftelse under min haand og forsegling.
Moesgaard den 19.de August 1809
Güldencrone
Ligelydende Original fæstebrev modtaget til vedbørlig Efterlevelse.
Niels Sørensen”

Fæste Niels Sørensen

Malling by mtr 4 førhen mtr 9

Hartkornsextrakt Malling 1836 matrikel nr. 4 Niels Sørensen er brugeren. Matrikel 4 er der hvor Malling Landbrugsskole er beliggende i dag.

Hartkornsextrakt Malling efter 1836 matrikel nr. 4 Niels Sørensen er brugeren, Vilhelmsborg er ejeren.

Matrikelkort Malling

Christen Jensen, bosætter sig i Over Fløjstrup og overtager faren Jens Sørensens fæste

“Christian Friederich Güldencrone Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard, Deres Kongl. Majts: Cammerherre. Giøre vitterlig at sig haver Stæd og Fæst,  og hermed Stæder og Fæster Christen Jensen af Overfløÿstrup dend Gaard i  bemeldte Overfløÿstrup som hands Fader Jens Sørensen sidst beboede, og nu til Hannem overladt og er afstanden hannem samme er bestaaende af Hartkorn efter den nye Matricul Agger og Eng 6 td 5 skp 3 fkr 1 alb. hvor af fornæfnte Christen Jensen svarer alle Kongelige Skatter og Contributioner som nu er eller herefter paakommendes vorder, saa og yder og Clarerer efter Jordebogen den sædvanlige Landgielde, samt Ægt og Arbejde, alt til sine rette tiiden, ligesom hands fader før har giorde og givet samme Gaardens Bygninger haver hand at forbedre, og stedse at holde i vedbørlig og forsvarlig stand, Jorden Rettelig at dørke giøde og Handle, intet derfra eller noget af Gaardens tilliggende at bortleje eller lade frakomme, paa samme Gaard og saalænge Rum og lejlighed var dertil haves aarligen at plandte og sætte 10 Piele eller andre gode Træer, skulle hand  uopfordren og holder vedlige at de kommer til fremvæxt  at rætte forholde sig efter hands Kongel: Majestæts allernaadigste love og forordninger, samt at være sit Herskab eller befuldmægtig hørig og lydig altsammen under dette sit Fæstes Fortabelse Til indfæstning betalt 50 Rdr  Skulle ovenmelte Christen Jensen alt forskrefen efterkomme maa hand bemelte Gaard sin Livstid nyde, bruge, beholde og besidde. Til Bekræftelse under min Haand og Personlige Signette

Wilhelmsborg d 21 Februarii 1770

C:F:B: Güldencrone (L.S.)”

Christen overtager sin fars gård i Over Fløjstrup mtr. 6

Fæstebrev Christen Jensen

Christen finder vi også som lægdsmand tilbage til den første lægd i 1795 til 1807, hvorefter sønnen Jens overtager jobbet.

Christen Jensen lægdsmand lægd 3 1804

Christens søn Jens Christensen overtager fæstet efter sin far

“1807  Over Fløÿstrup Jens Christensen.
Friderich Julius Christian Baron af Güldencrone friherre til Baroniet Wilhelmsborg herre til Baroniet Marselisborg og Moesgaard, Kongelig Majestæts Kammerherre Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift og Amtmand over Aarhus Amt. Giør vitterligt: at sig hermed bortfæster til Jens Christensen af Over Fløÿstrup den Gaard ibdm. under Baroniet Wilhelmsborg som hans Fader Christen Jensen til ham har afstaaet, og hvis Hartkorn er Jordskyld 6 tdr 1 skp 3 fkr ½ albm, Skovskyld 1 skp 3 skr 1 1/10 albm. Han modtager altsaa bemelte Gaard strax i den stand som efter indfæstets Synsforretning som findes, og deraf i rette tid betaler alle Kongelige Contributioner, erlægger i Landgilde til hvert  Aars Mortens Dag Penge 4 Rdr Rug 1 tdr Byg 2 tdr 4skp 2 skr; forretter hoverie efter Foreningen og indfæstets fortegnelse, holder Gaardens Bygninger i forsvarlig og god stand; dyrker dens Jorder paa bedste mulige maade; viser vedbørlig  Lydighed mod mig, min Forvalter og andre som udrette mine lovlige Befalinger og i øvrigt holder sig Lovene efterrettelige; alt under dette Fæstes fortabelse og anden Lovlig straf.  i Indfæstning er betalt 120 rdr, til bekræftigelse under min Haand og forsegling.

Moesgaard den 6. August 1807 Güldencrone

Ligelydende Original Fæstebrev modtaget til vedbørlig efterlevelse  af Jens Christensen.”

Fæstebrev Jens Christensen 1807

Af matrikelkortet og hartkornsextrakten ses at det drejer sig om matrikel 6 i Over Fløjstrup

Hartkornsextrakt Over Fløjstrup 1836 Jens Rasmussen mtr 6, Jens rasmussen blev gift med Jens Christensens enke Johanne Jensdatter og overtager fæstet

Hartkornsextrakt Over Fløjstrup efter 1836 Jens Rasmussen mtr 6 nu med Christen Jensens navn tilføjet

Jens Christensen var åbenbart en travlt optaget mand, han var foruden fæstegårdmand også sognefoged i Over Fløjstrup og kystbefalingsmand, efter napoleonskrigene i 1807 til 1814, hvor den danske flåde blev erobret af englænderne blev der oprettet en kystmilits bestående af lokale personer der hurtigt kunne kaldes sammen for at imødegå fjendtlig landgang, Jens har været befalingsmand i denne milits. Han efterlod sig ved sin død en betragtelig formue på over 4000 Rdr. mange af pengene stod i pantobligationer, hvor han har lånt penge ud. Skiftet efter ham strækker sig over flere sider og forhandlinger. Hvordan det har været muligt for en gårdfæster er svært et gennemskue og ingen svar endnu.

Jens Christensen lægdsmand Beder Hovedrulle 1822

Han dør i 1825 og hans enke bliver gift med Jens Rasmussen, hvis navn optræder i hartkornsextrakterne.

Vilhelmsborg gods Skifteprotokol 1814-1838

703 Jens Christensen i Over Fløjstrup. 16.8.1825, fol.245, 251, 253, 266B, 270, 291.
E: Johanne Jensdatter. LV: bror Hans Jensen i Seldrup, Jens Rasmussen, der ægter enken. B: Christen 16, Kirsten 14, Jens 13, Niels 9, Anne Marie 7, Hans 5, Søren 2, Oluf 9 mdr. FM: farbror Peder Christensen i Neder Fløjstrup. Desuden nævnes afdødes far Christen Jensen og afdødes søsters (Birthe Christensdatter) børn Christen Jensen i Krekær, Kirsten Jensdatter, Birthe Jensdatter.

“Registrerings og Vurderings forretning efter afg: Kystbefalingsmand og Sognefoged og Gaardfæster Jens Christensen i Over Fløÿstrup 1825 den 16 August som efter 30.te dag efter at Gaardfæster Jens Christensen i Over Fløÿstrup ved Døden var afgaaet, indfandt sig Skifteholderen Forvalter Mohr af Gothaab for i overværelse af Retten af vitterligheds og vurderingsmænd, Gaardfæster Hans Jacobsen af Neder Fløÿstrup og Jens Nielsen her af Byen at afholde lovlig Registrerings og Vurderings forretning over det fælleds boe til paa efterfølgende Skifte og Deling mellem den afdødes Enke Johanne Jensdatter og hendes med den afdøde sammenaulede Børn som var: en Søn Christen 16 Aar, en ditto Jens 13 Aar, en ditto Niels 9 Aar, en ditto Hans 5 Aar, en ditto Søren 2 Aar, en ditto Ole ¾ Aar, en Datter Kiersten 14 Aar og en ditto Ane Marie 7 Aar. Som Formÿnder for samtlige disse umÿndige var mødt Farbroderen Sognefoged Peder Christensen af Neder Fløÿstrup og som Lauværge for den ligeledes tilstedeværende Enke mødte hendes Broder Gaardfæster Hans Jensen af Seldrup. I samtlige disses overværelse blev forretningen paabegyndt og hermed sat.”

“Continuation af Skiftet efter afg. Kystbefalingsmand og Sognefoged Jens Christensen i Over Fløÿstrup.
1825 den 19. September blev dette Skifte atter foretaget i Stervbogaarden af Skifteholderen Forvalter Mohr paa Gothaab, i overværelse af Witterligheds vidner Sognefoged Søren Rasmussen og Ungkarl Niels Jensen begge her af Byen. De Umÿndiges Formÿnder Sognefoged Peder Christensen af Neder Fløjstrup var mødt, og forlangte i forening med Enken Johanne Jensdatter, at nedenstaaende Boet tilhørende obligationer nemlig: 1. Den af Selvejer Gaardmand Simon Christensen i Saxild under 11. Junii 1820 udstedte stor 260 Rdr Sølv, 2. en Ditto af Ditto udstedt 11. Decb. stor 360 Rdr Sølv, 3. en Ditto udstedt af Huusmand Ole Eschildsen paa Onsted Mark Dateret 20 Junii 1819 stor 400 Rdr Sølv, men hvor af Dette boe ikkun har tilgode 100 Rdr Sølv, 4. En 2. priorotets Pante Obligation udstedt af Gaardmand Niels Nielsen Kÿsing Dateret 24. Junii 1821 stor 600 Rdr Sedler, men hvoraf Dette Boe kuns har tilgode 300 Rdr Sedler, 5. En 1. prioritets Pante Obligation udstedt af Rasmus Knudsen i Grindsnab, dateret 23. Decbr. 1822 stor 250 Rdr Sedler, 6. En Ditto udstedt af Selvejer Gaardmand Niels Rasmussen i Randlev Dateret 4. Marts 1824 stor 875 Rdr Sølv, 7. En 2. Prioritets Ditto udstedt af Gaardmand Jens Rasmussen i Dÿngbÿe Dateret 24. May 1823 Stor 546 Rdr Sølv, 8. En 1. prioritets Ditto udstedt af Selvejer Gaardmand Jens Nielsen i Lemming Dateret 24 Junii 1811 stor 3000 Rdr sedler omskreven til 1050 rdr sølv hvoraf Boet endnu har tilgode 852 Rdr 90 sølv. For derefter at kunne føre og Tilbørligen afskrive de endnu tilbagestaaende og forfaldne Renter af fornævnte Capitaler. Dette Formÿnderens og Enkens Forlangende Indvilgede Skifteretten imod at disse Een for Begge og Begge for Een med Deres Underskrivt her i Protokollen forbandt sig til at staae Hermed til Ansvar samt for Obligationernes Tilbagelevering som og aflæggende Rigtighed for de førte Renter og Capitalsafdrag md: md: Dernæst blev de ovenmelte Obligationer saaledes som anført til fornævnte Vedkommende udleveret:

Peder Christensen Johanne Jensdatter”

Den endelige skifteforretning 15. januar 1829:

“Continuation og Slutning af Skiftet efter Kystbefalingsmand Jen Christensen i Over Fløjstrup.
1829 den 15 Janv: blev dette Skifte foretaget her paa Gotthaab af Skifteholderen Forvalter Mohr i Overværelse af Witterligheds Widnerne Friderich Astrup her paa Gaarden og Sognefoged Søren Rasmussen af Over Fløjstrup. Som Formynder for de Umyndige og Curator for den Mindreaarige Søn Christen Jensen var mødt disses Fars Broder Gaardmand og sognefoged Peder Christensen af Neder Fløjstrup og da Enken Johanne Jensdatter nu er gift saa mødte paa hendes og egne vegne Manden Jens Rasmussen af Over Fløjstrup.”

Vi ser her børnenes arvepart efter at enken har arvet halvdelen:

“Christen 488 rdr 3 3/7
Jens 488 rdr 3 3/7
Niels 488 rdr 3 3/7
Hans 488 rdr 3 3/7
Søren 488 rdr 3 3/7
Ole 488 rdr 3 3/7

Kirsten 244 rdr 1 5/7
Anne Marie 244 rdr 1 5/7″

Arverækkefølgen for Gården

Citat side 126 fra.

Danske Gaarde II samling første bind ingen årstal

“S. Jensen’s Gaard, Beder Sogn. Postforb. og St.: Beder, hvortil c. 3½ Km.
Gaarden ligger c. 15 Km. fra nærmeste Købstad, Aarhus. Nuværende Ejer: Søren
Jensen, som købte Gaarden 1. April 1894, er født paa Ejendommen 8. Oktbr. 1860
og gift med Johanne Rasmussen, født i Alume i Græsted Sogn 17. Juni 1868.
Matr.-Nr. 6a m. fl. af Overfløjstrup. Hartkorn 6 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. 2% Alb. Ejendomsskyld
42,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 4,000 Kr., for Avlsb. 14,000 Kr.
Gaardens samlede Areal udgør 65^ Td. Ld., deraf Ager 61, Eng og Mose 2,
Skov 2, Have og Gaardsplads H. Af Agermarken drives 35 Tdr. Ld. V. for Gaarden
1 en 8 Marksdrift; 6 Tdr. Ld. længst mod V. og 20 Tdr. Ld. 0. for Gaarden
drives hver for sig i en 6 Marksdrift. Jordens Bonitet er i den v. Mark god Lermuld
paa Lerunderlag, medens den ø. Mark er af noget lettere Beskaffenhed. Besætningen
bestaar af 15 Malkekøer foruden 10 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 5 Heste,
2 Faar. Sidste Aar solgtes c. 35 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af sortbroget
Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.

Ejendommen er formentlig i mere end 200 Aar gaaet i Arv i den nuværende Ejers
Slægt, tidligere som Fæstegaard under Baroniet Wilhelmsborg, men siden 1850erne
som Selvejergaard, idet den nuværende Ejers Fader, Jens Jensen, ved denne Tid købte den til fri Ejendom. 1875 overlod han den til sin ældste Søn, Jens Peter Jensen, af hvem den nuværende Ejer har købt. Gaardens Bygninger ligger endnu paa deres oprindelige Plads i den s. Side af Overfløjstrup By. Hovedb., der er af Egebindingsværk,
er sikkert meget gammel; en Bjælke i Bryggerset bærer indskaaret I. R. S. K. I. D.
1828. (Forbogstaverne af den nuværende Ejers Bedsteforældres Navne). Avlsb. er dels
af Egebindingsværk, dels af Grundmur. V. for den egentlige Gaardplan ligger en Stublade. Alle Gaardens Bygninger er tækkede med Straa. Gaardens Jorder mod V. er jævne og flade, medens Jorderne mod Ø., som tidligere var delvis kratbevoksede, og hvor endnu Skoven findes, har en mere bakket Overflade., Her findes et Højdepunkt, Kobjerg, fra hvilket der er en storslaaet Udsigt over Havet til Mols, Helgenæs, Tunø og Samsø.”

Vi kan følge arverækkefølgen fra Hans Sørensen op til vores tid med Rasmus Jensen, der  døde i 1993, som den sidste i rækken. Efter matriklen kan man se, at gården er solgt i 1994 og jorden solgt fra og delt i to, der hvor der i dag er gartneri og selve gården:

Jens Sørensen (1708-1783) ~ Maren Hansdatter (1707-1738)
Christen Jensen (1736-1808) ~ Kirsten Pedersdatter (1743-1822)
Jens Christensen (1777-1823) ~ Johanne Jensdatter (1787-1859)
Jens Rasmussen (1805-1847) ~ Johanne Jensdatter (1787-1859) – Johanne gift 2. gang
Jens jensen (1813-1874) ~ Karen Sørensdatter (1822-1858) – søn af Jens Christensen (1777-1823)
Jens Peter Jensen (1850-1930) ~ Isabella Theone Sophie Handrup (1856-1937) – han sælger gården til sin halvbror Søren Jensen og flytter til København
Søren Jensen (1860 – 1930) ~ Lene Johanne Rasmussen (1868-1933) – søn af Jens Jensen (1813-1874) ~ Mette Sørensdatter (1830 – 1863) gift 2. gang
Rasmus Jensen (1897-1993) ~ Kirstine Marie Skov Gisselmann (1905-1976)

Rasmus Jensens børn overtager gården i 1973

Tingbog 1977

Matrikel 6a 2018

Brandtaxation 1862
Århus Branddirektorat Sognetaksationsforretning for Ning hrd. ops 669

“Fors No. 115
Aar 1862 den 31 August Kl 5 om eftermiddagen er af Undertegnede Sognetaxationsmand i henhold til Lov af den 4. Marts 1857 Foretaget følgende Taxationsforretning til Indtagningen i Landbygningernes almindelige Brandforsikring.

Beder Sogn og Over Fløjstrup Bye Jens Jensens selveiergaard Matr No. 6.
a. Stuehuset i Øst og vest brugtes til Beboelse Bindingsværk og Straatag muret med Brændte Steen.
b. Det østre længde 14 Fag Langt 36½ Alen Dybt 10½ Alen høit 3½ Alen Blandet Undertømmer med Ege og Birk blandet overtømmer med Fÿrer og Birk muuret med brændte Steen en Tømmergavl i Nord Straatag indrettet fra Nord saaledes 3 Fag til … stue og Huggehuus 1 Fag til Vognport 2 Fag til Faarehuus 2 Fag til Port 6 Fag til kostald med Bræddeloft 1 Fag Vindduer med smaa Ruder og glatte Døre Huuset er ombygget taxeret saaledes.
14 Fag a 50 Rd er 700 Rd
Det er hidtil forsikkret for 450 Rd som nu indgaar.
c, Søndre Længde 20 Fag Langt 51¾ Alen Dÿbt 10½ Alen høit 3½ Alen Ege under og blandet overtømmer med dels muuret og del klinede Vægge Bræddegavle og Straatag indrettet fra øst saaledes 4 Fag til 6 Fag til Hestestald og Karlekammer med Bræddeloft 2 Fag til Loe 3 Fag til Lade 3 fag til loe 2 Fag til Lade 4 glatte Døre taxeret saaledes
20 Fag a 50 Rd er 1000 rd
det er hidtil forsikkret under Hoved No. 75 for 600 som nu indgår
d. Væster Længdee Bindingsværk og Straatag benyttes til Loe og Lade.
Af de ovennævnte Bÿgninger imellem Litra a og b er 1¼ Alen Litra b og c er sammenbygget imellem Litra c og d er 1¼ Alen imellem Litra d og a er 1½ Alen
Gaarden ligger 14 Alen fra nærmeste fremmede Bygning af 2. den afdeling.

Denne Forretning have vi foretaget saaledes at vi trøste os til med vor Ed at bekræfte samme.

Over Fløjstrup den 31. August 1862

Niels Sørensen Niels Hansen Jens Jensen
Formand Taxationsmand

Betalt
Formanden 2 mark
Taxationsmanden 5 mark
Branddirektøren 4 mark
i alt 1 Rd 5 mark
Niels Sørensen”

Christen Jensens søn Peder Christensen
Jens overtager gården efter sin far i Over Fløjstrup mtr. 6, så vi ved nu at både Christen og hans far fæstede samme gård, mtr. 6 i Over Fløjstrup. Matriklen ligger lige på grænsen til Neder Fløjstrup og er måske forklaringen på at Peder Christensen slår sig ned i Neder Fløjstrup. Christen var foruden fæstegårdmand og senere selvejer også sognefoged i Neder Fløjstrup.

Peder christensens fæstebrev Moesgaard 1803 – Moesgaard Fæsteprotokol 1684-1890 side 102

“1803 Neder Fløjstrup
Peder Christensen
Friderrich Julius Christian Baron af Güldencrone, Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard – Konglig Majestæts Kammerherre.
Giør vitterligt: at jeg hermed bortfæster til Bondekarl Peder Kristensen i Over Fløÿstrup, den Gaard i Neder Fløÿstrup som Niels Pedersen til Ham haver afstaaet og som staar for Hartkorn 5 Tdr 7 Skp 2 F 1½ Album. Han modtager altsaa fornævnte Gaard i den stand samme efter vedfæstede Sÿnforretning forefindes, og deraf i rette Tid betaler alle Kongelige Contributioner, erlægger i Landgilde til hvert Aars Mortensdag Penge 1 Rdr 3 Mark 12 S, Rug 3 Skp, Bÿg 2 Tdr 4 Skp og Havre 2 Tdr 7 Skp, forretter hoverie efter Foreningen og vedhæftede Hoverifortegnelse; Holder Gaardens Bygninger og Besætning i forsvarlig og god Stand; bruger og dÿrker dens Jorder med bedste mulige Maade, viser vedbørlig Lÿdighed mod mig min Forvalter og andre som udrette mine lovlige Befalinger. Alt under dette Fæstes fortabelse og anden Lovlig Behandling. Ved Indfæstning er betalt 80 Rdr.
Til Bekræftelse under min Haand og Forsegling.
Moesgaard den 1. Octbr: 1803
Ligelÿdende original Fæstebrev modtaget til Efterlevelse af Peder Christensen Güldencrone (L.B.)”

Jordebog Moesgaard 1809

Hartkornsextrakt Neder Fløstrup 1836, Peder Christensen mtr 4 bruger

Peder er som vi kan se af Jordebogen 1809 og den første Hartkornsextrakt oprindelig fæster på gården i Neder Fløjstrup, men bliver på et tidspunkt efter 1836 selvejer.

Hartkornsextrakt Neder Fløstrup efter 1836, Peder Christensen mtr 4 ejer

Matrikel Neder Fløjstrup 1844, Peder Christensen mtr 4 ejer

Arverækkefølgen for Gården

Citat side 134 fra.

Danske Gaarde II samling første bind ingen årstal

“Bundgaard, Malling Sogn. Postforb. og St.: Beder, hvortil c. 2 Km. Gaarden
ligger c. 13 Km. fra nærmeste Købstad, Aarhus. Nuværende Ejer: Niels Rasmussen,
som købte Gaarden 1. April 1911, er født i Over Fløjstrup 30. Aug. 1882
og gift med Maren Jacobsen, født paa Ejendommen 27. Juli 1888.
Matr.-Nr. 4a m. fl. af Neder Fløjstrup. Hartkorn 6 Tdr. 4 Skpr. 1% Alb.
Ejendomsskyld 45,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 8,000 Kr., for Avlsb.
15,800 Kr. Gaardens samlede Areal 75 Tdr. Ld., deraf Ager 57 Eng 4, Skov 12,
Have og Gaardsplads 1 H. Agermarken drives i en Øster- og en Vestermark, begge
i samme 8 Marksdrift: Grønjordshavre, benyttet Brak, Vintersæd, Byg, Roer,
Udlægshavre og 2 Græsmarker. Jordens Bonitet er god, kraftig Muld paa
noget uensartet Underlag. Besætningen bestaar af 16 Malkekøer foruden 16 Stkr.
Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 5 Heste, 1 Føl samt 4 Faar og Lam. Sidste Aar
solgtes c. 50 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af sortbroget Race, vedligeholdes
hovedsagelig ved eget Tillæg.

Bundgaard har langt tilbage i Tiden været Selvejergaard. Den ældst kendte Ejer
hed Peder Niels Vestsen. Han skødede 1770 Gaarden til sin Søn, Niels Pedersen Vestsen, som atter 1804 solgte den til senere Sognefoged Peder Christensen fra Overfløjstrup for 200 Rbd. Han overdrog den 1846 til sin Søn, Christen Pedersen, hvis Enke, Ane Marie Andersen fra Pøel, 1861 blev gift med Niels Jacobsen fra Overfløjstrup. Han ægtede efter hendes Død Rasmine Severine Rasmussen fra Malling, som 1911 overdrog Gaarden til sin Svigersøn, den nuværende Ejer, efter i 10 Aar selv at have drevet den. Gaardens Bygninger laa tidligere lidt længere mod V. til dels sammenbyggede med Hans Jensens Gaard, men blev i 1878 henflyttede paa deres nuværende Plads, hvor de opførtes alle af Grundmur, Hovedb. med Skifertag, Avlsb. med Straatage. Uden for den egentlige Gaardplan ligger Svinestald og Gødningshus samt Hønsehus. Gaardens faste Maskiner drives ved Petroleumsmotor. Bundgaard er en smuk og anselig Gaard, hvis velholdte, rummelige Bygninger, omgivne af Have og Plantninger, gør et meget hyggeligt og tiltalende Indtryk. Fra Gaarden er en vid Udsigt over Aarhusbugten og Kattegat. Gaardens Skov ligger mod Ø.; dens Træbestand er væsentlig Bøg.”

Dette er Lene Hansen linje, hvor både Peder Christensen og oldeforældrene er dele af gårdhistorien:

Peder Christensen (1774-1849) ~ Ane Nielsdatter (1787-1869)
Christen Pedersen (1809-1860) ~ Ane Marie Andersdatter (1821-1881)
Niels Jacobsen (1836-1901) ~ Ane Marie Andersdatter (1821-1881) – her skifter den direkte linje fra Peder Christensen til søsteren Birthe Christensdatters linje
Niels Jacobsen (1836-1901) ~ Rasmine Severine Rasmussen (1860-1844)
Niels Rasmussen (1882-1949) ~ Maren Jacobsen (1888-1961)
Olaf Pedersen (1915-1977) ~ Anna Margrethe Larsen (1921-2004)
Niels Rasmussen

De seneste generationer på Bundgård Tingbog 1979

Brandtaxation 1867
Århus Branddirektorat Sognetaksationsforretning for Ning hrd. ops 285

“Fors. No. 217
Aar 1867 den 23 August kl. 2 om eftermiddagen er af undertegnede Sognetaxationsmand i henhold til Lov af 4. Marts 1857 Foretaget følgende Taxationsforretning til Indtagningen i Landbygningernes almindelige Brandforsikring.

Malling Sogn Neder Fløjstrup By

Niels Jacobsens Ejendomsgaard Matr. No. 4a

a. Stuehuus i Nor Bindingsværk muurede Væge Straatag
Gl. Assuranse 1000 Rd
paa miten af denne bygning er opført en Korsbygning der vænder i mod nor af samme Bygningsmaterialer og bestaar af 2 Fag der ligeledes benytes til Beboelse disse 2 Fag taxeres til 100 Rdr pr Fag er 200 Rdr altsaa til sammen 1200 Rdr.
b. det Søndre Huus hade under fors. No. 137 for 500 Rdr er nedbrudt og udgaard paa samme sted er igjen opført et nyt Huus 14 Fag Ege Bindingsværk muret med brændte Mursteen Fÿrovertømmer og Straatag og 4 Fag Kampestensmuur i Østre ende der var indrettet til Kostald. Bygningernes længde er 46 dybde 13 høide 4 Alen, de 2 miderste Fag af Laden er indkjørselsport.
Denne Bygning taxeres saaledes

14 Fag a 60 Rdr er 840 Rdr
4 Fag a 70 Rdr er 280 Rdr
tilsammen 1120 Rdr

c. Østre længde af samme Bygningsmaterialer som Litra a
Gl. Assurangse 900 Rdr
d. væstre Længde af samme Bygningsmaterialer
Gl. Assurangse 600 Rdr
e. Et Huus Østen for Gaarden af samme Bygningsmaterialer
Gl. Assuranse 210 Rdr
Summen 4030 rdr

Gaarden var forhen forsikret under fors. 137 for i alt 3210 Rdr som nu udgaard

Gaarden lige Byget tæt til matr No. 2 og Litra a d c er sammen byget

Ildstederne forsvarlig indrettet mod Ildsfare og Bygningerne godt vedligeholt
Forretningen have vi foretaget saaledes at vi trøste os til med vor Ed at bekræfte samme.

Neder Fløjstrup den 25. August 1867

Ander Sørensen Hans Jensen
Formand Taxationsmand

Betalt

Formanden 2 mark
Taxationsmanden 5 Mark
Branddirektøren 4 mark
Stempelafgift 1 mar
i alt 2 Rdr”

Brandtaxation 1869
Fæstehus tilhørende matrikel 4

Hans Jacobsen Neder fløjstrup

Min anden 2 tip oldefar Hans Jacobsen fra Neder fløjstrup var gårdfæster på gården med matrikel 2, der var sammenbygget med gården på matrikel 4, Hans var gift med Søren Jensens datter Maren, deres søn Jens Hansen var gift med Peder Christensens datter også med navnet Maren.

Hans havde overtaget fæstet efter sin stedfar Søren Michelsen, der havde fæstet før. Hans var et uægte barn af Maren Rasmusdatter, der senere blev gift med Søren.

Hans Jacobsens fæstebrev Moesgaard 1793 – Moesgaard Fæsteprotokol 1684-1890 side 91

“1793 Neder Fløjstrup
Gaardmand Hans Jacobsen
Friderrich Julius Christian Baron af Güldencrone, Friherre til Wilhelmsborg og Herre til Moesgaard – Konglig Majestæts Kammerherre.
Giør vitterligt: at jeg haver stedet og fæstet, ligesom jeg hermed stæder og fæster til Bondekarlen Hans Jacobsen den Gaard i Nederfløÿstrup, som hans Stiffader Søren Michelsen til ham haver afstaaet.- Hans Jacobsen maae og skal altsaa strax tiltræde fornævnte Gaard der staar for Hartkorn 4 Tdr 6 Skp 2 2/3 F, og beholde den i Fæste sin Livstid saafremt han derved opfører sig i alle maader overensstemmende med Fæsterens almindelige Pligter, og især: Betaler alle Kongelige Contributioner i rette Tid.- Svarer Landgilde hver Martini Dag, Penge 3 Rdr 2 Mark 5 Skilling, Rug 6 Skp 3 3/4 F, Bÿg 2 Tønd: 1/2 F, Havre 1 Tdr 1 Skp 1/2 F, som er 2 Rdr 5 Mark 7 S denne ved Formanden har betalt, holder Gaardens Bygning, Besætning og Inventarium i vedbørlig stand, saaledes som de Kongelige Anordninger foreskrive, og i henhold til den Sÿnsforretning der bliver vedhæftet dette Fæstebrev.- Foretter en halv Gaards Hoverie til Moesgaard, saaledes som samme er bestemt i den med Godset sluttede Hoverieforening som han forblive til at efterleve, hvor hos tillige er Tilorderet – at naar jeg maatte faae i Sinde at Tilordere ham Hoverifrihed, saa skal han herfor betale 16 Rdr, Siger sexten Rixdaler aarligt i to eller tre terminer efter min nærmere Bestemmelse.- Bruger og dÿrker Gaardens Jorder forsvarlig, og – viser vedbørlig Lÿdighed mod mig, min Forvalter eller andre, der udrette mine lovlige Befalinger.-
Indfæstningen er betalt med 40 Rdr Siger Fÿrretÿve Rixdaler.- Til fæstelse under min Haand og Forsegling
Moesgaard den 2. Maii 1793.- F:J:C: Bv: Güldencrone (L.B.)
Ligelÿdende originalfæstebrev til Efterlevelse modtaget Hans Jacobsen”

Eksempel på hoveriarbejde efter hoveriforeningen, her for Jens Laursen , jeg har ikke fundet de aktuelle fortegnelser, men da de er alle fortrykte har den derfor været mage til Peder Christensens og Han Jacobsens.

Forside af hoveriforening for Jens Laursen i Christiansgaard

hoveriarbejde for Jens Laursen i Christiansgaard

Jordebog Moesgaard 1809

Arverækkefølgen for Gården

Citat side 134 fra.

Danske Gaarde II samling første bind ingen årstal

“H. Jensens Gaard, Malling Sogn. Postforb. og St.: Beder, hvortil c. 2 Km.
Gaarden ligger c. 13 Km. fra nærmeste Købstad, Aarhus. Nuværende Ejer:
Hans Jensen, som overtog Gaarden ved Giftermaal om Foraaret 1858, er født i
Beder 3. Febr. 1826.
Matr.-Nr. 2a m. fl. af Neder Fløjstrup. Hartkorn 6 Tdr. 2 Fdkr. 1 % Alb.
Ejendomsskyld 38,000 Kr. Brandassurance for Hovedb. 4,500 Kr., for Avlsb.
14,500 Kr. Gaardens samlede Areal 63 Tdr. Ld., deraf Ager 59, Eng og Mose
3%, Have og Gaardsplads Gaarden er siden 1900 bortforpagtet til Ejerens
Søn, Jacob Hansen, som er født paa Ejendommen 30. Maj 1869 og gift med
Jensigne Sørensen, født i Lillenoer 26. Septbr. 1876. Af Agermarken drives c.
40 Tdr. Ld. nærmest Gaarden i en 8 Marksdrift: Grønjordshavre, Roer, Byg,
Rug og Blandsæd, Roer, Udlægshavre og 2aars Græs; og 19 Tdr. Ld. i en 8 Marksdrift: Grønjordshavre, Helbrak, Rug, Byg, Roer, Udlægshavre og 2aars Græs.
Jordens Bonitet er god, kraftig Muld paa noget uensartet Underlag. Besætningen
bestaar af 18 Malkekøer foruden 18 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 5 Heste
samt 4 Faar. Sidste Aar solgtes c. 30 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af rød,
dansk Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.

Ejendommen har tidligere været Fæstegaard under Moesgaard Hovedgaard, men
blev 1851 købt til fri Ejendom af Jens Hansen, som 1834 havde overtaget Gaarden
i Fæste. Hans Enke giftede sig senere, i 1858, med den nuværende Ejer, Hans Jensen.
Hovedb. er opført 1866 af Egebindingsværk. Kostalden er af Grundmur, bygget 1855-
Af samme Materiale er den ø. Længe, som er opført 1903, medens den v. Længe er
opført af Bindingsværk i 1834. Uden for den egentlige Gaardplan ligger en Svinestald
og en Kampestenslade. Alle Gaardens Bygninger bærer Straatage.”

Arverækkefølgen for min 2 tipoldefar Hans Jacobsen

Søren Mikkelsen (1732-1793) ~ Maren Rasmusdatter (1734-1800),
Hans Jacobsen uægte barn af Maren
Hans Jacobsen (1767-1843) ~ Maren Sørensdatter (1771-1819)
Jens Hansen (1805-1855) ~ Maren Pedersdatter (1811-1846) Ivans tipoldeforældre
Jens Hansen (1805-1855) ~ Marie Pouline Sørensdatter (1816-1859)
Ivans linje slutter her med Jens Hansen
Hans Jensen (1826-1913) ~ Marie Pouline Sørensdatter (1816-1859)
Hans Jensen (1826-1913) ~ Ane Marie Jacobsdatter (1828-1876)
Jacob Hansen (1869-1948) ~ Jensine Kirstine Sørensen (1876-1935)

Tingbog 1977

Senere ejere af ejendommen 6a bla.a. den Århusianske byggematador Olav de Linde.
Siden 2004 har den været ejet af Jacob Strøbel, der driver vinforretning på ejendommen.

Brandtaxation 1837
Århus Amts Branddirektorat Taksationsprotokol for Ning hrd. 1836-1850 ops 10

“Den følgende dag nemlig den 3die Marts(1837) fortsættes Forretningen med Taxationsmændene Sognefoged Peder Christensen og Gaardmand Frands Frandsen, begge af Neder Fløjstrup.

Malling Sogn, Neder Fløjstrup
1151
En Fæstegaard under Moesgaard, beboes af Jens Hansen, forhen under Hoved No. 50, Bi No. 6, Taxeret og forsikkret for 680 Rdr befandtes nu saaledes forandret og forbedret.
a. Stuehuset, sønden i Gaarden, 12 Fag 8 alen dyb, Ege Under – Fyrovertømmer dels murede dels klinede Vægge og straatag, alt til Beboelse med Loft Vinduer og døre, køkken og Bryggers 2 skorstene og Bagerovn, Fiællegulv i 4 Fag, taxeret for 600 Rdr.
b. det væstre Huus, 18 Fag 10 Alen dyb, af samme Materialier som Litra a. 3 Fag til Beboelse med Loft, Vinduer og dørre, de øvrige 15 fag Lade, taxeret for 360 Rdr sedler.
c. det nordre Huus, 11 Fag, 8½ Alen dyb, Ege Under – Fyrovertømmer, klinede Vægge og Straatag, til Stald og Vognremisse, taxeret for 220 Rdr Sedler.
d. det østre Huus, 4 Fag 6½ Alen dyb, af samme materialier som Litra c. til Faare – og Svinestie, taxeret for 80 Rdr Sedler.
Forsvarlig mod Ildsfare og som forhen meldt forsikkret. de anordnede Brandredskaber ere forefunde.
Taxationssum 1260 rdr.”

Brandtaxation 1845
Århus Amts Branddirektorat Taksationsprotokol for Ning hrd. 1836-1850 ops 200

“Aar 1845 den 15. Julÿ blev af undertegnede Branddirektør og Taxatormændene Sognefoged Jens Andersen af Østerbye og Sognefoged Jacob Andersen af Beder ifølge Moesgaards Gods foretaget følgende Taxationsforretninger.

1715
En Gaard i Nederfløjstrup, beboet af Fæster Jens Hansen forhen Hoved N. 50 Bi N. 6 forsikkret for 1260 fandtes nu saaledes forbedret:
a. Stuehuus i sønder 13 Fag 8 Alen dyb, Eg under Fyr Overtømmer, klinede vægge og Straatag alt til Beboelse med Loft, Vinduer og Dørre, Kjøkken Bryggers Bagerovn samt 2 Skorstene Fjællegulv 4 Fag, taxeret for 800 Rd.
b. det væstre Huus 18 Fag 10 Alen dyb, samme Materielier, 3 Fag til Beboelse med Loft, Vinduer og Dørre samt Skorsten de øvrige 15 Fag til Lade og Gjennemkørselport, taxeret for 800 Rd.
c. det nordre Huus 11 Fag 8¼ Alen dyb, Samme Materialier til Heste og Kostald, taxeret for 400 Rd.
d. det østre Huus 4 Fag 6½ Alen dyb, samme Materialier, til Faarehuus og Svinesti, Taxeret for 80 Rd.
Som meldt forhen forsikkret 2080 Rd.”

Brandtaxation 1870
Århus Branddirektorat Sognetaksationsforretning for Ning hrd. 1858-1872 ops 316

“Til en Taxationsforretning over en Gaard
Aar 1870 den 6. August Kl. 4 Eftermiddag er af Undertegnede Sognetaxationsmænd i henhold til Lov af 9. Marts 1857 forhøjet følgende taxation til indtagning i Landbygninger med almindelige Brandforsikring.
Malling Sogn Nederfløistrup By
Hans Jensen Eiendoms gaard matr No 2a
a. Stuehuus i Syd Bindingsværk Straatag
gl. Assurangse 1.210 Rd
b. Lade i væst Bindingsværk Straatag 1000 Rd
c. Stald i nord Bindingsværk Straatag 850 Rd
d. et Huus væsten for Gaarden 8 Fag 24 dyb 12½ høidt 4 Alen af Kampesten muured Fyre Overtømmer og Straatag alt indrettet til Lo og Lade, taxeret til 40 rd pr. fag 320 Rd
Et Huus sønden for Gaarden Bygningsmaterialier som litra d. består af 5 Fag lang 12 dyb 9 høidt 3 Alen og afbenytes til Suine Huus, taxeret til 30 rd pr. fag 150 Rd
Summa 3.530 Rd

Gaarden var forhen forsikkret under Hoved No. 221 for 3.060 Rd Som er udgaaed
Ovenstaaende Forretning have vi foretage saaledes at vi trøste os til med at bekræfte samme.
Nederfløjstrup den 6. August 1870
Anders Sørensen Christen Sørensen
betalt
Formanden 2 mark
taxationsmændene 3 mark
Brandirektøren 4 mark
Stempelafgift 1 mark
i alt 1 Rd 4 mark”

Kampestensladen litra d, mtr. 4 Neder Fløjstrup

Den nærmere grund til at udrede dette er udover at det er mine egne aner også  at der er et DNA match med Lene Hansen født i Danmark, men gift og bosiddende i Australien.

Lenes og mine fælles rødder

Aner til Lene Hansen og Ivan Laursen

Antonie Hansine Steckhahn

Min mors halvsøster, Antonie Hansine Steckhahn

Antonie Hansine Steckhahn blev født den 10. maj 1901 datter af den unge ugifte pige Johanne Jensen, i kirkebogen er ikke nævnt nogen far, men han har givet sit navn Anton Steckhahn til barnet, navnet Hansine kommer fra morfaren Hans Peder Jensen, husmand og murer i Malling.

Anton Steckhan blev født den 23. December 1880 i Lisbjerg, søn af forældrene, Slagter Georg Martinus Steckhahn f. 10 september 1845 og Ane Marie Jespersen f. 2. september, af Lisbjerg.

Familien er nævnt i folketællingerne 1880 og 1890 for Lisbjerg

Antonie finder vi ved folketællingen 1906 Bruunsgade 32, Aarhus, som barnebarn af Antons forældre, Georg og Ane Marie. Farmoren Ane Marie dør den 29. juni 1908 og bliver gravlagt på Nordre kirkegård fra Sankt Pouls Kirke.

Ved folketællingen 1911 nu i Bruunsgade 34, Aarhus, finder vi Antonie som datter i husstanden Georg Steckhahn og husbestyrerinde Agnete Rønde.

Georg Martinus Steckhahn dør på De gamles hjem i Århus 22 februar 1915, han var Slagter på Jægergaardsvej 87.

Antonie bliver konfirmeret i Sankt Poulskirke den 10. oktober 1915 som datter af Slagter Anton Steckhahn og Hustru Johanne Jensen, det er vel lidt af en tilsnigelse da de jo aldrig blev gift, men forældreskabet bliver dog her fastslået. Ved konfirmationen har hun bopæl i Fåborggade 12.

Folketællingen 1916 Faaborggade 12, Aarhus, viser os Antonie som plejebarn hos Niels Ejbye Ernst, Redaktionssekretær og senere Redaktør af Dagbladet Demokraten og Agnete Ejbye Ernst der er søster til Anton, Agnete Vilhelmine Steckhahn f. 7/1 – 1886 i Lisbjerg.

I Politiets registerblade er hun registreret med den 1. maj 1919 bopæl i københavn:
Hansine Antonie Steckhan , 10-5-1901, Malling
Stillinger: T.
Adresser
1-5-1919: Fra Aarhus til Jagtvej 59 , 1. hos Rasmussen
Rasmussen er Bagermester FT1916 op 205 og FT 1921 op 98. Antonie er tjenstepige og har åbenbart hjulpet til i bageriet.
1-11-1919: Frameldt

Her hører sporene op til vi finder hende i Amerika, hvortil hun emigrerer i 1925.

Emigration

Skibsmanifest S.S. Frederik VIII from Copenhagen January 29 1925 arriving New York 11. February 1925.
Antonie Steckhahn, 23, Domestic, Denmark Aarhus. Familie Sister Agnete Ernst, Bartsgade 5, Aarhus. Rejse til Brother Axel Steckhahn, 2952 Harding Ave. Chicago Ill. Born Denmark Malling.

Antons bror Axel er nævnt som bror og Antonie og han er nærmest også opvoksede som søskende. Axel og hans kone Elna Nielsine Jensen emigrerer til USA i 1913 og er hjemme på et besøg i 1920, kan have været inspirerende for Antonie til selv at emigrere, hvilket hun gør i 1925.

Anton Bliver optaget i lægdsrullen i Århus købstad ved sin attende år i 1888 og bliver slettet igen i 1902.

Anton dør i København den 21. marts 1902 boende hos sin bror Jesper Kaae Steckhahn, Farvergade 14, f. 26/4 – 1875 i Lisbjerg.
Anton bliver gravlagt på Nordre kirkegård fra Domkirken i Århus.

Antonie dør 1981 Jan, Lake Villa, Lake, Illinois

Omkring Antonies Mand John Harry Christensen har jeg følgende:

John er død juni 1966 iflg. “United States Social Security Death Index”, altså to år før Antonie var på besøg i Danmark.

Johannes Christensen:
• 9. maj 1892, Den Kgl. Fødselsstiftelse: Johannes Christensen, uægte født af Ana
Christiansdatter, 32 år (fars navn ikke opgivet)

• Konfirmation 30. sep 1906 Mariakirken København

Han er døbt Johannes og må senere havde angliseret sit navn til John.

Moderen optræder under forskellige navne:
Anna Christensen, Ana Christensdatter, alias Anette Christensdatter f. 10/2 1859

Hans bror iflg. Folketælling 1930, Illinois:

Louis Christen, Christensen

• 4. september 1901, Matthæus, Sokkelund: Søn af ugift født i Sverrig 7/8 73 Beata
Kristensdatter og udlagt barnefader Kristian Jørgensen

• Konfirmation 3. okt 1915 Elias kirke københavn

• Immigation 31. marts 1921, New York

Skibsmanifest S.S. United States from Copenhagen March 18 1921 arriving New York March 31. 1921.
Louis C. Christensen, 19, Stock Laborer, Denmark Copenhagen. Familie Mother B. Christensen, 4, Svendsgade Copenhagen. Reje til Cousin John H. Christensen, 2046 California Ave. Chicago, Ill. Born Denmark Copenhagen.

• Statsborgerskab 22. marts 1927

• Kone Agnes Elliot, f. 1902 Arkansas og Søn James E Christensen, f. 1936 Illinois

• Død 23. november 1947, Chicago, Cook, Illinois, begravet: Foreman, Little River, Arkansas

Moderen optræder under forskellige navne:

Bertha Christensen alias Beata Kristensdatter f. 7/8 1873

Ana og Beata er søstre og døtre af:
Christen Persson, Torpare f.17. Maj 1834 Furotorp Vittsjö, Sverige og d. 25. Nov 1912 Vittsjö, Sverige
og
Lovisa Andreasdotter f. 20. Sep 1837 Markaryd, Sverige og d. 27. April 1893 Vittsjö, Sverige

Søstrene boede ved FT i 1906 i Istedgade 29 med deres børn, Johannes og Louis, det fremgår at de
er søstre med egen husholdning og er født i Vittsjö Sverige.

Fra den 1. maj 1910 bor de i Svendsgade 4, 4 sal, hvor de bor frem til deres død.

Louis Christian Christensen boede der ved folketællingerne i 1911, 1916 og 1921 den 1. februar, hvor han nævnes som lagerarbejder og arbejdsløs.

Politiets registerblade viser, Johannes Christensen f. 9/5-1892 og Anna Christensen f. 10/2-1859 er flyttet til Absalonsgade 40, Baghus, 2 den 1/11-1909

Anette blev født 10. februar 1859, Björkholm, Vittsjö, Sverige
og døde i København den 25. maj 1939, gravlagt på Vestre kirkegaard fra Elias Kirke.

Annette havde et uægte barn i Sverige, faderen ukendt:
1877-11-02 Anna Christina Petersson

Beate havde tidligere været gift med Husar Alfred Peterson Viberg

Beate blev født 7. august 1873, Vittsjö, Hafraljunga, Sverige

og døde i København den 13. juni 1940 Gravlagt på Vestre kirkegaard fra Elias Kirke.

Børn af Beate og Alfred:
1892-04-12 Karin Linéa
1893-10-01 Karl Alfred

Anna og Bertha arbejdede med rengøring, vask, kogekone og andet forfaldende arbejde. Herudover kan konkluderes at John og Luis ikke er brødre, men fætre, men de er vokset op sammen som brødre ved deres mødre, der jo boede sammen, så længe man har kunnet følge dem i københavn. Der var ingen kendte fædre, bortset fra louis’ udlagte barnefader og han har tilsyneladende ikke spillet nogen rolle i hans liv.

Hanny Charlotte Woldum

Min kones oldemor, Hanny Charlotte Woldum er født i Randers den 14. juli 1849, hun var datter af skrædder Johan Frantz Christian Woldum og Juliane Caroline Randa. Hanny døde den 6. oktober 1929 i Skive.

Hanny blev gift med Søren Pedersen den 9. februar 1875 i Ejsing kirke. Søren, der arbejdede som tjenestekarl og senest som teglbrænder, Søren blev født i Ejsing den 24. maj 1848 og døde på sygehuset i Skive den 17. september 1901.

Hannys farfar Christian Nielsen Woldum født ca. 1775 i Nielstrup, Rud, Galten, Randers han var uddannet saddelmager og senest arbejdede han i som toldbetjent i Mariager, hvor han døde den 24. december 1844, og farmor Charlotte Marie Christensdatter Reventlov ca. 1779 i Harridslev ved Randers, hvor hun var datter af degnen Christian Reventlov. Christian var ud af skomagerslægt i Randers.

Hannys mor, Juliane født den 6. juni 1815 i Longelse på Langeland var datter af den Tjekkiske Lejesoldat Johannes Isidor von Randa, Juliane døde den 1. september 1851 i Randers.

Link til Hanny i Anne-Grethes slægtstræ

Hanny og Søren

Min kone, Anne-Grethes kusine Kirsten Agnete Sørensen kaldet Bitten har skrevet denne beretning om Hanny og Søren:

” Tirsdag den 9. februar 1875 giftede Hanny Charlotte Woldum sig i Ejsing kirke med Søren Pedersen.

Der var i hvert fald en god grund til, at hun gjorde det. Hun var gravid i 7 måned. Hanny havde måske også andre gode grunde til at gifte sig så langt fra byen Randers, hvor hun var født og opvokset. Hun var nok glad for Søren, hun ville måske gerne så langt væk fra familien i Randers som muligt, eller?

Ingen ved det, for hun har ikke efterladt sig dagbøger eller breve så vidt vides Hun og hendes Søren ejede kun til dagen og vejen. Det betød meget arbejde og ikke mange penge. Og de penge det blev til, ødtes ikke til tant og fjas f.eks. papir til at skrive dagbogsoptegnelser på. Ved vielsen var hun 25 år og han 26. Med den tids forhold har de sikkert begge været ude at tjene hos andre familier end deres egne i 10-12 års alderen.

Hvordan og hvor, hun og Søren traf hinanden, er foreløbig en gåde, og vil nok altid forblive en gåde. Søren havde ikke været soldat, så han havde ikke været på Randersegnen af den grund, der er intet, der tyder på, at han nogensinde havde været ret langt fra Ejsing sogn. Hvilken vej, der førte hende til Ejsing, har jeg ikke kunnet finde, trods ihærdig søgen i kirkebøger og folketællinger i mere end 20 omliggende sogne.

Det kan ses i folketællinger, at mange mennesker også i 1800 tallet flyttede rundt i landet, tit også over længere afstande end Randers-Ejsing.

Var hun mon på forhånd klar over, hvor fattigt livet var derude i det vestjyske? Ikke at livet vel havde været særlig rigt i hendes barndomshjem, faderen var skrædder. I 1851 døde Hannys mor efter en fødsel og efterlod sig 5 børn. Faderen fik en husbestyrerinde. Han giftede sig igen, det år Hanny blev konfirmeret. Da angives han at være skræddermester. Livet i en by var dengang som nu forskelligt fra livet på landet.

Selvfølgelig vidste Hanny, hvad der forventedes af en kone: Arbejdet med hus, husholdning, børn, måske også have og høns. Det gjaldt både i by og på land. På den tid omtaltes en kvinde som sin mands kone, ikke som en selvstændig person. Men det kunne nok være en fordel, om konen trods alt var en selvstændig person, der kunne klare lidt mere end de daglige gøremål.

Hanny var ved vielsen blevet Søren Pedersens kone, dertil kom, at hun i sognet blev til Johanne Pedersen, ikke kun uofficielt, men også i folketællinger, og da der var tre med navnet Søren Pedersen i sognet, og de to havde koner, der hed eller blev kaldt Johanne, måtte jeg helt hen til Hannys og Sørens børns navne, som jeg kendte, for at finde den rette familie.

En månedstid efter at deres datter Kirsten Maria var født, flyttede familien til nabosognet Handbjerg, hvor de boede til leje i “Kirkhuset”‘ Der er desværre ikke fundet en lejekontrakt i Sørens navn. Men der er fundet en lejekontrakt på den næste beboer, hvor der står:

“1. Jeg bortlejer hermed den mellemste stue og som lejeren skal betale mig på min bopæl til 11. juni termin og 11. december termin 1878, hver gang med det halve.

  1. Lejeren må ikke udleje det til nogen anden.
  2. Lejeren må ikke nedbryde eller spolere noget af bygningerne, sker dette bliver det lejerens bekostning at istandgøre det.
  3. D. 1. maj 1879 er lejeren pligtig at fratræde det lejede og aflevere det i den stand, det nu forefindes.
  4. Lejeren har ret til at afhente det fornødne vand af stedets brønd.
  5. Lejeren har ikke ret til at sælge det affald eller aske, men det tilhører ejeren.”

Søren arbejdede som teglbrænder, i de år familien boede i Handbjerg. Da de kom dertil, havde de Kirsten Maria (født 18.04.1875) og den 24. maj 1876 fik de Johan Frantz, opkaldt efter Hannys far, den 17.12.1877 kom Jens Christian til verden. Tre så små børn gav garanteret moderen utrolig meget arbejde de praktiske forhold taget i betragtning. Og der er slet ingen sammenligningsmuligheder med mødres forhold i vores tid.

I FT (Folketællingen) for Ejsing 1880 finder man familien i et hus i Raast:

  1. Else Marie Sørensdatter, ug., 67 år, husmoder f. i sognet
  2. Søren Pedersen, g., 31 år, indsidder, daglejer, f. i sognet
  3. Johanne Sjarlotte Pedersen, g., 30 år, hans kone, f. i Randers
  4. Kirsten Maria Pedersen, ug., 4 år, barn, f. i sognet
  5. Johan Frantz, Pedersen, ug., 3 år, barn, f. i Handbjerg sg.
  6. Jens Christian Pedersen, ug., 2 år, barn, f. i Handbjerg sg.

Else Marie Sørensdatter var Sørens mor. Hun havde fået Søren med en mand i sognet, der enten ikke ville have hende eller omvendt. Sørens far var Peder Laursen, snedker, han var ugift, da Søren blev født. Else Marie havde selv klaret alle udgifter, havde aldrig ansøgt om hjælp i sognet.

I FT. 1850 var hun tjenestepige på godset Landting, og Søren, 2 år, boede sammen med sin mormor, Kirsten Jensdatter i et hus i Raast. Der er anført, at mormoderen lever af mandens fortjeneste som tjenestekarl. Han bor der ikke. Der er desuden en insidder i huset. En insidder er en lejer af et rum, evt. anbragt af sognet, som i dette tilfælde.

Else Marie havde åbenbart klaret sig godt nok i sognet med sit barn, hun var altså en selvstændig person.

I FT 1860 bor Søren 12 år garnmel og hans mormor, enke Kirsten Jensdatter, stadig i huset, her anføres, at Kirsten Jensdatter lever af sin jordlod. To år senere dør mormoderen, og derefter er der flere ting, der tyder på, at Else Marie må have været ejer af huset, selvom der ikke er fundet papirer på det.

I “Extra fattigforsørgelse i Ejsing sogn i året 1870” står imellem andre udgifter: “15. marts betalt Else Marie Sørensen for husly til Maren Kræmmers til 1. maj d.å. 1 rigsdaler, for sengeklæder 5 mark.” Else Marie var med på en restanceliste vedrørende ejendomme i Ejsing i 1890’erne. Else Marie er i skatterestance for året 1892 tll udpantning i januar 1893. Den årlige skat var 27 øre. Pengene var betalt og afkrydset af sognefogeden Chr. Møgeltoft. Ifølge skattelisten var hun ikke den eneste restant med beløbet 27 øre.

Hanny var i Ejsing, da hun blev gift. Da hun var syv måneder henne, har hun sikkert været i sognet nogen tid, måske fra novembersdag, den dato, som var skiftedag for tjenestefolk. Desværre er tilgangslisterne til sognet ikke ført, så vi ved derfor ikke tidspunktet for hendes ankomst til sognet. Hvor har hun opholdt sig? Hos Else Maria? Hun havde jo selv engang været i en lignende situation og må vel have haft en forståelse for Hannys og Sørens situation. Søren var i Handbjerg sogn, hvor han var teglbrænder. Han rejste derfra kort før vielsen l følge afgangslisten i Handbjerg. Da parret vendte tilbage til Ejsing i 1878, boede de i Else Maries hus.

De boede under samme tag, indtil Else Marie døde i 1896. 18 år, det kan ikke have været helt slemt, men det har krævet noget af alle parter, for det skulle gå både familiemæssigt og økonomisk.

Den 2. marts 1880 fik Hanny og Søren datteren Johanne Cecilie. I 1882 fik de Søren Julius, den 24. april. Andreas Marius (kaldet Dress) blev født 2. iuli 1885. Min bedstemor blev barn nr. 7, født 28.09.1887. Hun blev beæret med tre fornavne Dorthea Kirstine Sørine. Charles kom til 01.10.1892 og til slut Harald Emanuel født 11.10.1895.

Ni børn er set med nutidens øjne en utrolig stor børneflok. Men langt op i 1900-årene var der familier med lige så mange om ikke flere børn. Man havde den gang aldrig hørt om svangerskabsforebyggelse. Man skulle et meget stort antal år op i 1900-tallet, før det blev almindeligt.

Men hvordan fandt man navne til alle de børn. I gammel tid var der bestemte regler for navngivning. Den første søn fik farfaderens navn, den anden søn fik morfaderens navn. Den første datter fik farmoderens navn den anden mormoders. For de derpå følgende børn var der lidt mere frit slag. Hannys og Sørens første barn, Kirsten Maria (Marie) fik åbenbart navn efter Sørens mormoder og Maria/Marie efter hans mor og muligvis efter Hannys ældste søster, der hed Charlotte Amalia Maria. Da der ikke var nogen farfar, fik den første søn Hannys fars navn, Johan Frantz. Søn nummer to fik nok sit navn efter mormoderens far, Jens Andersen, og Johanne Cecilie fik tilsyneladende navn efter Hannys fars anden kone. Søren Julius fik navn efter Else Maries far, Julius er der ingen tråd til, med mindre det er Hannys mors navn Juliane i hankønsform.

De sidste fire bøms navne har jeg ikke nogen andre personer at knytte til, men at navnene var lidt specielle kunne måske tyde på, at Hanny og Søren ikke var bundne af de navne, der ellers var almindelige på egnen på den tid.

Hos en person i slægten findes der et billede af huset, hvor man ser gavlen. Huset kom på et eller andet tidspunkt til at hedde (blive kaldt) Tønninghus. Det var af mursten, men størrelsen af huset er ubekendt. I år 2000 blev det gamle faldefærdige hus revet ned.

Man kan kun gætte på husets indretning. Sikkert ikke mere end to stuer, Else Marie og før hende hendes mor Kirsten Jensdatter havde hver kun haft en insidder ad gangen, et sovekammer og et køkken sikkert til fælles afbenyttelse. Det var måske lettere mellem to kvinder med familiebånd end mellem to hinanden fremmede kvinder.”

Svar på Bittens spørgsmål

Kirsten stiller spørgsmålet om hvordan Hanny var endt i Vestjylland og hvor hun havde mødt Søren, jeg mener at have løst det spørgsmål.

Hanny rejser som 18-årig i 1867 fra Randers til Godset Charlottendal i Udbyneder sogn, der er ejet af jagtjunker Arentstorff.

1854-1868 Udbyneder Sogn opslag 161 lbnr. 63
tilgang 1867 Hanny Charlotte Woldum 18 Charlottendal fra Randers

Charlottendal blev solgt af Jagtjunker Arentstorff i september 1868 til rtm Allan Dahl for 60.000 rd, han har da overtaget Ausumgård, der var hans kones fødehjem, og Hanny er flyttet med.

1854-1868 Udbyneder Sogn opslag 193 lbnr. 79
Afgang 1868 Hanny Charlotte Woldum 19 C. v. Arentstorff til Aussumgaard

1868-1881 Vejrum Sogn opslag 119 lbnr.9
tilgang 1868 10. December Hanny Charlotte Woldum 20½ Tjenestepige paa Ausumgaard /Arentstorff/ fra Udbyneder ved Randers 1. November 1868

ved folketællingen i 1870 er hun stadig tjenestepige på Ausum gård.

FT- 1. feb 1870 Ausumgaard, Vejrum, Hjerm, Ringkøbing opslag 15
Nanny Charlotte Johanne Woldum K 21 U Randers Kjøbstad Tjenestetyende

Hanny forbliver i tjeneste på Ausumgård indtil 1872, hvor hun rejser til Ryde sogn, formentlig til Godset Rydhave.

1868-1881 Vejrum Sogn opslag 110 lbnr.15
1872 27.Oktober Hanne Charlotte Woldum 23 Tjenestepige paa Ausumgaard /Arentstorf til Ryde

Det er ikke usandsynligt at Hanny og Søren på tidspunktet for det første barns undfangelse, juli-august måned 1874, begge har tjent på Rydhave, i 1870 tjente Søren på Landting i Ejsing og Ryde er nabosogne.

Om Ivans oldefar Jens Christian Pedersen

Jens Christian havde mødt min oldemor Ane Rosine i Sejling, hvor hun var tjenestepige. Ved folketællingen 1870 befinder hun sig hos gårdmand Jens Christian Munch
Hun er stadig i Sejling i 1873, hvor hun rejser til Årslev sogn til gårdmand Peter Kjeldsen, hun er da gravid i syvende måned og Møllersvend Jens Kristian Pedersen er udlagt som barnefar, og dermed min oldefar.

KB 1856-1875 Sejling, Hids, Viborg opslag 28 lbnr. 15
afgang 1873 1/11 Ane Rosine Kristensen, 25 Aar, Tjenestepige hos Gmd. Jens Kristian Munch i Sejling til Aarslev Sogn.

KB 1872-1890 Årslev, Hasle, Århus opslag 114 lbnr. 23
tilgang 1873 1/11 Ane Rosine Kristensen, 25 Aar, Tjenestepige P. Kjeldsen fra Sejling

Ane Rosine nedkommer med datteren, min farmor, Jensine Kristine Kristensen den 3. januar 1874.


Viborg Stiftamt 1874

Ane Rosine havde gennem Sejling sogneråd anlagt paternitetsag mod Jens Christian ved Viborg Stiftsamt den 13. april 1874, det endte med et forlig den 20. maj på 17 Rdr årligt.

Jens Christian Pedersen blev født i Hestlund, Bording sogn den 23. juli 1844, han var søn af gårdmand Peder Pedersen Bisballe og Ellen Marie Jensdatter.

Hans familie var flyttet til Almind sogn i Lysgaard Herred, hvor han blev konfirmeret 3. oktober 1858.

Jens Christian arbejdede som tjenestekarl og møllersvend, og rejste en del rundt i sine yngre år.

Ved hjælp af af- og tilgangslisterne fra kirkebogen kan vi følge ham.

Allerede samme år som han blev konfirmeret får han tjeneste hos gårdejer Jens kierk i Middelhede i Sønder Rind sogn.

KB 1846-1875 Sønder Rind sogn opslag 28 lbnr. 19

tilgang 1858 15/11, Jens Christian Pedersen 14 af Vranum Almind Sogn Lysgaard Herred fra Vium 14/11 58

KB 1846-1875 Sønder Rind sogn opslag 87 lbnr. 25

afgang 1860 3/11, Jens Christian Pedersen 16 Tjenestetyende fra Kierk i Middelhede til Vrads Sogn Skanderborg Amt, flytter med sin Husbond

Folketællingen 1860
Viborg, Middelsom, Sønder Rind, Rind Skoledistrikt, Middelhede, En Gaard
Jens Kierk 55 Gift Husfader. Gaardmand Hvidbjerg Sogn, Viborg Amt
Margrethe Kathrine Nielsdatter 59 Gift Hans Kone Vester Ørum Sogn, Randers Amt
Margrethe Kathrine Andersen 6 Ugift Deres Datters Barn Them Sogn, Skanderborg Amt
Jens Kierk Andersen 3 Ugift Deres Datters Barn Them Sogn, Skanderborg Amt
Anders Pedersen 26 Ugift Tjenestekarl Hvidbjerg Sogn, Viborg Amt
Sven Olsen 34 Ugift Tjenestekarl Sverige
Jens Frederik Raupach 19 Ugift Tjenestekarl Vinding Sogn, Skanderborg Amt
Jens Christian Pedersen 16 Ugift Tjenestekarl Bording Sogn, Ringkøbing Amt
Bodil Marie Jensen 24 Ugift Tjenestepige Balle Sogn, Viborg Amt
Ane Marie Christensen 25 Ugift Tjenestepige Resen Sogn, Viborg Amt
Henrik Reiler 30 Ugift Mergelarbejder Mecklenborg
Johan Fatter 32 Ugift Mergelarbejder Holsten
Frank Havel 34 Ugift Mergelarbejder Holsten

I 1860 flytter han sammen med sin husbond, Jens Kierk og medtjenestekarl, Jens Frederik Raupach til Ansø Mølle i Vrads sogn, som Jens Kierk har købt ved en auktion samme år. Jens Kierk dør i 1865.

KB 1814-1869 Vrads sogn opslag 226 lbnr. 25
tilgang 1860 Jens Christian Petersen 16 Tjener i Ansø Mølle fra Rind
Han bliver ikke længe her da han allerede året efter flytter han til Gjessø i Them sogn.

KB 1814-1869 Vrads sogn opslag 279 lbnr. 16
afgang 1861 Jens Christian Petersen 17 Tjente i Ansø Mølle til Them

KB 1859-1868 Them sogn opslag 243 lbnr. 39
tilgang 1861 3. November Jens Christian Petersen 17 Tjener Gjessø fra Vrads Sogn

Han opholder sig i Them sogn indtil 1865, hvor han flytter til Silkeborg.

KB 1859-1868 Them sogn opslag 292 lbnr. 9
afgang 1865 29/4, Jens Christian Pedersen 20 Tjenende til Silkeborg

KB 1845-1875 Silkeborg sogn opslag 144 lbnr. 17
tilgang 1865 29. April, Jens Christian Pedersen 21 Tjenestekarl fra Them Sogn

Hvor han allerede samme efterår flytter tilbage til Løvenholt ved Salten i Them sogn.

KB 1845-1875 Silkeborg sogn opslag 49 lbnr. 76
afgang 1865 1. November, Jens Christian Petersen 21 Tjenestekarl til Them Sogn

KB 1859-1868 Them sogn opslag 256 lbnr. 71
tilgang 1865 1. November, Jens Christian Pedersen 21 Tjener paa Løvenholt fra Silkeborg

Han opholder sig stadig i Them sogn indtil 1871, hvor han rejser til Kjærsgaard Mølle i Balle sogn.

KB 1869-1878 Them sogn opslag 234 lbnr. 65
afgang 1871 1. November, Jens Christian Pedersen 27 Tjenende til Balle Sogn


Kjærsgaard mølle som blev flyttet til Grauballe 1885

KB 1861-1875 Balle sogn opslag 23 lbnr. 25
tilgang 1871 25. November, Jens Kristian Pedersen 27, tjener Prop Kabel i Kjærsgaard Mølle fra Them

1873 ca. 1. april bliver Jensine undfanget, kort tid efter flytter han tilbage til Krude Mølle Bryrup sogn.

KB 1861-1875 Balle sogn opslag 53 lbnr. 7
afgang 1873 29. April, Jens Kristian Pedersen 29, tjenende i Kjærsgaard Mølle til Vinding

KB 1860-1882 Bryrup sogn opslag 183 lbnr. 7
tilgang 1873 9. Maj, Jens Christian Petersen 28 ¾ tjenende i Krude Mølle fra Balle Sogn

I 1873 er han tilbage i Kjærsgaard Mølle.

KB 1861-1875 Balle sogn opslag 27 lbnr. 52
tilgang 1873 25. December, Jens Kristian Pedersen 29, tjenende i Kjærsgaard Mølle fra Bryrup

Jensine bliver født den 3. januar 1874, Jensine er min bedstemor og Jens Kristian Pedersen min oldefar.

Jens Christian bliver gift den 14. november 1874 i Balle kirke, med Kristine Juliane Rahbæk, født 29. januar 1848 i Gludsted, Ejstrup sogn.

Jens Christian og Kristine Juliane får følgende børn:

i. Ellen Margrethe Pedersen 28. feb. 1876 Balle sogn
ii. Mathilde Kristine Pedersen 9. juli 1878 Silkeborg
iii. Johan Peder Pedersen 5. aug. 1881 Borris sogn
iv. Emilie Margrethe Pedersen 27. nov. 1885 Silkeborg

I 1880 er de gårdbestyrere i Skannerup

Folketællingen 1880
Skanderborg, Gjern, Skannerup, Skannerup, En Gaard
Jens Kristian Pedersen 35 Gift Bestyrer Bording Sogn, Viborg Amt
Juliane Kristine Røbek 32 Gift hans Hustru Eistrup Sogn, Aarhus Amt
Eline Magrete Pedersen 3 Ugift deres Børn Balle Sogn, Aarhus Amt
Matilde Krestine Pedersen 1 Ugift deres Børn Silkeborg

I 1890 bor de i Østergade, Silkeborg. Jens Christian er indlagt på Sindsygeanstalten i Vejlby-Risskov, hvor han har været indlagt siden 1885:

”1885 19. Juli fra Herning Sygehus, Jens Christian Pedersen (Bording) Fattiglem, Bording Sogn, 41 gift. Diagnose Forvirring flere år? 1893 6. Marts udskrevet som helbredt til Hjemsognet, patient nr. 4648 Journalnr. 159/85.”

Folketællingen 1890
Patienter i Sindsygehospitalet ved Aarhus Vejlby-Risskov
Jens Christian Pedersen M 45 G Bording Sogn Ringkøbing Amt Fattiglem

Jens Christian havde været syg i flere år inden han blev indskrevet på Sindsygeanstalten i Vejlby-Risskov, hvor han i 1885 blev overført fra Herning Sygehus. Han blev udskrevet i 1893 til hjemkommunen, dvs. Bording i 1893.

Hans kone Juliane har taget arbejde på papirfabrikken for at kunne forsørge famillien.

Folketællingen 1890
Skanderborg, Gjern, Silkeborg Handelsplads, Silkeborg Købstad, Østergade Mat 30 Baghuset
Juliane Petersen 42 Gift Husmoder Fabrikarbejderske Ajstrup Sogn
Manden har i længere tid været indlagt paa Hospital for Sindsygdom
Ellen Magrete Petersen 13 Ugift Barn Balle Sogn Viborg Amt
Mathilde Christine Petersen 11 Ugift Barn Silkeborg
Johan Petersen 8 Ugift Barn Sparkær, Nørre Borris Sogn Viborg Amt
Emilie Magrethe Petersen 4 Ugift Barn Silkeborg

Kristine Juliane døde i Silkeborg i 1900, vi kan af kirkebogen se, at hun har været selvforsørgende som fabriksarbejderske, Jens Christian er blevet alumne på fattiggården i Bording og opholdt sig der ved hendes død.

”1900 10. Oktober, Silkeborg, Horsensvejen begravet Silkeborg Ny Kirkegaard den 14. Oktober. Juliane Kirstine Pedersen født Rahbek
Fabriksarbejderske i Silkeborg, Gift med Arbejdsmand Jens Kristian Pedersen f. T. i Bording. Datter af Gaardejer Jens Rahbek Født i Ejstrup 28. Januar 1848.”

Jens Christian opholdt sig i Bording fattiggård ved folketællingerne i 1901, 1906, 1911 og 1916 og døde der den 2. marts 1919, 74 år gammel.

” 1919 2. Marts Hestlund, Jens Christian Pedersen, begravet Bording Kirkegaard 7. Marts 1919. Fattiglem paa Fattiggaarden i Hestlund, Søn af Gaardejer Peder Pedersen, Risballe og Hustru Ellen Marie Jensdatter, født i Hestlund 23. Juli 1844, Gift, 74 Aar.”

Han havde da været syg i ca. 10 år med forskellige indlæggelser, inden sognerådet i Bording beslutter at indskrive ham på fattiggården, hvor han kom til at opholde sig i 26 år.

 

Ane Margrethe Christiansdatter, en fattig tjenestepiges levnedsforløb

Anne Margrethe Christiansdatter, født den 21. marts 1829 i Sahl sogn, Viborg Amt, som et uægte barn af Ane Kathrine Winkler, hun døde den 12. december 1848 i Viborg Søndre sogn. Hun blev kun 19 år gammel.

Anne Margrethe Christiansdatter bor ved bedsteforældrene i Roe i Grønbæk sogn ved folketællingen 1834.
I 1840 bor hun ved sin mor og stedfar i Hald Dollerup sogn, ved sin konfirmation i 1843 bor hun stadigved sin Mor og stedfar.

Hun blev konfirmeret i 1843 i Dollerup kirke:

“Ane Margrethe Christiansdatter. Søren Nielsen og Hustru Ane
Cathrine Erichsdatter, Teglværksfolk ved Hald Teglværk. Fød 21.
Marts 1829.”

Kort efter sin konfirmation rejser hun til Viborg som Tjenestepige 14½ år gammel, hun er dog først registreret i tilgangslisten for Viborg 29. juli 1844 som kommende fra Fallesgårde, der ligger i Dollerup sogn hun er nu 15½ år gammel. Tilsyneladende har hun ikke rejst til Viborg i første omgang i 1843, men forblevet i Dollerup sogn.

Næste gang vi støder på hende er i 1848 ved hendes død den 12. december, hvor der lakonisk i kirkebogen for søndre sogn står:

”Ane Margrethe, Herredsfoged Borgens Tjenestepige, 19½ Aar.”

Herredsfoged Borgen bliver udnævnt til Herredsfoged og Herredsskriver 27. august 1847, så hun kan tidligst have været i tjeneste hos Borgen på dette tidspunkt. Det er ikke lykkedes at finde hende i folketællingen i 1845 men hun må have opholdt i Viborg området.

Ved hendes død blev der holdt skifte efter hende hos byfogeden i Viborg:

Aar 1848 den 12. December anmeldtes Dødsfald Dags Dato af Tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter, 19 Aar gl. Glud.

”1849 den 19. februar blev Skiftet efter afgangne Tjenestepige Ane
Margrethe ChristensDatter foretaget paa Skifteforvalterens
Contoir i overværelse af Vidnerne Glud og Ziebe. Den afdødes
Forældre vare mødte og navngave sig, Moderen Ane Cathrine
Eriksdatter, nu gift med Teglbrænder Søren Nielsen Ans i Giødvad.
Der blev fremlagt en skrivelse fra Herredsfoged Borgen af 15.
dennes med Bilag, en Regning hvorefter han har bekostet hendes
Begravelse for 18 10 10. Arvingerne bleve gjorte bekjendte hermed
samt med at Auction den 16. dennes har været afholdt over den
afdødes efterladenskaber, som udbragte til 24 10 11, men hvoraf
endnu Intet er indkommet. Boet blev derefter udsat til efter
indbetalingen af det arvede beløb.

Chr Koefoed S N S (Søren Nielsen) Vidner Glud Ziebe”

”Aar 1849 d. 14. April blev paa Skifteforvalterens Contoir
skifteretten sat og anerkiendt af den ordinære Skifteforvalter med
Vidnerne Clemmentzen og Helsted og blev da foretaget Skifte efter
afdøde Tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter efter
udsættelse fra 19. Februar sidste fol 352. Skifteforvalteren
fremlagde Auctions Regnskab for Løsørerne med 2 bilag, hvorefter
Indtægter ved Auctionen efter fradrag af udgifter ved dennes
afholdelse andrager 17 4 12, som af skifteforvalteren vare tagne til
Indtægt paa Boets Conto i hans forvaring.”

Boet blev derpaa opgjort saaledes:

Indtægt:
Kontant 3 07
Efter Auctionsregnskabet 17 76
20 83

Gjæld og Besvær:
Begravelsesomkosninger 18 26
Skifteretsbetalingen 2 57
20 83

Hendes arbejdsgiver, herredsfogeden havde betalt for hendes begravelse med godt 18 rigsdaler, og var derfor kommet med krav om betaling udredet af boet. Hendes få ejendele blev solgt på auktion for godt 17 rigsdaler, og hun havde en kontant beholdning på ca. 3 rigsdaler, skifteretten tog sig betalt med det overskydende beløb. Skiftet blev afsluttet med ordene:

”Da Indtægter og Udgifter saaledes balancerer bliver her ikke Tale
om nogen Arv, og blev Skiftet saaledes afsluttet
Chr Koefoed vidner Clemmentzen Helsted”